Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stracte Prineiver, er det af megen Interesse at
betragte de Folger, hvortil disse lede. Herved tnaa
snart erkjende hvormeget dette Tidsskrift har forud
for mangfoldige andre Skrifter og Blade, der i
Grunden forsvare de satnme Sætninger-, men som
oftest, uden at vide det, blande dem med «1·Viodsigel»·
ser eller skjule detn ttuder ntindre stode-ude Former-
De antage intet andet mttligt Motiv for men-
neskelige Handlinger, end Egennytte, hvilke-i de,
idet de aldeles udelukke de religivse Ideer, bestemt
indskrænke til Menneskets nærværende Tilstand. Et
Hovedpttttkt i deres Moral er ganske at adskille den
fra Religiotr, og deres Maal er Kunsten at ttfhlde
ligdelse, end en uskadelig Fornaielse, som Enkelte
kunne sinde derved. Det samme kan siges om ak
Poesie og Kunst, for saavidt som de kunne bidrage
til Summen as Fornøielse, men de betragtes dog
meest siendtligt, som beslægtede med et Slags Rid-
deraaud og tilbøielige til at give individuelle Folelr
ser for megen Kraft og Overvægt over de nyttige
Bestræbelser, og selv om tuan ikkun tog Hensyn
til den Tid sotn ved dent beraves Judnstrien, kunde
de ansees som skadelige. Wesiminstcr Raview
dotnmer saaledes alle poetiske Produeter efter dens
Moralsystem, og den raser meget en Roman, hvis
. Bestemmelse er at fretnstille en meget moralsk Mand
Livet med den storst mulige Sum af Nydelse og · uden Religiottz men dadler stterkt Shakspeare, fordi
den mindst mulige af Smerte. Den vigtigste Bi- ; han ikke viser, at de uselskabelige Handlinger stride
venskab, der staaer i noie Forbindelse med denne « mod egen Fordeel og altsaa tnedsore deres Straf.-—
og indeholder alle andre, er Politikett, der viser Ligeledes skulle alle Videnskaber henfores til det po-
hvorledes dett Enkelte-o Interess«e fuldkomnest mu- . litiske Maal, og saaledes maae naturligviis mange
ligt kan sættes i lHarmonie med det almindelige
Bedste, eller Totalsntnmen af Nydelse og Snterte.«
Dett eneste Maalestok for 2C«re og Skam, for Roes
og Daddel as Handlinger-, er det de bidrage til den- -
ne, uden Hensyn til Bevæggriittden eller Stem-
ningen af den Handlende. Nogle betegne da Men-
uesket sotn en Deel af NationaGCavitalen, idet de(
antage Penge-, som den sikkreste, skjønt ikke tilstræk-
kelige Maalestok for det Gode. Denne Anskuelse
der ndleder alt af physiske Bevæggrnnde, og ikke an-
tager nogen hoiere Bestemmelse, kan i dett bestemte
Desinition af Frihed, sotn Magt til at gjore hvad
man vil, ikke andet end see den høieste Frihed i
den vilde Tilstand, eller, som nogle vistnok meget
urigtigt kalde det, Naturtilstanden, og lati ikke an-
tage at Mennesket bliver mere frit ved sadelig og
religios Dannelse. — Frihed bliver saaledes ikkun
til en vis Grad noget Gode, og den tnaa indskræn-
lrs for at den Ene ikke skal berøve dett Andett sin
Eiendom. Hertil skal Regjering indrettes, og Op-
findelsen as den fuldkomneste s’egiering er den hviex
ste Velgjerning hvormed Nogen kan begave Men-
neskeheden. Alt er nnderordnet Politikett, og saa-
ledes kunne religiøse Indretninger blot taale-, for-
saavidt som de aldeles ikke kunne have anden Jttdx
Ifoldige llndersogelser, istrr om de ældre Tider og
Folk, naar de have opfyldt den Bestemmelse, at
ltilintetgjøre religiøse Ideer eller andre meddeelte
Forestillinger, blive aldeles unyttige.
Med Henshtr til den nærværende Tilstattd kunne
de ikke andet end ville en Totalrefortn i Staten,
og Kirken maatte da aldeles tilintetgjores« i det de
ansee en geistlig Stand for umuligt at kunne be-
staae uden ved at forfalge og nudertrykke Sandhe-
den. J deres Bestræbelse at udbrede Kundskaber
til den store Masse, kunne de saaledes ikke antage
andet end at det de meddele, er bedre og rigtigere
end hvad Geistlighedett kan anske at bevare og
udbrede.
TheLret.
Repertoirer af 28d« September.·» «
Mandag den 1 October. Valeeie, og: Syv mtlttmre
Piger. · ·
— Vertehnset, og- Kjærlighed-
Drømme-
Dyveke.
Geert Westphaler (i tre At-
ter), og: Verelen ti viste-,
tny Baudeville).
Tirsdag den 2
Tert-bag den 4
Fredas den 5
Løverdag dens Barberen i Sevilla Senge-
sinkket).
To Ord, og: Munrmesierett.
Sandag den 7
Forsendes, ifolge Kongellg alleruaadigst Tilladelse,
,- .-
med Posten overalt i Danmark og Hertugdannnerse·
Dette ttaekslad udkommet boer Manden on Fremg-
aoartaliter. :’l Preotndsrrne er Priset- 1 Rddlru 3 spek. 12- f
niudserue paa samtlige Tosteotursroiren
ea tin-ringes Siilsskribenteruc ber i Staden for 1 Rbdlr· s Mik. S- og T.
. Solv avartatirer.
Subfkrtotivn modtage- boe Udgiverett, og lidt–
Fratrasdetie im Subskrietsoueu melde-« ltdaioerttt « Dage for det nn Qval-talt Begyndelse.
Bidrag til sttdrnltelse i Blader bedet anrettede hos udgioeren, boeude paa Hjørner af Oldtulralgaden og lfomtnskraedtt
Ro. led, anden Sal.
Trykt hos Diterteur I. Hostrup Schulrz, songelig og ualversttetstdogtrvkkoe»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
