Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilfreds. Ser as dem toge ind tilHovedstadett dit-
blikkeligen, meldte hvad der var gaaet for sig, og
hade om Undersøgelse. Den erholdtrs strax-. Vor-
getnesteren, som ikke har det mindste til Undstyld-
ning for sin gale Adfatrd, og ikke kan kalde det
Oprorstaie, at en Mand, staaende med sin lemlm
stede Kone i Armen, siger til Overfalderen, med
Graad i Øinene, som det udtrykke-lig hedder i Be-
retningen: «De maae ikke staae" —- denne Borge-
tnester er nu arresteret; Kongen har personlig hort
Borgcrnes Klager, og lovet dem fyldestgjorende Ret-
Rtt god Nat, kjære L. Klokken er snart
Natten bliver saa mørk og stille. Gadett
den er saa ade og tom. Vertens Dreng bliver ved
at spille, Wanzer spadsere her runden om. Faar-e-
khlling piber, Jubernangten hun klynker: Mitchell,
kom og tag tnig med Guld og med Rynlerl Ovre
paa Taget skinner Lys paa Qvist — See kun til
Qvindernes Renter og List! Pyntemadamett him
ligger og lnrer, seer jeg har Lyst hun troer vel
jeg kurer? -— Vers med Dit 2Eble, oanl Du snkx
ker? —- Gaae, skatn Dig noget! fee, Lyset jeg sluk-
keri Ingen Berliner stal rose sig af, at han har
seet mig i Soaghedens Grav. Ntt da — god Natl
Du stadslige Byl Jeg sra Dit Sand og Din Tor-
hed vil flye. Skjondt, det forstaaer stg, det er ei
Dit Alt, men Sand og Vind sammen det er dog
fatalt.
Eet.
Om »det materialistiske og idealistiske
Princip i Sproget-
—
1V.
Den obsolete Forstavelse I (f· Er. ihvor), der
ikke maa forvexles med Prapositionen i (f. Et.
idag, iforveien), har samme Betydning som det
lnlinste crmque, f.Ck. quicunquc, ihvo; ubicun—
qua, ihvor. I samme Betydning bruges det an-
gelsachstsce teg, som ofte forandres til ge, og i
denne Form har det vedligeholdt sig i det tydste
Sprog, kun at det ved en blodere lidtale er gaaet
over til se. Dette je er nu i det Tydste en egen
Partikel, der bruges i samme Betydning, som
det latinste cnnquo, f. Er. wenn auch se. Men
det er tillige, sont det danske I, en Forstavelse, f.
Er. i jemals, der er det samme som det enkelte
fe; videre i jedweder, som er ganske det samme
som qnicnnquez endelig i Ordene seder, semand,
irgend. Ieder kan oploses i fe dieser, og bliver
ogsaa i gamle kBoger skrevet i to Ord tie der).
Iemand er ie eln Mana, og irgend er maaskee
sammendraget af je in einer Gtgend. I dette
sidste Ord er fe blevet til i, ligesom overalt i det
Dattste.
Men nok om disse Forstavelsers Etymologie,
der blot staaer her som et Tillag til den foregaaende
Betragtning af Composttionsfortnerne, som jeg i
denne sidste lluderart har forfulgt til deres høieste
Spidse, hvorfra jeg nu henvender mig til Flrrionen.
At slerionen danner saa meget fuldkomnere
Sprogsormer, end Comoosttiotten, kan fortlares af
den eneste lille Otnsteendighed, at Biordet i samme
staaer efter Hovedordet3 thi til dette forste Viord
kan let soies et nyt, til dette atter et nyt, o. s. v.,
saa at enhver Flcriott paa ny kan stecteres, denne
igjert stecteres, o. s. v. (f. Er. Lov-ense·s), hvor-
ved da enhver ny Form ligesom voxer ud af den
foregaaende, omtrent som et Træ udbreder sig as
stg selv, og lader den ene Green sretnskyde as den
anden. Composttionen er derimod stttttet. Skulde
denne ogsaa vore, saa maatte den forst slaaes itu,
og dette vilde være ligesaa nnaturligt, sont om
man, sor at gjøre et Træ høiere, sangrde Stam-
mett over, og lagde en fremmed Masse ind imel-
lem begge dens Dele. Dette vilde ei vare en af
Rodett stemgattende Vare, men eir mechanisk For-
storrelse ved udvortes Midler-. Den eneste Maade,
paa hvilken Composttionen kunde vore, vilde vare
i den, Flerionett modsatte, Retning, Men lige-
som Træet ikke kan vore ligesaa godt ind i Jorden,
som ud af Jorden, ligesom dets Rodder, der ere
under Jorden, langt fra ikke udbrede sig og trives
saaledes sont dets Stamme og stolte, saaledes er
i Sproget ogsaa kun een lykkelig Retning mulig.
Vel kan altsaa Composttionen antage nye Forsta-
velser (s. C. u-sor-anderlig), men dette er kun
en ufuldkommen Rodvtrrt. Flerionen er derimod
ligesom den orerjordisce Deel as Sproget, og firea-
ber tydelig opad; Cotnposttionen ligger endnu un-
der Jordens Overstade, i Berøring med den andr-
giste Materie, Ordene som saadanne, hvori den
forst begynder som Rod eller Rodord, thi idet Or-
det betragtes som Diod til et andet, er allerede
Sormen tilstede. Skulde Træet, og ligesaa Men-
nesket og Dyrene, vore mod Jordens Midtprtnkt
istedensor mod Himlett, mod Nadir istedensor mod
Zenith, saa maatte ogsaa Jorden blive deres Op,
og Himlen deres Ned. I begge Retninger kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
