Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iorviefet om at mangt et spor
Jeg deri vilde finde.
Og paa Speeulationeni Vei
Jeg lod mig dristig fore-
Og vendte Blikket mod mit Jeg-
Saa godt det lod sig gjere.
Ethvert System jeg gjennemgik,
Og hented mig Belaeing.
Meeit ved Pvthagoeao dog sit
Min Tanke Stof og Naring·
Den Sjælevandring er det fom
Isar ham anhefaler·
Jo mere jeg mig tanker om-
ioesmeer den til mig taler.
Jo langere min Tanke feer
Ad Mindett Vei tilbage-
Seg jtuer stedse meer og meer
Mit Liv i fordumo Dage.
Jeg leved alt i Trojao Krig,
Saavel som Larent Skifter.
Fra degge Sider jkpides mig
De ftore Krigodedriftere
Hos Paris fnart, snart hos Aehili
Jeg stod i stamv og stigez
Briseis dreendte ved min Ild-
Og spelena tillige.
Mit Skjold i Tempiet hanger eii
Det intet gjer til Sagenj
Ved andre Marker bringer jeg
Min fordums Magt for Dagen-
Oen blinde stjald besunget har
Den Krig fone jeg har voldete
Og Sangen taler mere klar
Cnd aile Tegn paa Skjoldete
Hvergang den maeedonste Helt-
Med sanket Tordenkile,
Henjkeakt paa teiet i fit Telt
Begjarte natiig Hvile,
ida stotted han jig ikke paa
Sit Skjold og Pandferpladene
Have kongelige Hoved laae
Over Nat paa Jliadem
Jeg Amor er og vare vii,
Og det vil glade hendes
Hun har mig mittjendt hidindtil-
Otu stal hun ferft mig kjende. —
Til Otren foer jeg i en Hast,
Og havde Stort ifinde.
".hvo dankee paa min Der faa fasti"»
Saa fpurgte hun derinde-
"tuk hurtig ovi foelad Din Sengi
Saa faaer Du det at vilde.» —
«Men hvorfor gjor Du dog, min Dreng,
Siig Stol ved Nattetide?
Kan til imorgen ei beroe
Hvad Du mig sige vilde?» -
»Nei, stnnd Digt For os degge To
Er ingen Tid at spiidei
Thi nu jeg er faa lykkelig-
At jeg mit Navn kan navnk,
Og derfor har Du lovet mig
For-længst et natligt Sted-ne.» —
Knap disse Ord jeg havde talt,
For Dørens Pangfei drager.
Der staaer den yndige Gestalte
Og enig ved Haanden tager-.
En Lampe stod den Hulde nat-
Og monne dafigt brænde-
Men dog et hviit iivfaligt Skjær
Den kasted over hende-
Et thndt og gjennemsigtigt Liin
Om hendes Skjsnhed saavel-,
Og hendes Solfeforrn saa siin
Dag dets Contonrer dand-
Med majestætijs Bardighed
Jndtroadte jeg i Stuen,
Og satte mig paa Sengen ned-
Hun faae derpaa med Gruen;
Thi meget staeer faae jeg ud,
Og heit jeg fatte Rasen-
Og Selvtiifredohed af en Gud
Omstraalede mit Væsen.
»Jeg Amor er,« - faa talte jeg,
Og havede min Stemme-
- »For nylig vidste jeg det ei;
Nu kan jeg det fornemme.
Jeg som en mistjendt Pretendent
Var flygtet fra mit Riges
Men nu, da Bladet har sig vendt-
Jeg Thronen vil bestige.
Ou fom med Omhu pleiet har
En Gud, hvem ei Du kjendte,
Som, da han dybt fornedret vak,
Dit Hjerte tii ham vendte-
Min Guddom vil tatnemrnelig
Nu paa Din Ømhed jkjannee
Jeg see-« at Du ene-i mig-
Jeg oil Dig tifoid lennr.» —-
Caa talt, enit Sade jeg forlod;
Med Anstand jeg eaig reiste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
