Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slemt Casuss, absolut eller relativ; det har, ’saa al
sige, spiist en Frugt af Kundskabens Tree, log kan
nu umulig vende tilbage til sin forrige uskyldige
Betragtningsmyade. For saavidt er det nu over-
siedigt, at hade to Betegningsmaader, da dog kun
den ene af deln bruges, den anden derimod bliver
foraldet. Man kan , som de nordiske og germani-
ske Sprog, ret vel hjelpe sig med Roden allene,
som fra nu af betragtes som absolut Form. Dog
er det philosophisk rigtigt at have begge Betegnim
ger, hvilket de gamle Sprog dog ikke altid iagt-
tage. J den samme anden Declination i Latinen,
gives ogsaa Ord, der ligesom de nordiste og tydske,
ingen Flerion antage i Nominativus. Saadanne
ere de paa er, f. Cr. Fure-, der, hvis Sproget
var evnseqvent, maatte hedde 1)uerus, thi parr,
er Roden, hvilket sees deraf, at den genitive Flerion
i foies umiddelbart dertil (pueri, ligesom rustici).
Saaledes forholder det sig med Overgangen
fra Ord til Former. Hvad jeg har viist ved Ge-
niuqu kan ligeledes vises, ikke blot ved alle andre
Casus, men overhovedet ved enhver Cyelus af Fer-
mer i Sproget. Overalt stiller sig en absolut Form
imod de relatioe: Positivus imod Comparativ og
Superlatio, Singularie mod Pluralis, Judieatir
vns mod de andre Modi, Aetivum mod Paesivum,
o. f. v. I Tiden betragtet ere de relative Former
de oprindelige, af hvilke de absolute ved Modsatt-
ning ere opstaaer; ineen derimod ere de absolute
Former de oprindelige eller forste, fordi det Abso-
lute betinger det Relative. Naar man nemlig seer
paa en høiere Grund end den timelige, naar man
betragter Sprogets Udvikling som en aandelig Ope-
ration, saa hviler den absolute eForm ubesnerrkt i
Sjælen, indtil den ved Modsætningen af den rela-
tive vækkes af sin Slurnmer, ligesom det ferst er
Objeeternes materielle Modstand der bringer Sub-
ieetet til Bevidsthed. Det er altsaa ira det ideali-
stiske Standpunkt at Gralnmatikerne, uden at vide
det, betragte disse Former, thi de satte altid den
absolute Form forst, hvilket i de nordisce og ger-
maniste Sprog er saa meget rimeligere, som den
er Roden selv, hvoraf de relative ere dannede.
Denne gramntatiske Metamorphose staaer i en
mærkelig Analogie med Sjælens Opvaagnen i Or-
ganismen. Formelt i Sproget opstaaer, timelig
betragtet, af dets Materie. Men neppe er dens
Existens bleven synlig, farend den danner et eget,
Materien direete modsat, Prineip. Sin hoiere
Natur forraader den deels derved , at den, isteden-
for at lsolerr Begreberne i det Uendelige, ved at
skabe isolerede Ord (ligesom Tiden og Rummet ud-
stvkke det Evige i en uendelig Progressus), tverti-
mod samler Ordene under almindelige Love, og i
alle sine Operationee stræber efter Eenhed; — deels
derved at den i sin Strid med Materien, beholder
Seiren over denne, og bringer den, som det Un-
derordnede, under sit Seepter. Og hvorledes kunde
det være andet? Sproget folger fornuftige Love,
thi det baerer i sit Inderste en Spire af Form-f-
ten. Men hvis denne ikke udviklede sig til Bevidst-
hed, og overvandt det llfornuftige, saa var den
lo ingen Fornuft.
Derfor er ogsaa denne grammatiske Metamor-
phose meer end en blot Analogie med Sjælens
Opvaagnen i Organismen. Sproget er den men-
neskelige Aands Speil; begge ere forenede med et
ubedrageligt Baand, og der kan ikke vare noget i
det ene as disse, som ikke tillige er i det andet.
Betingelserne for den menneskelige Aands Udvik-
ling ere ganske de samme som de for det menneske-
lige Sprogs. I. L- H.
Napoleons Levnet, af Sir Walter Seere,
bede-ut. i Frankrig.
l-
Frankrig er det Land, hvor den franske Revolnr
tions og Napoleons Historie maa kunne bedommes
baade rigtigst og falstest, begge Dele af Grunde,
som ere saa iøinefaldende, at det vilde vaere over-
stodigt at anfore dem. Men allerede derfor er det
interessant at kjende det Indtryk som Sit Walter
Scotts saa meget omtalte og saa meget læste Værk
har gjort paa fraliste Læsere.
Een af de forste Anmeldelser deraf sindes i Lo
Globe No. 47, og lpder saaledes-
"Vi ville kun korceligeu anmelde dette noe
Værk af W. Stolt. Om kort Tid skulle vi give
en Kritik derover, og da, saameget muligt, ud-
vikle og motivere vor Mening. Hvad vi for Øie-
blikket kunne sige, er at hans Fremstilling af Revor
lntionen synes i Almindelighed at mangle llpartiskr
hed, Kondighed og de ophøiede Hensyn, som Gjen-
standen udfordrede, og uden hvilke han ikke kunde
vente at forstaaes uden paa en almindelig og over-
fladisk Maade. Hvad selve Napoleons Historie an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
