Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens og hvor velsignet artig den dog altid er! den
veed nu at jeg staaer her med henrykte Blikke for
at hilse paa den. Hvor betanksomi — den vred
nok at jeg har kun sovetlidt i Nat, at Øinene nu
iseer dne knn lidt paa mig, og at jeg altsaa ikke
kan taale at see den Ansigt til Ausigti — er det
nu dog ikke meget hounct af den! Den har et dei-
ligt Stykke klart Petittct med Gnidstriber over sig.
O, der kommer den heel frem — hvor pragtigt
s- see — see hvor alle de sutaa Engle der i Skik-
kelse af Skyer i deilige Grupper paa alle Kanter
ere oppe sor at modtage dett, see hvor dens Straa-
ler kjertegne demi — Leer Du ? Siger Du: gamle
Narl hvor hinr staber sigt? — Saa? — Altsaa
fordi jeg var sosyg i visse Maader, omendfljondt
det dog ikke brod las, saa maa jeg slet intet
have solt ved den deilige Sorrise, som nu bag ef-
ter taler tnig til? — Jo den Morgenstnnd glem-
mer jeg aldrig; at jeg hos mig selv vil opbcvare
Mindet om den iFremtiden, isar fordi Smaa-
kvalmerne virkeligen ikke tillode mig at nyde den
med dett hoie Henrykkelse paa Stedet, det skulde
jeg ikke troe, nogen gjorde Nar ad. Og vil jeg i
Fremtidett, naar jeg i Vinter sidder hjemme som
en fornuftig og elskværdig Ægtetnand, hos min
gode Hustrit, ret fornaie mig over denne Sommer,
maa jeg saa ikke ntt især soge at tnale med varige
Farver hvad der selv Under Koalmer har sor-
tryllet mig? Derfor - jeg gjor det til en Lov:
ingen maa læse ovenstaaende Side, undtagen Folk,
der veed hvad det vil sige at see Solen staae op
en skjøn Sommrrmorgen paa Havet.
Lidt efter lidt kotn da Reiseselstabet krybende
ud af Sovehnllerne, gnikkende sig i Øinene, strak-
kcnde sig, raabcnde paa Vand, Kasse, Skaalcr,
varmt Vand, skjeldende over Langsomhed og gebter- s
Vildtodstet«eit kom ogsaa nu -
dende sig ynkeligt.
frctn, og neppe stod han med Fodeit udenfor Ka-
hytdoren, for hatt begyndte at gjor: vav rav-
vao vavl vao rrrrrrrrl men ingen hotte efter ham,
hvorndooer han fertredrlig stillede sig hen ved Ne-
liugcn og spyttede bister ud i Vandet. Theedrikr
keit, Kasscskjankcn, mere og mere Liv otubord.
Den sioiels-bcfkocde Grevinde kommer frem, og seer
taslet«e ud. Etatsraaderne A. og B. complimente-
rende hinanden uden Qvalnter. Deri sidsttso Fristir er
rnineret, hatt undskylder det galant, erholder allcs
Tilgivelse, vækker almeen Deeltagelse ved Fortæl-
lingen om hvor ilde han befandt sig igaar, seer
Glæden i alle Ansigtet over at hait hat sovet «me,-
’saare simpelt hverdags.
get, meget fast og vel’« —- kytfer sin Son paa
Panden, Dottreue paa Munden. De skylle der-
paa samtligen Mundene, vaske sig, og ere som
gjensodte. En Officier med et Kors kommer til
mig, indlader sig yderst vennehuld og charmant i
Snak med mig. Han har hidtil ikke bemærket mig.
Det gjor ham inderlig ondt; han yttrer en levende
Glade over den stjontte Morgen, beklaget at have
sovet saalange, spørger mig om min Reiseplan,
taler inderlig deeltagende om min Kunst, om mine
Forljenester — er sod — ret inderlig fortryllende
aiiuabiei Jeg faaer paa eengang det diteolekslerndte
Judfald at sige til ham: Jeg har maaskee den
Fornøielse at tale med Lieutenatit Z. (rn Ossitier
sont reiser ndrnlands paa Kongen-3 Bekostning, jeg
tænkte det var ham, som nn tiltraadte Reiser-I.
Paa Øieblikket er Ridderen som forvandlet. Alle
Artigheds Smiilmnskler synke sammen. Kulde, Tor-
hed træder i alle Træk i den venlige Nedladenheds
Sted. Stikkeude begge Handers Tommelfingre ind i
Vesiegabet under Armene, med halvsraveudt Aasyn,
svarer den Riddersmand fjer, tor og stille;"Nei-·
jeg er Capitain X." — og er i to lette Satser ude
as min Athmosphare. Jeg blev ikke ham avit saa-
snart, thi han lngtede gyselig af Peberntyntekager.
Heraf kan nn lareo at man aldrig maa titnlere
nogen llbekjendtz thi trasser matt een lille Grad
nedenfor, saa grincr Samiel sin Helvedlatter —- thi
man rammer da næsten altid Forfangeligheds-Cett-
trnmntet, og ikke den ydmygste Erkjendelse siden
kan lasge Saaret. Denne Capital-i saae fra den
Stund ikke mere til den Side, jeg stod, og for-
sinmmedc i Øieblikket naar jeg gav den allermindste
Skilling med i Lauger. Jeg nsalige Menneskel —
Lange kunde jeg nasiett ikke trosle mig over den
grumme Skjæbne-3 Haardhed imod mig ved denne
Leilighed. Jeg tog min Cigar og min Kop Thee,
satte mig i Forstavnen og saae kummerfuld hctt
over Havfladett. Morgenens Skjønhed havde tabt
sut Skjenhed for mig. Skyegrnpperne vare ikke
Engle mere. Wietnars Jomfruer vare tre hvid-
kaltede MttutsteensrTaarne. Solens Guld og
Skyens Kattt var asjlidtz for mig var det nu Solrtt
tigesreitt, som bedre knntte sees i det tynde af Skyen
end gjennem Midten, da samme igjennem samme
ikke kunde sees det allerntindste; alt var mig nu
Der sad jeg alvorlig og
skue-de hen over Havets Flade. Da sagde vor flinke
rare Capitain: der har vi Lodserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
