Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uden Gud, iorn Hjertet iaarer,
Er ikke Doden mild.
Han for sit Rige kamper,
Og sig at blevne veed,
Naar Døden selv ei damver
En jordisk Kjærlighed-
Ja, hine Tanker ere
Mig stedse hvad de var!
— —- Cn Sintsaand vil jeg være
For hvert et kjarligt Par.
Hvor salig Fryd og Smerte
Sode knvtte Elstovs Baand-
Der luer Sapphos Hjerte-
Der virker hendes Kandsp
Hun taug, og monne horr,
At det fra Pilen klang.
Snart qoages hendes Ore
At liflig, himmelst Sang.
Hun Blikket hastig vender
Port fra den lave Jord,
Og studiende gjenkjender
De fagre Mulers Chor.
Delt hsie Phoebns sorte
De kiare Sostres Teg.
Hans Stemme Sappho borte,
De store Guders Sprog-
Hans gyldne Lokker baved’
For milde Nattevindz
Han Blikket stolt ei haved«,
Men bleg var Gudens Kind.
Urania den hele
Saae til de Stjerner smaa.
For hendes klare Øie
Den hele Fremtid laae.
Dog Øieblikkets Smerte
Ondt knuged’ hendes Aand-
Gudindens store Hjerte
Vrod itke Skjednens Baand.
De andre Sostre fulgte
Med dvbt neddoiet Sind.
Slet deres Sorg sig dulgte
Paa lilliehvide Kind.
Iorsounden er al Glade
Af deres rene Brnstt
Med Taarer de hegrerde
De tabte Dages Lyst.
Da bavedl Sapvho saare-
Dn rettes hendes Bryst.
Med bitter Vemodstaare
Hun havede sin tit-st-
«O, hulde Pieriderz
I Dodeliges Fryd,
Naar selve Himlen lider-
Hvad er min Klagelodt
Hvad har vel kunnet bringe
De hoie Musers Chor
Paa Luftens Æthervinge
Fra deres Fadrejordk
Siig, kunde Pellas ionde
Imod stt eget Liv,
Og fandt det ingen Ynde
I Poesiens Blink-«
Da qvad de fagre Piger
I klare Maaneskin:
«For Fatums Balde viger
Selv Guders starie Sind.
Parnaosets gyldne Throne
J Muld nedstyrtet er,
Og Dsphnes Laurbarkrone
Et mere blomstrer der.
Fra Østen kom en Skare
Af vilde brune Mand;
Med lreekte Blikke bare
De krumme Soard ved Land.
Som Gift var deres Aande-
Al Scjsnhed Doden fandt.
For Qval og bitter Vaande
Den hulde Glade svandt.
Vi saae sig vildt at have
Den halve Maane hvidz
Da maatte ui vel have-
Thi endt var Gladens Tid.
Thalia meer ei spotter
De Dedeliges Feil-
Den ingen Daarskab blotters
Hvis Blik er Sorgens Speil.
Eroto meer el ivnger
Om Kjærlighedens Lyst.
En grusom Qval nedtynger
Den Armes rene Bryst.
uskyldig Elstovs Glade
Beg bort fra Skovens Hov,
Hvor vilde Lyster tre-de
At Kjærlighed i Stade
At Smerte —stlio geadert
Hvad ligner hendes Qval-
Naar ingen Helt betrader
Meer Tempes sagre Dalk
Ialliope ei oinker
Til Kamp og Heltefardk
Hvor Atamanen blinker,
Ei findes heltesveerd
Det ellkte Hellas bloder
Af Tidens grumme Saarz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
