Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»«Bvad Navn jeg barer, jeg ikke veed,
Min Herkomjk kjender jeg ikke.
Mit Hjem jeg sinder ved Kildens Bred,
I Skoven, ved Maanens Blikke,
Hvor Nattergal
Med Veemod fylder den tause Dal.·’ —-
»Du fattige Dreng, saa salg med migl
Jeg vil ea Moder Dig vare.
Jeg fader, pleier, opdraget Dig,
Og lader Dig meget lære-
stoml bad hun omt-
J Skoven bliver Da dog for-slank» —
Han favned mig med saa fast en Arm-
Hun trvkte mig til sit Hjerte-
Min Lade rerte ved hendes Barm,
Jeg selte faa selsom Smerte.
Han var saa smuk,
Jeg maatte drage saa dvdt et Suk.
Men snart jeg samled mit Mod, og svang
Mig ud as Armenes Fangsel,
Og sagde, mene jeg paa Græsset sprang-
«O væk ei, Gulde, lnin saligsell
Jeg ceer det nu-
Dea, som jeg tænkte, var ikke Dit.
Det svoever et Billed for min Sandes
Jeg seer deti Dale, paa Hoie.
Deto Blik udstraaler en anden Glands
End den som boer i Dit Øie.
Jeg veed ei ret,
Om jeg bar dromt eller jkaet det.
Maaikee det kommer Dig ikke nar
I Deilighed, skjenne Pigel
Dog veed jeg ikke, hvordan det et:
Ieg sinder det uden Lige.
Det vinker mig,
Jeg solger, og glemmer mig selv og Dig-O -
»Ha, falske, nedrige, sorte Sjoell’»
Saa raabte Pigen i Vrede-
»Jeg skar Dig vender en flygtig Heel,
Jeg skal ei langer Dig dede.«’ —-
Som piilsnar Vind
Da slvgttd hun bort- med Graad paa Kind.
Og oste var mig det samme hendtk
De piger vare laa mange-
Da blev et Net over Skoven spændt-
Hvoti de vilde mig fange.
Saa vidt det naaet-
Det fiint er knottet as blonde Haar-
De sanged deri mig mangen Gang,
Jeg sled det over, og rendtez
Den sine Vav om min Skulder bang-
De saae derefter, og stjandte.
Mat sank jeg hen,
Og dramte min ferske Drom igjen.
Tredie Capital.
Mit Eventyr-.
Ved at soge« ved at lede
Rundt i Mark og Skov og Dal
Cster Hjertete Ideal,
Jeg begyndte mig at kjede-
Og min Tilstand var satal.
Hvormed jeg mig see erneertek
Par jeg glemt i denne Stund.
Duggen drak maastee min Mund-
Eller muligt, den degjarte
Maatiens blege Straaler kun-
Aldrig tankte jeg paa Foden-
3 min Dram, ved Astrnrsdeaz
Nu jeg det demcerked sorst,
At man kjæmpe maa med Moden-
At der gives Sult og Forst.
Da degav jeg mig tit Staden,
Betiede sra Dor til Dør-
Blev undseelig, ja lidt or,
Naar jeg madte dem paa Gaden-
Com mig vilde janget sor-
Hvergang sligt et Mode vandte-
Var jeg taus- og bar mig ad,
Som jeg Pigen ikke kjendte,
Nedjlog Øiet dybt, og vendte
Mig til andre , som jeg bad.
Saadan sristede jeg Lidet,
Betlede mig mangt et Brod-
Mens deii ialte Taare slad.
Hvad varmhjertig var mig givet-
Derpaa jeg sornoiet ned.
Onuelv havde jeg vel ikke,
Sligt jeg aldrig beed mig om-
Bldste deri mig at skikke.
Uden Frygt, naar Natten kom-
Pleied jeg paa Gaden ligge. s-
Ved en sagte Most engang
Baagned jeg i Midnatssknndea.
Fjerat, men tydeilge den klang
J en doist romantist Sang-
Med en Citdaro Lod forbunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
