Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
Ng 43.
Kjobenhavns
flydende
Mandagen den gsds Mai.
Nedigeret a—f—5 L. Heiberg.
———
udgiven af FerdinandIrintzlath
Til den flyvende Post.
ll-
Jntet Ord, ikke mindste Tegn forraadte at Lydia
hørte hvad hatt sagde. Ntt stod Herr Ottavio
frem, og sagde: "Frdkettl jeg troer at forklare
denne Taushed til min Fordeel. Behag at beare
mig med at tilstaae Deres Kjærlighed til mig, som
mine brændende Blikke og Breve visselig mene at
have fortjent." Da Lydia endnu intet svarede,
stoi Frtte Polonius hen til hende og rev Shatvlet
fra hendes Hoved og — O Forseetdelsei — Ikke
Lvdia, tnen Froken Hedevigs yngste Broder-, en
vild Dreng paa en tretten fjorten Aar, sprang med
hoit Hurraskrig i Veiret, og med hoie Spring og
umaadelig Latter foer han om i Stuen, lob mod
Bordet, saa Glas og Blomster sioi klingrende sam-
men, og under denne Cavalcade, rev han den smukke
Silkekjole og al ovrige Herlighed af, kastede det
paa Gulvet, sprang over det, og ttd gjennem Ha-
vederen, i det han raabte: «Frdken Ltjdia kan De
lange lede efter." Vi stode alle som forsteuede.
Frtte Polonins og Præstekonen havde allerede lo-
bet Huset rnndt og kom aandelose tilbage, skri-
gende: «Ltjdia er borte, httn er intet Sted at
finde." Vi lob nu Alle hver sin Vei og kom til-
bage med uforrettet Sag. Det var sotn om den
fælleds Sorg havde bragt vort indbyrdes Fiendstab
tii at tie. Til Herregaardett var naturligviis vor
forste Gang. Dett ældste Jnnker og Fraket1en vare
taget til næste Bye for at besoge deres Tante, mett
man ventede dctn hjetn inden Aften. Af dett yng-
ste tlglspil var intet andet at bringe Ud, end at
Omklcedniugen var et Svog, som hans Soster havde
fort-slaaet hatn, og aftalt med ham for flere Dage
siden. Mod Aften kom Hedevig og den ældste
Broder tilbage. De vidste af intet. Hedevig
sagde at hun efter Kirken havde besøgt Lydia paa
hendes Værelse, havde hjttlpet hende at klæde sig
om i en hnusligere Dragt, og var strax derpaa
kjort til Byen. De anstillede dem meget forskræk-
kede over Ltjdias lideblivett. Om Aftenen gik jeg
atter til Præstegaarden. Hr. Ottaoio tog mig til
Side, og sagde: «Det synes virkelig sem om min
Brud er lovet bortl" "Ja, det lader saaledesl"
»Kan nu, vedblev han, enten min Onkel eller No-
gett fortcenke mig deri, om jeg giver Hr. Polonius
sit Ord tilbage?«« «Rei," raabte jeg glad, "det
gjør De vel i.« «Ja,« agde han, "jeg siger det
til Dem som er et rultiveret Menneste, thi med
ingen Anden her vil jeg have at bestille, og jeg
vil helst skriftlig afgjøre denne Sag, saa er jeg fri
for al Uleilighed, baade med den Ene og dett An-
den.« Og virkelig kom hans Tjener en Timestid
efter og bragte Hr. Polonitts en Seddel med en
formelig Afstaaelse fra alle Fordringer paa hans
Datter, og med den Besked at han stod frerdig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
