Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alteerte Tone, der herskede i dem, bragte mig i Allet
Mund og gav mig en olo Celebriten Jeg troede mig
noget Stort.
Privatforhold bestemte mig endeligen til at reise til
aris, hvor jeg i den davierende Justitomiiiister og Stor-
eglbevater, Grev de Seere, havde en fortrolig Ven af
min Familie, og i Generalinspeetoten for iPolitieministes
riet, Baron Eckstein, en Onkel, Broder til min Moder-
Hertiigen as Berrvs Mord, der saagodtsom skeete for
mine Øine, rvstede mit Inderste. Seg maatte sige mig
selv: derhen forer dit Systeml Min Forstand kunde itte
leengere billige, hvad Hjertet alt lange havde fortaster.
Den adle Grev de Serre tog sig saderli en as mig, og
hans Venskab opveiede den Indflydelse, om Hovednierns
dene for det revolutionnaire Parti sogte at beholde over
mig, ved at smigre min Forfængelighed Den daglige
Omgang med Herr de Srrre bragte mig i mangesidige
og selv ophoiede Forbindelser. Forskjellige politiske Par-
tier sogte dengang at vinde haiii for deres Planer, og
aabenbarede sig for mig i den falske Formening, at jeg
havde stor Indflydelse hos Greven· Jeg blev saaledes
paa en Maade en vigtig Person, fordi man selv tillagde
mig en viit Vigtighed.
Min Adseerd i hiin Tid fortjener den strengeste Da-
del. Uenig med mig selv, sor hvilket af hine Partier jeg
vilde bestemme mig, da jeg hverken billigede det eneo ei-
ler det andett Planer aldeles, troede jeg mig stirrt nok
til at betjene mig as dem alle, for at realisere min Plan-
tiden at betanke, hvormeget jeg derved nodvendigen maatte
tabe i indre Veerb og Selvstændighed. Jeg sagte saaledes
i hver af disse heterogene Seeter at stifte, dem selv ube-
vidst, et moderotere Parti. Paa samme Tid — det var
i Sommeren 1820 —- traadte de tydske Revolutionnaire
ved deres Agent, den sornavnte Proieosor Faldnin tin-
der niin specielle Medvirken, i Forbindelse ined de Fran-
ske og Stalienerne. Vel deelte jeg ingenlunde deres An-
skuele, men endnu mindre Regjeringernes« og troede,
tndviet i Alt, at kunne, saafremt Revolutioneii skulde
bryde ud, triede frem ioin Magler· Det var mig derved
ei ubetiendt, at de tydske Rrvolutionnaire anede, hvad
jeg sorte i mit Stjoldi men jeg var dem uundværlig-
fordi jeg kjendte dem for neie. Desuden kunde de dog nu
itte deoavouere mig, siden de sorst ved mig havde gjort
de franske revolutionnaire Hovedmcndo Betjendtskao. Hvis
de altsaa gjorde mig mitteentt, maatte de nodveiidigen
blive det selv.
Men ester denne strenge Dadel, dette selvbebreidende
Anathem, tor jeg tilsoie, at mine Bestræbelser vari- frie
jor al Egennyttez at jeg, uden nogetslago Hensyn, alene
sogte at realifere, hvad jeg ansaae for gavnlige for det
Almindeligez at jeg ingensinde har skyer Opoffrelser eller
selv Farer, og at jeg endeligen aldrig har begaaer No-
et, hvorover Erindringen kan laae mig til at rodme«
eg sandt ogsaa Leilighed til at forhindre meget Ondt;
— saaledes iblandt andet de Tvdskeil Plan og Tilbud at
myrde Kongen af Frankrige i Sommeren 1820.
Da de sidstneevnte Revolutionnaires fartroligiie Ben-
Dr. Ioachim de prakt, i det paafolgende Aar erliarede
mig, at man i Tydsklaiid agtede nii at lade Mord veere
Signalet til Revolutionens Udbrud, rev jeg mig skrists
lig loo fra dem- Folgen heraf var, at man gjorde ad-
skillige, ved Arter beviioliggjorte Forsog paa, at skaffe
mig as Dage.
Snart derpaa blev jeg arresteretk og alt, hvad jeg i
denne min socste Arrest, indtil jeg fandt Leilighed at
undfloe fra Citadellet i Mailond, har lidt og oplevet,
indeholde disse Blode.
uforstaaeligt fer Læser-en, kommer jeg til, alt her at an-
tyde den 3
heelt Aar, under de meest forskjellige Navne og Iortlieds
ninger, som en Flygtning, paa hvis Hoved der var sat
en stor Priis, havde flaktet oin i Tydskland og Erindrin-
blev jeg paany arresteret i Baireuth.
