Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mln Sial —- episk Jordomreiser. Med inderlig
Overbeviisning, understottet af de meest oplyste
Kienderee Otndomme, har min mig levende Ind-
bildningskraft ndklakket den lykkeligste af alle mues
lige episke Ideer. Om jeg katt bringe den til fuld-
kommen Modenhed, opdrage den, sont deu bor op-
drages? det et andet Sporgsmaal — men i al
Fald, tnin Ven, det blotte Udkast, den blotte
Plan til Ozeania eller Eders weltumsegelung,
og de to forsie Sanges lldarbeidelse, vil, hvis og
blot det engang kommer for Lyset, giore mig uda-
deligere, end alt hvad jeg ellers har digtet og skre-
vet, eller kunnet digte og skrive. En ubeskrivelig
skreeng, og ubesiukket Kiender har erklart at ingen
nye eller gammel er kotnmet Hoiner nærmere i episk
Sag og episk Tone — men iseer, hvad matt troede
umuelig, i episk sin Tidsalder gribende Interesse.
Jeg bør saa meget mindre tvivle otn disse Dom-
mes llpartisihed, da det ikke er Tydske, ikke En-
gelletndere, der have faldet dem; men Fransk-.
Men hvorledes det er den ellers beskedne Baggesen
mueligt at tale om sit eget Arbeide i denne Smin-
gerxSthlegeleone, forundret maaskee ingen mere
end mig selv. Det vilde virkelig forandre mig til
Vantroe, hvis jeg ikke tilfoiede, at det i Grunden
ikke er min, men LEmnets Fortjeneste; og at jeg
egentlig — eller min Muse —- er kun en Hone, der
har fundet en Perle. Men siden herom — saa me-
get nteere, da jeg maaskee for bestandig lar denne
Perle ligge — upaatvivlelig bedre tient med Byg-
korn. Næsten bestandig har jeg — trods alle fran-
ske prosaiske, og alle tydske poetiske Svinkeeerender
—- vedblevet at digte i mit Modersprog. Jeg har
iblandt andet bragt et Bind poetiske Breve, fra
Aar 1785 til 1805 tilveie ved at samle deels hvad
jeg as dette Slags har havt Copie af, deels hvad
jeg l de sidste Aar har rimet til et par gode Ven-
ner. De taaleligste af alle disse Riimepistler ere
maaskee de to til Dem —- De maae altsaa ikke vente
Mirakler — men alle ere de i det mindste loierlik
ge; have og maaskee den Fortjeneste, (hvis det er
een) at veere de forste i deres Art — om det er
en Vanart, overlader jeg Dem og sildigere Qvin-
tilianer at afgjore. Endnti et andet Bind danske
Poesier i allehaande underlige Toner er ligeledes
færdigt til Trykken. Hvad Odln og de skandinavi-
ske Forvandlinger angaaer, da har jeg ladet det be-
roe dermed, indtil jeg saaer at see hvorledes Herr
Ohlenflager har behandlet eller behandler disse Ma-
terier ·- og det sandelig ligesaa meget af Interesse
for ham, som Digter Gle han virkelig er det)
som for mig selv. Min Sial kiender ingen Skin-
syge paa denne, som mig synes-, over al Forfænge-
lighed ophtiede Lodebatie. Jeg er mig bevidst i
smit hele poetiske Liv, at have sokget meere for at
udbrede Eivalds og Wessels end min egen Digter-
eere. Det er neppe mueligt at en Prosaisk hier-te-
ligere og ivrigere kan have hyldet og udbasunet en
Poels Talent, end jeg, selv Poet, hyldede og ud-
basnnede Ohlenslagers, da det ahnede mig. Ilhnede
mig, siger jeg — thi jeg saae den syttenaarige Pige
kun endnu i Vuggen — dengang. Jeg frygtede
siden med Grund Bornekopperne, da man lod til
hverken at ville inoeulere hende ved Studium, eller
vaeeinere hende med Kritik. Har hun overstaaet
dem uden at lide Skaar i den Skiouhed, hun lo-
vede mig, skal det vare mig hiertelig kieert3 og uag-
tet Herr Ohlenslaeger har erkleeret, at han ikke vid-
sie hvad Poesie var, dengang han holdt mig for
Digter, skal jeg vare redebon at erklære, at hau
altsaa var det uden at vide det. Jeg elskede en-
gang Ohlensleeger, og saa meget mere maaskee, da
neesien alle miskieudte ham. Mcn
næsten alt tilgiver jeg med Lethed en ung Poet,
iserr hvis han virkelig er det, kutt har jeg Mdie
med at over-bare med en vis Grad af Judbildskhed.
Et holtsveevende Jdeal synes mig at givre den umue-
lig. Jeg har Uret; thi Feilen i al Forfængelig-
hed skikker sikkert meere i Hovedet end i Hiertet.
De seer af alt dette, min Vert, at jeg endnu
tanker og føler dansk, og arbeider i mit Moders-
maal. Selv min Oversættelse af Homer har jeg
fortsat, og tænker at arbeide derpaa til mit Livs
Ende.« Men tal mig ikke om Digternavnet. Jeg
foragter i ubeskrivelig Grad Mængdens Dom —
og det er jo Meeugden som giver Navnet i — Sam-
tiden. 0di profauttrri vulgtts et skee-o. Ved
Himlen! var det ikke for Boghandlernes Skyld,
som betalcr Arket derefter, jeg vilde heller have
Hebels (De har maaskee aldrig hort hans Naott)
Obsenritet, end Delilleo Celebritet, som jeg og
uendelig meget heller gad have digtet de agte ho-
meriske: «Alemannische Gedichte," end rimet alt
hvad Delille har rimet. Den sande Digtere Lod
overalt, og i enhver Tidsalder, den barbariske und-
tagen, er offentlig Foragt. Det gaaer denne Guds
Sen, som alle Guds Sønner, der nedstige fra
Faderens hvire Haand, og paa Jorden tage en
Tjenere Skikkelse paa, for at forsone Guddommen
med Menneskeheden. —- De have neppe hvortil de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
