Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kelse af Livet forvildet, og med Graat l Graat la-
der den sig ikke forynge, men kun erkjende; farst
med Tuemarket begynder Minervas Ugle sin Flugt·’«
Den følgende Gang i Forfatterens Undersar
gelse er korteligen denne: J Tydskland har der
bestandig, «formedelst Landeto tldstykning i lutter
MiniaturrStater," varet skarre Kjarlighed til Fyr-
steti end til Fædrelandet. Hvad man der gav Navn
af Faderlandskjarlighed, var Kjærlighed til den re-
gjerende Fyrste. Men Landeneo Ombytning, «deune
sande europaiske Menneskehandel," enkelte Herske-
red llretfeerdighed, og andre Aarsager havde udslukt
denne Flamme; der behavedes et nnt Pirremiddel,
og dette sandt man i de liberale Ideer. Disse be-
nyttede selve Statsstyrerne slg af, for at enthussae-
mere det tydske Folk til at afkaste det fremmede
Aag; saaledes appellerede de paa en Maade selv til
Folkets Souverainetet, og det gik dem som Hexe-
mesierens Leerling hos Gdthe: «At mane Aanderne
frem, var en let Sag; at besvarge dem blev umu-
ligt; thi Begeistringen er ingen tilredet Paradehest,
hvorpaa man magelig kan tiunle sig vmkring."
Fyrsterne vare dengang ligesaa enthuslastiske
som Folket, og lovede, efter gjenvunden Fred, at
give Constitutioner passende med Tiderne, og be-
gik saaledes en dobbelt Feil, først at love hvad de
havde vanskeligt for at holde, dernask ikke at holde
det. Forf. billiger i det hele ikke, at Fyrster lave
noget, thi derved opstaaer en Slags Dualismus
imellem dem selv og deres Folk. Men have de
gjort et Løfte, saa bar det hedde om deres Ord,
som om Ceesars Gemaliudez Ne- suspici quiriem
tit-hen Overalt skal en monarrhisk Regjering ikke
sige iforveien hvad den vil gjøre, men blot gjare
det. «Raar Lynet traffer« saa falder det sammen
med Tordenen."
Da Fredeir var vunden, gave Ministrene det
Raad at tove med Loftets Opfyldelse, for at det
saaledes ganske kunde gaae i Forglemmelse. Na-
tionerne vilde dengang allerede have været tilfredse
med lidt, men da man slet intet gjorde, saa op-
stod Mistro, som blev næret af argjerrige Hofmand
og forbryderske Demagoger. Fra mi af blev Skri-
benternes Indflydelse uhyre, Pressen begyndte at
udove et virkeligt Despotie-
I de tydske Presselove finder Forf. isærdeles-
hed den Feil, at de mere tage Hensyn paa For-
meu af det Skrevne, end paa Materien. Man
har blot indskjarpet Censorerne ikke at taale noget
rende Regjeringer, medens man derimod har til-
ladt Skribenterne al mulig Frihed med Hensyn paa
deres Theorier og Systemer, saa at deres hele Kunst
nu gaaer ud paa, at sige det samme, kun med an-
dre Ord. Og dog, mener Forf., er det isar de
falske Theorier-, de skjulte Tendenser« som en for-
nuftig Presselov skulde tilintetgjøre. Et Værk —-
siger han — hvori Folkets Opstand mod Fyrsten
bliver anpriist, og som opfordrer dertil, er ikke faa
farligt, som det der udleder Fyrstens Herredømme
af StatskContractens Idee. Imidlertid seer man
dog, at det ikke er Forfatterens Ønske, at see Pres-
selovene skjarpede. 2lt de indskrænke sig til For-
men, ja endog til Bogstaven, er vist nok meget
onskeligt, da det vilde lede til store Misbrug, om
Censuren skulde tage Hensyn paa den ikke ganske
isinefaldende Anden-. Dette har Forf. vel ind-
seet, og snsker derfor, at Prevselovene, formedelst
den Ufuldkommenhed de besidde, og nødvendig maae
besidde, heller maatte blive reent ophævede. Han
mener, at der allerede er udbredt saa meget Lys
over Massen, at det er umuligt at undertrykke
det; man gjer derfor bedre i at lade det blive gan-
ske lyst. Regjeringerne ere nu slarke nok til at
kunne taale det frie Ord; og desuden, "hvad sont
rr— Guds Park, vil bestaae, hvad socn er Menne-
skevark, vil forgaae."
Jeg har opholdt mig noget lange ved denne
farste Afhandling, fordi den npaatvivlelig er den
vigtigste. Den fvlgende er en saakaldet «Philoso-
philk Embryo," hvori Forf. fager at bringe sin
Tro og sin Philosophie l Overeensstemmelse med
hinanden. Han begynder med at sige, at han er
en Christen, og troer paa Aabenbaringen, men
da Aabenbaringens store Bog er, ligesom mangen
hebraisk Bibel, skreven uden Punkter-, saa antager
han Nødvendigheden af en Kirke, som tilføier de
mangiende Vocalreglr, til Briig for de mindre øvede
Læsere, for at man ikke af Ukyndighed eller ond
Villie skal forvandle Guds Ord til Prokrustec
Seng, og efter Godtbesindeltde gjøre af Tertens
l b snart liebe, snart lade, snart lode-, snart le-
de. Grundideen af denne lille Afhandling er at
Mennesket bevæges af to Principer: af Frihed og
as Kjærlighed, af hvilke den første svarer til Cen-
trisugalkraften, den anden til Centripetalkraften; og
at Menneskets Opgave er , at lade Kjærligheden
overvinde Friheden. I denne Idee ligger vel, som
Man seer, noget Sandt til Grund, men der kan
bestemt Angreb paa de til den hellige Allianee hat dog lndvendes meget imod, at gjore Friheden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
