Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal ikke undgaae sin Straf — Andre til Skræk
og Varsel. Hils mine Barn, naar Du kommer
tll Byen. Min Kone har jeg med forrige Post
hilst paa saaledes, at faa dodelige Reisende, en-
ten nerroeerende, fravaerende eller tilkommende, kunne
overgaae mig. Skrivelsen veiede paa det kongelige
preuesiske Posthnns til 1 Thi. 8 Groschen — tolv
Mark Dansk. Du er maaskee ogsaa af dem, der
af FornisstsOverfplde haanligen rvnke Raseri ad den
Selvtilsredshed, hvormed jeg berorer mit Brevskri-
veri —- efter Vægt? s- Det skulde Du ikke, Kjærel
Den som fra sin reisende Ven faaer med Posten en
QvartaBog Postpapiie teet beskrevel, har dog no-
get, som han kan vise frem paa offentlige Steder.
s- At tage et saadant Brev, en Bog Manuskript
frem, lade den spadsere omkring (i Convoluten alene)
— hvad behager? — Og hvad Snak giver det
ikke Anledning til paa Posthuset«k «Hr· L. har i
Dag faaet fra Udlandet et Brev som veiede 12 Mark l"
—- Hvad? Hvad Soliditet det tyder paa hos Rei-
sereu, det vil jeg nu slet ikke omtale.
Dette Brev faaer Dit nu ikke, for jeg er kom-
men til Wielt. Det bliver forfattet som en Art
Dagbog; konnner til at udgjøre min eneste Morstab
paa den kjedelige Reise, det vist vil blive herfra til
Wien, idet jeg agter at erperimentere paa Dig,
hvorvidt det vil kunne lade sig gjore at more ved
en Reises Bestridelse, som gaaer saa rask som mu-
ligt, saa okonomisk som muligt, mellem Berlin og
Wien. Egentlig — det falder mig for seent lnd
nn —- egentlig er Du ikke i den Stilling, min gode
L., at en reisende Broder burde teeule paa at for-
noie Dig. (Jeg vil aldrig tale om, at Du ikke
skrev mig saa stort et Brev engang til, sotn jeg kan
sætte op paa Neglett af min Tommeltot, da Du
var i Berlin — fyl) s- I denne usigelige Hede
som det er iDag (jeg troer endog mit Smule Fedt
er i Begreb med at smelte), falder det mig just
ind at jeg skriver til og teenker paa at more en
Mand, der nu gaaer hoer Morgen i deri deilige
Have, maaskee endogsaa med Tosier paa bare Been,
i gran Frakke, tned Kastet eller gunl Straahat paa
Hovedet, kan tage Medestarngeri Hemder, staae,
om han vil, fra Soel op til Soel ned, og lade
Aborrer og Skaller orde Orme af Krog idet for-
staaer sig fordi hans godmodige Sind ved Gud ikke
namner at trække op, og forstyrre den peene lille
Fisk i dens uskyldige Moro, ister da det virkelig ikke
gjor godt at faae Otrdt af en spids Fiskekrog), staae
ved den store blaa kjolige So, see sig om, og sige:
O deiligt, deiligtl hvilken Morgenl —- Jo vist; at
skrive Breve fra Berlin til saadant et Menneske, er
det sandt christeligt? — Men nu er der begyndt,
det er besluttet, altsaa — Det første jeg da mel-
der, er at jeg med denne Dag ender min sidste i
Berlin —- for den Gang. J Morgen gaaer jeg
med to Theater-Personer, en Dandser og en Mu-
siker, til Toplitz, at sige: ikke til Toplitz imorgen,
men ad politz til. Dertil fvlges vi ad. —- Mit
Ophold i Berlin er i Kunsthenseende temmelig ud-
ferligt beskrevet i Brevene til min Kone, til Lud-
vig «- og Ludvig « og til ’". At jeg ikke har
kunnet udtømme mig i Lovtaler over Devrient her,
forundret, horer jeg, alle, undtagen C., tages mig
vel endogsaa ilde op af Nogle, af C. ikke. Den
Lovtale giver mit Hjerte ham, han er en Mand
for den sunde uforudindtagne Menneskeforstand.
Han siger: "Ja Deorient staaer ikke R. synderligt
an. Vi. har læst hele Bøger fulde af panegyriske
Kritiker over Devrient. Ham- hele Sjel har va-
ret i mange Aar fuld af de herligste Forventninger
angaaende denne Kunst-Verds; nu kommer han for
selv at see, forlanger Fuldkommenhed af een som
et studerevcrdigt Monster priist Kunstner, forlanger
Sandhed og Natur i deres reneste Kunst-Betyd-
ning, og sinder —- sinder hverken Sandhed eller
Natur. Basta." Gern jun. er en pragtig Mand
for mig, den bedste Comiker jeg her har seet. De
paa Kdnigsteldter Theatret ere vel fortroesielige alle.
Pnblikum loe og klappede, hvergang baade Schmelka
og den anden (hvad det var han hed, jeg skal see
efter Plakaten siden) kom frem. Jeg loe ogsaa,
men indvendig — og af Datteren. — Hvad marke
værdigt der siden mit sidste Breve Afgang er modt
mig i Berlin, skal Dit nu in nnce faae meddeelt.
Jeg er til Din Tjeneste til Kl. 7, saa maa jeg
hen at hore querturen til Ferdinand Cortez, og
see lidt af forste Art; saa hjem at pakke ind. Skue-
spillet har, som Du mærket-, ikke skjemket mig Stort.
Sandt er det, Stenens foetrinligste Kunstneres
det alvorlige Skuespil ere deels suge, deels borte.
Woljf f. Er·, og flere. Operaen har forneiet mig
overordentlig. Gropius har jeg fortalt om. Mad.
Seidler, Wild — altsaa er jeg saa at sige feerdig,
naar jeg endnu engang i mit stille Sind gjentager:
Takt Takt Tak! for de fem Aftenerl For Vestale
inden, Aleidvr, Nnrmahall, Iphigenia i Tauris,
Winthere afbrudte Ossekfest, og nu i Aften Ferdi.s
nand Cortez; thi at det vil vare herligt, det er jeg
forud vis paa. Skulde, mod min Forhaab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