Her tom jeg iForbindelse med stegjeeingovresidens
Friherre v. Walden. Den herlige Mands Tillid
ten
« Væsen vandt ham snart min uindrantede For-
indgydende
troligbed. -» Jeg begyndte at indsee, at det vilde virke
af»storste» Vigtighed, naar jeg uden Omsoob aabenbarede
mit Bekjendtskab tildet revoliitionnaire Vasen i Tydsk-
land. Paa satntne stiv avde man opdaget Tilværelsen as
den saa aldte geheime» und-» en Opdagelse, der meget
havde forstterttet Regjeringerne, da deraf oiensyniigen
laae for Dagen, at denne Forening, langt fra at vare
et Foster as Ungdoms-Ubesindighed, meget mere vare en-
under Auspieier af fremmede Revoliitionnaire bestaaende
Sammensvorgelse— · Saasnart jeg blev underrettet om
denne- mig sor» min ·Arrestation aldeles ubekjendte Fore-
ning, forlangte jeg frivilligen og uden dertil at vare ov-
fordret, al blive forhort. Jeg rakte nii Regjeringeriie
llriadneet·ikedelraad, »ved at vise dem, at efter al Mine-
lighed mit »og Folleniuo’s Ophold i Paris var Kilden tit
hiiii ·Forening. ·Den i tredie Deel folgende spiibliration
af mine Udsagn i Forhorene vil overbevise Yndlitum, at
ittun Attraa ester at handle ret, bever ede mig til dette
Stridt. Der var. Jiitet forhaanden, om jeg kunde on-
klageo for, trien jeg selv blev min egen og eneste Ilntlas
ger. »-T«aiig jeg-· og tog den ovenansorte Aunonee om
Folleiiiiioo Digt tilbage, da stod ingen Hindrin iveien
for at m·in Arrest hævede-, og det er ene dioe mine
egne Angivelser, som senere saameget inrulpeerte mig.
Den videre undersogeli·e mod mig overdroget derefter
tll det preuosiske Politiniinisteriiim. — Jeg kom til Ber-
lin med Hjertet fuldt alparme mod den preuosiske Stat;
men idet Aar, jeg tilbragte der som Arrestant, fandt
jeg Leilighed nat, til at berigtige min overilede Dom.
Pen Mand, som egentligen ledede undersøgelsen« skylder
jeg den erlatanteste Æreskrtlaring. Jeg havde i engelske
Blade personligen fornærmet Haiis Creellenee, Statoraad
v. Kamiiiz, og alligevei var han den Fyrste, som uaiis
modet gjorde alt·Teenkeligt, for at lette mig min dimit.
Min Mening er ikte forudfattetz - jeg tor beraabe mig
paa alle dem, soin have varet areesterede i Preuosen, og
soorge, om en retfærdigere, mildere og mere deeltagende
B:hanl;ling, end desnne Aand-, er mulige han, der
ne op or ine mange idige mbedosor old o in e nds
slydelses Styld saatidt er bleven itide udzrisiabtikoLIden
hele preuosiske Statssoevaltning er stræng retseerdig, og
de »mange Samtaler, jeg havde med Herr v. Kamph« den
noie Kundskab om det vreuosiske System med Hensyn til
det revolutivnnaire Væsen, soin jeg derved erhvervede mig,
lierte mig tilfulde, at netop nu det Øieblik var sommet-
hvor maii maatte aabne Regjeringernet Øine. Mit til-
forladelige udsagn og min egen upartiske Antlage erhver-
vede mig snart deres fulde Tillid. Jeg var saaledes min
egen Cosanvireiit og viiste Cabinetterne, hvormeget de
havde taget Feil, naar de- af Man el paa nærmere Op-
lysninger om enkelte Personer og Forhold, havde domt
mangeit Uftyldtg eller· blot Forssrt for lige skyldig med
ot, de egentligen Farlige. — Maa da og Mængden, der
lun dominer· efter Stinnet, feelde hvilkensomhelst vrang
Dom over min hele Opforsel: enig beroliget den Bevidst-
hed, at have varet Anledning til meget Godt i den nyere
Tid» og derved al have erstattet den Skade, jeg ved iniii
tidligere Itdsorrd muligen har stiftet· Maa og den Vi-
breidelse, i Lobet af Tiden tidt at have jkiitet Anskuelse-
reticrrdigen træffe mig: jeg takker min Gud, at det er
sandt. — Jeg er kommen til Overbeviisning om, at saa-
vel Staten, om Kirken, behove det Positlim og at Ra-
tiirretten ligesaalidet er tilstreetkelig sor den store Mængde,
som den·naturlige Neligion« — Jtte mindre har jeg over-
tydet mig om de tvdste Regjeringeri gode Villie og deres
For at Intet i dem skal blive«
« Deelo Indhold. — Efterat jeg i næsten et’
inderlige Ønske, vedMiidhed og Glemsel at maatte kunne
bringe Gemotterne til Ro. Var alligevel, som det vist-
tnat en Tidlang syntes, Strenghed bleven Dagens Or-
den, da havde vi, de saakaldte Ubetingede , ene og al-
·» lene veeret Aarsag dertil; thi vi vare dem, som drillede
s Bjornen, og, lig Drengene i Fablen, saalange raabte
jStaldepandel Skaldepandrl at den omsider slog om sig
med sine Lapper.
Jeg har ingen Ret til at bede Laseren om at be-
doinine»mig med Slaansel, da jeg jo holder streng Dom
over mig selv. Dog det tor jeg give ham at beiiente, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
