Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennestevennen og Siseeeiliperett,
en Diam-
Mettnestsevennen. Stattele Sljarstiper, hvor vil
Du hent Leien er besværligz Dit hle ruller ilte meerl
Vinden er kold og bidende. Jeg seer et Hul i Din Hat,
og eet paa Dine Varer. Stakkels Sljarsliperl de
vide ikke, hine Stolte, som rulle afsted i pragtfulde Her-
ftabsvognez de vide ikke, hvor haardt det er at gaae og
raaber »Slip Reiser- slip Scheerl" — O siig mig-
fialkels Sljirrfliper, hvorledes er Du kommen til dette
Haandvirrli Har en Rigmand udplpndret Digt Var det
Herremattden eller Præsten i Dit Sogni Eller var det
en Procurator? - Var det Herremanden, fordi Du ja-
gede hans Vildt? Eller Præsten, fordi Du nagtede ham
Tiendel’ Eller Procuratoren, fordi Du vilde fare Pro-
eesi — Har Du ikke læst Thomas Paines Bog om Men-
neskets Rettigheder-i — Taarer glindse i mit Olez de vil
rinde ned, naar Du har fortalt mig Din nlvttelige Hi-
flerie.
Skjarstiperetr. En Historie? Gud velsigne Deml
jeg har virkelig ingen Historie at fortalte. Jeg svirede
vel lange paa Kroen inatz da jeg gik derfra, tom jeg i
Slagsmaal, og derved rev jeg min hat og mine Varer
itu. Constadlerne kom og tog mig, og gav mig for
Dommeren, og Dommeren, Hr. Odmiron, fatte mig
Qlods om Venet, fordi han sagde, jeg var en Land-
sirogm Hvis Deres Hoiveldaarenhed vil give mig tolv
Skilling, saa skal jeg drikke en Pot Ol paa Deres Sund-
hed; men Politll — nei mange Tati den besatter jeg
siig itse med-
Menneskevennen. Give Dig tolv Stillingl For
skulde Fanden annamme Digt — Hvorledes? Folelsen af
Dine Rettigheder tilfrvnder Dig itle til Havn, Du usle-
lumpne, nederdragtige Skurk- uvardig til den hellige
Irihedi
lwienueseevennen ivarler Skiwrstipereii, sender-slaaer baiis
crillebor, og gaaer bort i sit Anfald af repnblilansr Enthusiasme
og untvrrfel lpbslanthropie).
Uagtet Cannings bittre og ofte eensidige Dom-
me over deri franske Revolutiori, og den Foraiii
dring i hans Anskuelse, der nodvendigeti maatte
fremkomme ved andre Forhold, samt ved fortsat
Tænkning og Erfaring, behover man neppe at an-
tage at han ikke dengang, ligesaavel som paa den
holesie Spidse af Magt og 2Ere, holdede deit re-
ligiense og borgerlige Frihed over hele Jord-
kloden ’). Ligesoin han dengang virkede imod de
eensidige og misforstaaede Frihedsideer, maa hans
System, der vel for natveeretide Tid ifar bekjæm-
per det modsatte Slags Vildfarelser og Undertryk-
kelser, endnu ansees som den eneste sikkre Modvirgt
mod hine.
·) Disse Ord, som bait ved tlere boitidelige Leiligheder fremkom-,
ere valgte til Indskrist paa en Wedailie, der i Frankrig
slaaet til baiss Ære-
For at erholde en rigtig Forestilling om de
Forhold, hvorunder han dannede og tvertfatte sine
store Planer, vil man ikke uden Interesse læse en
Artikec i sidste Hefle af Edinbursgit Revicwe Og
tiso presoiit odministrarion, hvori betegnes de Yder-
ligheder, der forstyrreiide indgribe iMenneslehedens
frie Udvikling. Endsljondt der fornrmrneligen ta-
ges Hensyn til Engelland, vil man dog let tunne
udstrakte disse Bemærkninger til andre Lande, og
fornemmeligen til Frankrig, der bevager sig imel-
lem Theoeratiet og Industrialismen, med betydelig
Overvægt af denne.
Efterat have viist de sandsynlige Folger as den
nuvarende Qppositions Overmagt, i de Misbrug,
der nodvendigen maa drage andre iFolge, og selv
gjore det umuligt for Ophavsmandene at standse
paa deres Vei, gaaer Forf. over til den dermed
nodvendigen forbundne Reaction eller modsatte Yder-
lighed:
"Middelllassen er rigtig nol sit Lande Consti-
tution hengioen, men itie blinde. Den indseer
Spsiemets Fordele men ogsaa dets Maugler, og
onsler levende at disse maae have-. Meti hvis
disse Ønsker stedse tiltage paa samme Tid som M-
gferingen bliver slettcre, ere Folgerlie eienspnlige.
Allerede nu er det umuligt at sljule for sig selv-
at der midt i denne Klasse fremstaaer en repne
blieansk Sect, ligesaa dristig, ligesaa parador, med
ligesaa liden Agtelse for det Gamle, ligesaa enthm
siastifl for sit Øiemed, og ligegyldig i Valget af
Midler, som de franske Jacobiiterc selv; men som
tillige er disse meget overlegen iSiarpsindighed«
Kundstab, Forsigtighed og Taalmodighed. Det er
Mand, hvis Aand har faaet sit Soiiig ved Ar-
beid. Alt det blot Skjønne, det Nutide, det Glats
te, Blomsten, alt dette have de ndsvedt, og der
er intet tilbage uden Mnstler, Sener og Been.
Deres chrlighed til Frihed er ikke ilngdomsphans
tasie. De bryde sig hverken om Leouidae, Epamie
nondas, Brutus eller Cocles» De bygge deres
Lardomine alene paa Demonftkatioit« og vedtjende
sig ikke dem, der fremstille hine under en roman-
tisl Forta. Abstracte politisle Speenlationer faste
hele deres Opntaertsotnhed. Den philosophiske Stolt-
hed har paa dem virket det samme soin den aan-
delige paa de fordnms Pnritanei«e, og har frem-
bragt Mvdbydelighcd for de flionne Kunster, Poe-
sie og romantiske Folelser. Deri har gjort dem
hovmodige, intolerante og utaalmodige under en-
hver Overlegenhed. Disse Egenskaber ville tiltrods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
