Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vernante), saadan en Slags Huusholderst hos en
Greve inde fra det Schlesiste. s- Httn stod sig me-
get godt, for jeg maa sige Dem, hun havde Penge,
vist havde hunl Nei — saa stulde hun over til
Grrvens, som var nok Minister eller saadant no-
get ved den hellige Alliance, der blev holdt i Wien
eller derndc. Nat er det, hun skulde over Hamborg,
og gaae til See-i, og faa traesse sammen med Gre-
vens i London. Der tnnde de nok ikke komme over
til uden til Soes, hvordan det var, og saa reiste de
af fra Hambttrg paa et Skib. Ntt , hvorom Alting
er, saa kommer der en Argjanr (Oreatt) Storm paa,
som de allerbedst feiler drrnde, og saa valter Skibet,
og der kommer formeget Vand i det, som er nu me-
get slemt paa Seen. Der omkom mange Mennesker,
vist gjorde der detl —- meanbernangten havde faaet
fat paa en Anstalt, saadan en Kasse eller noget, og
var saa lykkelig, at hun virkelig reddede sig en Tid-
lang paa samme Kasse. Nu havde der varet en
Leietjener med otnbord paa Skibet, og det er den
nedrigt Person , han derovre, som nu efter saa gru-
som en Opførsel kan gaae og spille Kegler.
en Hyanel — Han var nu ogsaa faldet nd iVan-
det, og han svommede omkring lange, og havde faaet
en stor Aare at holde sig til. Men han kjendte nu
Fruentimmeret meget godt, da han ogsaa var her fra
Byen af, og saasnart han saaer Øie paa hende, saa
ssger han at komme hett til hende. Ntt behager De
at forestille Dem, at da hun, den Stakkel, siger til
ham: ssei Landsmandl o forlad mig ikke, men hielp
mig, at jeg kan komme herfra med Livet! — saa spot-
ger han hende om hun havde Penge hos sig. Da
græd den stakkels Jubernangt, og rakte ham sin
lille gronne Pung til, men da han vil gribe den,
saa falder den i Soen og drukner. Nu katt De
deraf slutte Dem til hans gemene Craedeer, at han
blev arrig og sparker bagud for at ville rive hende
ned af Kassen. Mett saa i sin Rod og store For-
legenhed, da man jo i stige eTilfeelde, troer jeg, nok
kunde tage Fanden selv om hans Hals og klappe
ham paa det oenligste, saa siger hun: Har Lands-
mand, gode Leietjener, jeg har Penge staaende i
Hamburg. Kommer vi herfra med Livet, og han
bliver hos mig, saa stal jeg hjelpe ham i Vei!
Nu bliver han da meget venlig og holder stg om
hende, og hjelper hende. Veiret er ganske stille,
og han mener, der kommer nok et Skib. Nu om
Natten, saa begynder han at smigre for hende nok
saa jalant, og gjor ordentlig lidt Cour til hende,
og reent ud sagt frier til Jubernqngkcn i Saa-.
Saadan .
— Man veed jo nok, Livet er kjert. Mennesket
havde jo ogsaa en ganste net Person at see til,
og saa forlovede de dem sammen paa Skibskassen.
Og ttenk saal Neppe en halv Time efter saa kom-
mer et Skib og tager dem op, og de kom atter igjen
til Hamburg. Men nn vilde hun ikke. Htttt vilde
reent staae op med ham, da hun snart mærkede
at Leietjeneren var ikke et Skud Krudt verd, end
sige en jalant Jubernangt. Men saa kan De be-
hage at taente Dem hans Treekker og List. Hals
skaffede to Vidner paa at de hoitideligen vare for-
lovede sammen, endskjondr hun svær paa, at der
var ingen Vidner andre end den stille Maane og
Stjernerne paa Himlen og i Soen. Men et Fruen-
timmerl man veed nok, hnst har ingen Forsvar, naar
hun er ganske alene. Er det ikke sandt? Desuden
forsikkrer hun hait og dyrt, at hun, da hun gav ham
sin Tro paa Kasseti, saae op mod Himmelen og
sagde paa Hollaudstz Jeg gaaer fra det snarest
itnuligt. Men nn var der iiie andet for, hnn
lod sig forstrakke, og vie til ham. Dog narrede
hun Personen. Nu blev hun ved at paastaae at
! hnn slet ikke havde flere Penge staaende i Hambnrg
,end et hundrede Dusater, sotn hun strax havede,
da de kom der sammen fra Skibet. Httn sagde
bestandig, at stere havde hun ikke. Rtt er det
han banier hende hver Dag for at hun skal sige,
hvor de andre Penge staaer. Men hnn siger, hun
har ingen Penge stere. Mett hun har. Det er
gansle fornuftig af anernangten ellers, at hun
siger det; for naar han mærker at hun ingen har,
saa lader han sig stille fra hende, det er det hiin
vil. Men hint indseer jo godt, at kommer hun
ud med Pengetic, saa drikker han dem op paa Keg-
lebanen, og saa, naar hun er fattig, saa jager
han hende dog verk. Htttt spectnlerer altsaa meget
rigtig, men det koster hende svare Prygl, hver
lige nogle Gange. Det Eneste, som den gemene
Thran er generet for, det er hendes Pndel, som
bider ham i hans Bagbeen naar han staaer hende.
s- Nu kan De begribe Herr —, at de leve kuno
maadeligt sammen. Meti Penge-Postqulcsi kom-
mer tit til hende hemmeligcn, naar han er ude,
dct seer jeg nok; hun har vist ikke lidt til Bedste
maastee· Naar hent nu bare holder sig, saa bli-
oer de nok skilt ad, for han giver hende Potte-
slaar i Hovedet, (o: en god Dag), mærker han at
det var hele Rigdommen, de too Dutater. Der-
paa, maa jeg nu sige Dem, lurer jeg. Lader Leie-
tjeneren sig narre, og hnn stipper fri for ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
