Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saalebks som denne Samling forhen 0Pbs- ere de levende danske Kunstneres Arbeider, fotn sin-
varet-er l et uheldigt totale, hvor de fleste af Ma- det- i vct Kongl. Gatckie, ei anfortc i Kataloget.
lerierne vare sltt belyste, ophængte uden Hensyn til
Tid, Skoler og Mestere, vanskelig uden Uleilighed
og Bekostning at faae at see, medens en stor Deel
as mærkelig Maleriet vare adspredte paa andre Ste-
der, selv fjernt fra Hovedstaden, var den nersten ikke
til for Kunstneren, Kjenderen og Elskeren; man
saae den kun sjelden og flygtig, da der intet Kata-
log gaves, ingen Veiledning til egen Dom; man
maatte solge de underordnede Personers Anviisx
ning, god eller ikke, og altid finde sin frie Kunst-
nydelse meget indskrænket Man kan derfor med
Sandhed sige, at denne Samling er sotn opvakt,
opstanden fra det Døde og fra Graven, og tra-
der paa eengang frem til Liv og Lys, for at ind-
tage en heederlig Rang blandt Enropas Galerier.
Vel sandt, at den som saadan ei katt maale sig
med de farste selv i Tydsklattd« ister i den italiens
ske og aldre tydske Skole, hvis hoie Kunstvard
de sildigere Dage forst have vakt Sandsen for; men
den besidder derimod, deels i den flamste, men
især i den bollandste en saadan Rigdom af selv
ttdmarkede Arbeider, at deu heri ikke allene ikke
staaer tilbage for, men selv overgaaer beramte
Galvrier.
Det hele Antal af de opstillede Malerier ud-
gjar 921 Stykker, og er inddeelt i 1) den italiens
sit Skole med dens fem forskjellige Skolet: a) den
romerske med 36 No., b) den storentinske med
15, c) den neapolitanske, hvortil er henfart et
Par spanske Mesteres Arbeider, med 17, d) den
lombardiske med 173 No., c) den venetianlke
med 30 No.; 2) i den flamske med 173 No.; 3) i
den nye hollandsce med 333 Ro.; 4) i den tydske
med 121 No.; og s) endelig i den danske-, hvor-
til regnes baade de Mestere som have arbeidet og de
som ere fadte iDaumark; samtlige Arbeider af om-
trent 450 forskjellige Meste-re. Forudett de i Ga-
leeiet opstillede Maleriet findes endnu paa Frem-is-
borg en Samling af henved 5tt0 for det meste af
flamske og nederlandske Malere« hvoriblattdt mange
meget fortrinlige; ligeledes paa Frederiksbot«g en
stor Samling af Portraiter af især danske beramte
Mand, bcsieint til at ordnes til et historisk Gene-
rie-, og! endelig en Mængde af mere eller mindre
gode Maleriet i de Kongl.Palaier her og vakt Fre-
deriksberg, tildeels Originaler af danske og andre
Mestere, tildeels Eovier af bekamte italienske Me-
stervterker, malede af danske Kunstnere, og endelig
l
Saa meget man end med Rette maa glæde
sig over denne Kunst-Rigdom, katt man dog ei
andet end beklage, at Danmark-3 lykkelige Dage,
! da Fredens Velsignelser udbredte Velstand over Lan-
det, ei benyttedes til i Nederlandene, Frankrig og
Tydskland, men især i Italiett at berige den Kottgl.
Samling med nogle af disse Landes fortrinligste
Mesteres udodelige Værker, hvis Navne og Arbei-
der man nu saa ngjerne savner her, som kjtte
Venner fra fjerne Egne og lykkelige Tider. I den
politiske Forvirring, der da herskede i hine Lande,
vilde en forholdsmtesfig ringe Sitttt af hundrede
tusind lettelig have erhvervet Vertsier af Millioner.
Dog dette lykkelige Øieblik gik unyttig bort, og ei
maae ntt takke saavel latngsi hedenfarne Konger, isaer
den hoie fjerde Christan og den kunstelskende Frede-
rik dett did-, som især Ho. Mst., vor nuregjcrende Kon-
ge, for den Omhn hvormed de have samlet, bevaret og
forøget denne herlige Skar, ofte rinder de vanskeligste
Forhold; og at deri nu er bleven samlet og ordnet
til et seientisisk Heelt og opstillet i et saa værdigt
Loeale, er en nye Velgjerning, som den skjonsotnk
me Nutid og Cftertid ikke ville regne blandt de
ringeste, Folket skylder Frederik den stes Kjerlighed
for alt Godt og Skjont. — Det er her ikke Stedet,
at indgaae i det Enkelte med Hensyn enten tilMac
lcrierneo Bedotmnelse, 2Egthed og Vard eller endnu
mindre til en Kritik over dette fortjenstfulde Ar-
beide selv. Det Forste er allerede skeet for endeel
Aar siden af Hr. von Ramdohr, hvis Domme-
skjaudt ofte strenge og undertiden skjeve, dog have
meget storre Værd, end vore kunstukyudige Psal-
dopatrioter til sin Tid vilde indrotnme; og for kort
Tid siden af Hr. v. Rttntohr, hvis Fortjerlighed
for den gamle tydske og alleraldste italienske Skole
synes undertiden at gjore hatn mindre upartisk, el-
ler mindre vartn for yngre Mesteres Værd, og faa-
lcdcs lcl foklkdcs iil dcli Fcllk Virknicln wslitttstkc
tit-ins. Hovedsagen ved dette Værk er at det er
forfattet med Kyndighed, Flid og i en videnskabe-
lig 2land, og kan saaledes tjene til at undervise dett
lllyndige, oplyse og veiledc Kjenderett i Meget.
Ikke er desuden et slige Arbeide let ndfort mcd
storre Kjerlighed; ikke let har noget andet Galerie
en Mattd at opvise, der fra sin første Barndom af
saa at sige opdroges til sin Post af en tyndig og
kunstelskcude Fader, og anvendte endeel af siu Ung-
dom til ved gjentagne Reiser at uddanne sig fok sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
