Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rimeligviis ikke har varet Digter, thi hatt har ikke
forstaaet at skrive en rigtig dramatisc Dialog."’ Vilde
man nu oplyse en saadan Maitd otii at Forfatterett
var den store Moliere, saa vilde han falde i en sverr
Forundring, og ikke begribe Tingen, farend mati
havde sagt ham, at deri Comedie, som Moliere har
skrevet i Vers, er her blevett oversat i Prosa. J
Sandhed, denne Jneouseqrens hnvner sig overalt
ihele Stykket, og meest foleligt paa de Steder,
hvor Dialogen tager et lyrist Sving, det er at sige,
deels l de lange udmalende Taler, deels i de korte
i hinanden gribende Repliker, som skulde være sam-
menkjedede med rhythmist Kunst.
Paa de forste finder uiau Erempler hos alle Ho-
vedpersoner i Stykket; men intetsteds er den pro-
saiske Omkleedning mere stodende end i Kammeer
gen Dorines Rolle. Denne Pige, sorn bestandig
udtaler Digterens og Tilskuernes Reflerioner over
Handliitgen, er omtrent det samme i dette Stykke,
som Choret i de autike Dramer; men omslrioes
hele Stykket i Prosa, borttages den lyriske Duft
af Cotnposttivnen, saa bliver hun ikke meget andet
end en unaturlig Sladderhank· Vel har man sogt
at raade Bod herpaa ved at forkorte de alt for
lange Repliker, men derved taber Stykket for en
stor Deel siti Charaeteer, uden at tale om, at mange
stioune Steder gaae tabt, iseer i Tartuffes Rolle,
hvorfor ogsaa Hr. Wiuslew jun. freutsagde sine
Repliler i en fuldstændig Oversættelse, nden at over-
springe det som er fat i Pareuthese i Bogen, og
af Oversætteren bestemt til at tidelades.
Paa de korte, i hinanden gribende Repliker,
hvori Moliere viser saa megen Kunst, frembyder
Tartusse mange Exempler. Jsoer udmærker sig her-
ved den yndige Sceiie imellem Vaiere og Mariane
i LM Aktz f. Er. folgende Sted:
,a!e«res.
Et qnel est lo tie-seire oii varte dine Nakken-,
dlntlatveF
Mark-mes-
Je tie sat-.
falske.
La repouse ost tro-ruste-
Vouo tie satte-?
Motion-.
Kors-
kaldte-
Non?
Maria-se-
Qaa ma conoeilloz vort-?
falske-
Je 7005 conseillo, woi, tlo krenrlro eet opviis-
Mark-no-
Vous mc le eouscillekJ
Puls-re-
Orm
Marie-tre-
Tout rlo iron?
falske.
Suna tin-stik
Le clioix ost gloriersx» et vattt biost qu’o» Pest-uan-
Detine Ktmst i Versifieationett lader sig vist ilke
borttage, ttden at det Hele lider derunder- Allerede
i forste Akts første Stene danne Mad. Pernrlles
lange Taler, i Forenittg med de Øvriges korte Re-
pliker, et rhythmisk Heelt, som hoist ngjerne sarnm
Overalt er det vel indlysende, at det hos eu
Digter satn Moliere ikke er tilfældigt, om han har
strevet et Stykke i Bero eller iProsa. Som Me-
ster iDialogen vidste han alt for vel, at denne
maa have et ganstc forskjelligt Tilfuit, eftersoin den
er versisireret eller ikke; at en god verssficeret Dia-
log, omstreven i Prosa, bliver unaturlig og tvun-
gen, ligesoin en god prosaisk Dialog, onisat iVei·s,
bliver kun rimet Prosa, uden lyrist Kt·aft og Energie.
Det er saaledes en næsten alt for blind Enthusias-
me for den store Mester, at tiltroe hans Stykker
saa mange Fortienester, at der endnu blive nok
tilovers, efter at man har borttaget een af de
væsentlige. Men efter en rigtigere Logik er det
snarere Mangel paa Agtelse for ham, at ansee
hans Arbeider som et mechanisk Aggregat af For-
træffeligheder, istedensor at betragte hvert af dem
som en udelelig Eenhed, hvori enhver Snbtraetion
ikte blot formindsker Stunnien, men forandret alt
det som bliver tilovers. Saaledes er det unægtelig
her. Tartusse er en Chararteer som kun sjelden
faaer os til at lee; vi fole snarere Had og Afstv
ved at see ham. Moliere har vel indseet, at for
at gjore ham taalelig paa Scenen, var det nødven-
digt, at give ham et lyrisk Anstreg, for at Stjen-
heden i hans Diction kunde lade os dvæle med Lyst
ved hans foragtelige Ord, for at dette lyriske Ele-
ment, iForbindclse med hans hele formelle An-
stand og ziirlige Presen, kunde danne et kunstrigt,
og derved tiltrækkende, Heelt. Verscfieationen er
her af yderste Vigtighed; den foretdler (natnrligviis
i æsthetisk Henseende) den foragtelige Hovedeharaex
teer; den fremhævet og tydeliggjor hans fesuitiste
Moral; hvad der hos en prosaisk Tartnsse har et
Anstrag af Trivialitet og Overdrivelse, bliver hoe
den poetiske poetisk og naturligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
