Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa begge Sider. Deres Creellence skulde noie
overveie alle disse Onisteendigheder."
Pe igav sig til at lee, og sagde: "Ieg vid-
ste ikke at min Skolekatnmcrat havde saa lange
Arme."
Tchatlg svarede: "Herr Yatig er ikke blot en
hvi Embedsmand, men han er hoit anstreven hos
Virekongen Ehi, og staaer paa en fortrolig Fod
med Wangtsionan, en Paarsreiide af den keiserlige
Familie; deraf kommer det at han kan sætte alle
eril i Bevægelse i Palladset. Desuden ere der
endnu de Herrer Tchiu og Watig sont tage for
gode Vare alt hvad han siger. De selv, min Herre,
er Embedsmaud, og kan lige saa lidt nudveere ham,
som han kan undverre De1n. Overalt er det ham,
sont i dette Anliggende har gjort det første Skridt.
Sageit er til Deres Fordeel, hvorledes katt De
da endnu beternke Dem«?
«Ieg er Embedsmand", svarede Pe: «det er
sandt; og de Raad som Deres Extellcnre har gi-
vet mig, ere opperlige; det er pure Guld og ægte
Iasvis; men jeg er as en simpel Chataeteer, og
lader mig saare lidet røre af Æres- og Naade-ibo-
viisninger. Enteii jeg beholder min Post, eller jeg mi-
ster den, i intet Tilfælde skjotter jeg om at tage min
Tilflugt til de Meegtich Credit. lHvad miuReise an-
gaaer, saa veed jeg vel, at det er Herr Yang, som
har givet deri sarsie Idee dertil; men dette kommer
nu ikke larnger iBetragtnitig, thi Keiseiken selv
har givet sin Villie tilkjende; jeg er i Keisereits
Tjeneste; altsaa, jeg modtager hans Befaliiiger,
og reiser. Om Motiver til Herr Yangs Forslag
har varet offentlig eller privat Interesse, det er
elt Ting jeg aldeles ikke bekymrer mig om. Men
i Henseende til Giftermaalet, saa kan rii simpel
Ovrighedspersoii, saaledes sein jeg er, ikke modtage
en saadait Ære-»
«’Om ogsaa Deres Ereellence ikke bekymret
Dem oni at beholde Deres Embede«, sagde Trhang,
"saa boe De dog vare betænkt paa at forebygge de
Ulykker, som kunne fvlge af Deres Beslutning.
Jeg vil ikke tale om de Farer, som ere forbundne
med en Reise mellem barbariske Folkeslag. Men
det vil ikke være let at tilveiebringe en Fredsslue-
ning, og selv om man kommer saa vidt, er der
endnu en anden vanskeligere Otnsteendighed: den
forhenveerende Keisers Tilbagekomst. Enten han
vender tilbage, eller ci, saa kunne de ved denne
Leilighed beviisie Tjenester blive til Forbrydelser i
Hofmceudenes Mund. Desuden, naar Deres Er-
cellenee er reist, saa maa jo Deres Datter, en ung
Pige, svag og uden Forsvar-, blive her tilbage.
Leopatdens Øiekast er giennemtrangeudez hvorledes
vil hun sikkre sig mod alt hvad der kan indtræffe?"
Pe stiftede Farve, da han horte disse Ord.
«’Man har — sagde han —- et gammelt Ordsprog,
som siger: Saalænge min siende er til, hvad
skal der da blive af min Familie? Men Hiittx
len raadet for Liv og Dod, for Lykke og Ulykke;
vi selv kan ikke gjore andet end underkaste os vor
Skjetlme. Rir da jeg har faaet Befaliitg at begive
mig til Tartariet, hvad nytter det mig da at an-
stille Betragtninger derover? Hvad er her Spørgs-
maal om Tjenesier eller Forbrydelser? Selv min
Datter og hendes vargelose Tilstand, hvad komme
de her i Betragtniieg? Jeg kan undgjelde med mit
Hoved, men aldrig skal nogen skramme mig fra at
gjøre min Pligt.’-
«Jeg var kommen for at gjøre Dem en Tje-
neste, svarede Tehang: jeg vidste ikke at Deres Er-
celleuee saaledes havde taget sin Beslutning. Jeg
seer at jeg har gjort mig skyldig iPaatrrrugenhcd."
Med disse Ord reiste han sig, tog Afsked og
gik. Pe ledsagede hain nd af den store Port paa
Huset.
Da Pe var bleven alleste, overveiede han, med
hvilken Iver den gamle Yatig endnu bestandig sagte
at suldbyrde sin .;ensigt, og besluttede-, strar at
bringe siit Datter i Sikkerhed. Han skrev altsaa
en Seddel til Dr. Gou, og underrettede ham oin
Houngius Ankomst. Saasnart det var morkt, lod
hau hemmelig komme to Porteehaiser, lod fin Dat-
ter stige ind i den ene, satte sig selv i den anden,
og ledsagede hende saaledes til Golts Bopæl. Goit
havde allerede iforveien sat en Speider ud for at
passe dem op, og lede detn ind ad Bagporteli paa
Huset. Pe befalede fm Datter at ueie fire Gange
for sin Onkel, og efter at hati selv havde hilser
ham paa samme Maade, sagde han: "Det jeg el-
sker høiere end mig selv, den kostbareste Skar, som
jeg besidder her i Verdrii, jeg bringer den her, jeg
uedlergger deri i Dine Hænder."
»Bcer rolig, min Svogerl svarede Goii: jeg
skal sikkert vise mig værdig til Din Tiliro."
Houngiu var saa beklemt, at hun ikke kunde
tale. lsdnn skjulte sine Taarer, og bøiede sit Ho-
ved ued, uden at fremfore et eneste Ord. Di-. Goii
vilde, at Pe skulde blive og spise tilasten hos ham,
men han afsiog det. "Jeg cor neppe satte mig ned,
sagde han, af Frygt for at nogen skal erfare at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
