Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredagen den
r
stedlgeret af I. ll. Heiber·g.
Et Brev fra kaggesem
s.
Dette, over 20 Aar gamle, hidtil ntrvlte Veed, fom
Vaggesen har streoet tii en Ven i Kiebenhavn« er med
dennes Tilladelse og efter Pere A. v. Vaggesene Ønske
dledet mig meddeelt til Indrollelse i narrcerende Ugeblad,
og optages i samme uden mindste Forandring. Kun en-
kelte Navne har jeg tilladt enig at betegne ved Marker,
ligesom ogsaa de paa et Par Steder forekommende Stre-
ger betegne Udeladellet af eet og andet, det ene og alene
har pridat eller personlig Interesse-
Redaetenren.
Usrly, krde st. comsler on hos-a, den jsie Makeii Uges.
Min ædle virkelige venl
I hvilken ubetalelig Gjeld er min Fantasie og mit
Hierte til Dem, elskværdige··’l To saa indholdsveere,
geistrige, venstabefulde, underholdende og i mange
Henseender fortryllende Breve, som Deres Sitilis
fra Reapel, og Deres nærværende Dana fra Kje-
benhadn, fordre meer end mine tilstoppede, om jnst
llle srdtolnte Evner formaae at erstalle i lige Mynt,
det er at sige: i veltalende Meddelelse.
mærker selv (omendstjendt med al den fine Delica-
tesse, der er Dem naturlig) at min Alder gjor
mig uslitket til et eplsc Arbeide; er det fandt, hvor
Udgioen af Ferdinetnd prinrzlan.
uendelig meget mere maa den gjøre mig nstillet til
det, ikke blot herknlisehe, men ndonische Foreta-
gende at besvare Epistler, som alle Mnset og Gra-
zier synes at have forenet sig for at diktere den ra-
steste, livfuldesie, meest blomstrende Yngling? San-
delig, kjæreste Ven! jeg troer at ndfeette mig for
mindre Fare ved at prooe paa, at tage Kollen fra
Geryons Knnnsek, end ved al forsoge paa at beile
med Chpriae Yndling. Jeg foler mig i det mind-
ste en temmelig Grad endnu af den Styrke fom
overvinder, men næsten aldeles intet af den Stjen-
hed, som indtager-, og ligner jeg Dem meget end-
nu, er det ltnit gjensidige Venstab fraregnet) for-
modentlig blot i Haven. Jeg gjor altsaa formo-
dentlig bedst i at opgive aldeles det indbildsce For-
seet at besvare Deres Breve, isaer Deres nceer end
’ Olims Baggeseniste Sieilis, og i dets Sted skrive
Dem ligefrem til, sotn jeg fan, med i det hoieste
to Miiser og een Grazie til min llndersrettelfe.
De to Musek ere llrania (som jeg haaber al
hade fastholdt ved et Taarn, jeg har bygt hende i
min Have, fra hvis Top jeg betragter Stiernerne
—- desocerreL hidindtil nden Telestop —- ) og Po-
lvhnlnrlia (som ikke vil forlade min Kone) — og
Dc bce ’
Graziesi er inderligt, hjerteligt Venskab. De seer
selv, min Ven, at af alle Pierider, ingen have
mindre at bestille med et Brev, end netop de to,
der ille have forladt mig. Jeg dil altsaa holde
» mig eene og alleene til den sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
