Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Anledning as nogle smaa Udfald
i Kjetbenhavnopostem
Det har noget eoinisk al see literaiise Artikler i
Politioennen eller Kjobenhavnsposten. Disse, for-
resteii meget respeetable Blade, have nemlig en
ganske anden Tendeiis end deii literaire. Ikke
desmindre har Kjobenhavnsposten, der for en
Tidlang var traadt tilbage i slii rette Virkekreds,
paany begyndt at tiltage sig en Stemme i Litera-
turen; meit jo mere hvirostet deii bliver, desmeek
maa inan tænke paa et vist Ordsprog, som siger,
at Hasle ikke kliiiger lige frelt hos alle. Dens Be-
stræbelse · Literatiireit gaaer fornemmelig ud paa
at danne en Ovpositiott mod den flyveiide spost, og
det Middel, hvoraf den hertil betjcner sig, er at
opstille visse Aiitoriteter, som ere blevne til For-
steninger i dens Anskuelse, itnod deri styvende Posts
videnskabelige Provelj«e af Gjenstandene for sin Kri-
tik. Disse Forsteninger bestaae deels i en fanatisk
Ærefrygt for visse Navne, f. Er. Mozarts Gje-
benhavnsposteii Pag. 326), deels i eu ligesaa fa-
natisk Fordommelse af andre Navne, s. Er. Scrir
bes (Pag. .318), deels i en blind lLlntagelsc as tyd-
ske Blades Meninger, hvilke de af Kjobenhavnspw
siens Medarbeiderc, der ikke selv forstaae at skrive
(efter egen Tilstaaelse Plig. 303), oversatte i no-
genlunde taaleligt Dansk. llndertiden tilfaies og-
saa Oversættelser as franske Blade, at sige naar de
udtrykke omtrent den samme Mening, som de tyd-
ste, men dette skeer dog blot til Bedste sor de afBla-
dets Abonnenter, sont ere "svageiAanden"(5Pag.
314). Paa en egen, selvstændig og videnskabelig
tnotioeret Doin har Kjvbenhavnsposten, saavidt jeg
minde-, endnu aldrig givet et eneste Exempel, men
sagtens har den sine gyldige Grunde for at lade
det vatte.
Saaledes, for at bevise at Miiurmesteren
er et daarligt Stykke, baade fra Tertens og Musi-
kens Side, overseetter den hvad «det gode Blad"
(Pag. 303), Berliuer musikalische Zeituiig, og hvad
«eec af de ypperste Blade" (Pag. Zl4), Leivzi-
ger ninsikalischeZeitung, har sagt imod dette Stykke.
Imidlertid har dog det samme "gode Blad" ’) og-
saa fagt, at Den Juan er Mozarts sletteste Ar-
beide, den store Mester iivardigt, et reent Misgreb
af Compouisten o. s. o. Saaledes omtrent lod det
gode Blade Kritik over Don Juan, da dette Stykke
var nyt, og den offentlige Dom derover endnu
ikke fast og bestemt. Nu taler Bladet naturligviis
i en anden Tone. Hvor borueret de gode og yp-
perste tydske mnstkalske Blade have beddint Weyses
Compositioiier, er bekjendt. Oversættereit vil heraf
see, hvorlidet slige fremmede Domme ere istand ttl
at supplere egen Indsigt og Dommekraft. Javrigt
bar den flyvende Post ikke givet nogen Kritik af
Miiiitmestereii, og isar ikke af Musiken, men kiui
en kort Anmeldelse, som siger at Musiken er beha-
gelig og ndsprungeit af en poetisk Grundtone, samt
s) Oiii jea ikke husker feil.
Maaskee var- det et andet ligesaii
godt.
Tiiigeii skal blive undersost og neeriiiere oplyst-
i
at deu har gjort Lykke. Lovttd Stribe angaaer,
er han en Forfaiter som er meget agtet i Frankrig,
tog soiii fortjener at vai·e der, thi uden at have
iztotzebiies Feil: en triviel Moral, Affectation og
i
l
Smagloohed, besidder han Kolzebues sjeldne Talent
til at opsinde et interessant dramatisc Sujet, og
udvikle det i eu kiinstuiasssig ordnet Seenerver
medens derimod de fleste andre Forfattere i samme
Fag, og navnlig de nyeste tydske, robe en Klodsethed
i Behandlingen, som maa stode enhver der har al-
lerinindsie Begiseb om det Terhiiiskei Poesien. Der-
som de Mediirbeidere i Kjobenhavnsposteii, som ikke
selv kunne skrive, vil bedotnme Sekilie efter franske
Antoriteter log dette er sagtens bedre end at over-
lade det til tydsce Musikere, som ere temmelig in-
competetite), da er det ikke i l-e contiiiiiiiipiiiicl
eller i Juni-trak tltts Ucbals, men i de videnskabe-
lige Blade at en saadan Antoritet maa soges, ister
i hi- Glade, som, uagtet deu vel undertiden criti-
cerer Sceibes Stykker, med alt det oiiitalee hain
som een as de nyere Forfattere, der gjore Frankrig
Ære. Mangel paa Eoiie til at skrive, især naar
den griinder sig i Mangel paa Evne til at domme,
bliver ikke blot latterlig derved at den stedse maa
søge Auloriteter« inen feiler ogsaa deri at den ikke
kan skjelne mellem de forskjellige Iiiitoriteters Verd-
og saaledes ligesaalidt beraaber sig paa de falske,
som paa de rigtige.
Hvad Bedoinmelsen as Finalen ’) i Kjærlig-
heds Dromine angaaer (lPag. 326), da vil jeg
visselig ikke indlade tnig paa at gjendrive den, ef-
tersoni denne Finale efter alle Kjeiideres Doin er
et fortrinligt Niiniiner, om ei det bedste der hos
os er prasteret i Validevillefaget. At anføre de
italieiiske Ord af Don Juan, kan kiiii lidet nytte.
For at lede Publikuin til en virkelig Bedvtnmelse,
maatte mait anfvre Noderne, og lægge baade den
originale og Vandevillens Tert under dem. Først
da vilde enhver kiiiiue see, om de nye Ord ikke
passe ligesaa godt som de oprindelige, hvortil Mii-
siken er componeret. Kunsten i denne Slags Mii-
sikauoendelse bestaaer ikke blot i at varige den sam-
me Musik til lignende Situationer. Anvendelsen
bliver langt kiinstigere, naar det lader sig gjvise at
forandre Situationeu, ja endog Charaetererne. At
nægte Muligheden heraf kan ene falde eti saa tan-
keløs Vrvvler ind, der med alt det at han har Spi-
ritns i sit Navn, dog ikke kan saae sit Lys til at
brande· Enhver som har mindste Begreb oin For-
holdet mellem det mnsitalske og det poetiske Sprog,
om det forskjellige Omfang i Tonernes og Ordene-
Betegningsinaade, din det soin er bestemt og det
som er ubestemt i hver af dem, vil dvinme ganske
anderledes, og ikke gaae ud fra den sorkeerte Sat-
iiing at Musiken i et Sangiiinrimer, som er sor-
triesfelig conipoiieret, ikke dersoi« skulde kunne pas-
ses til andre Ord end dem, hvortil den oprinde-
lig er sat. Hele denne Argiimeiitation løber iid
pqq dcii Grund-Absurditet, at Musiken er et Be-
greb-Sprog, i alle Maader identisk med Taleii.
Mozart er desuden ikke altid saa streng i Charaex
Forfattereii er sorniodriirlia steerktre l det Tvdske end l det
.
) Danske, liden han aner Ordet din-tie til et Nentriian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
