Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte han endog hore chrrlighedokErklteringer
og modtage forelske-de Vers af de Herrer, sotn be-«
svgte denne Dames Hun-, og paa hvem hans
jomfruelige Skjønhed havde gjort et dybt Jttdx
tryk. Men dit ogsaa dette Ophold begyndte at
blive hakn farligt, flygtede ham ind i Grev Bol-
zas eget Hun-, hvor han skjulte sig hos Port-
neren, overbeviist om at Greven vilde sagt hatn
alle andre Steder snarere end her; og da Om-
stændighederne nodte hant til en ny Flngt, saa li-
stode han sm, ifolge det samme Prineip, ind i det
ham noie bekjendte Criminal-·Fiengsel, hvor han
hemmelig opholde sig, indtil det endelig lykkedes
hattt, for-fladt soin en ?lbbo«, at forlade Forngstet.
Efter ett lang og besværlig Fodreise, Under forskjel-
lige Forkliedningcr, udsat for utallige Farer, kom
For-f. til Genua, hvorfra han havde isiude at gaae
med et Skib til Spanien. Men den strenge Op-
sigt sorn fandt Sted i hiint eritiste Oieblik med alle
de Skibe, som afgik til Spanien, nodte ham til
at opgive sit! Platt.
halt un vende tilbage, udsat paanv for de samme
Farer, sont han een Gattg var undgaaet, truet as,
de samme Bcsonrligheder, som endnu forogedes
derved, at han, for at blive sin Captteinermaske
tro, otte trodsaget til at gaae med bare Been paa
deri sneebedtrkte Jord. Saaledes ankom han til
Vereelli, hvorftsir han i Selsiab med en hoi Geist-
lig, for hvid Tjener han udgat’ sig, gik over No-!
vara og Aran til Intra. Et hemmeligt Forbtmd,
hvortil Forfatteren bekjendte sig, var paa dette Sted
saa meegcigt, at han kunde opholde sig her uden
Fart-. Herttted ender Beretningen om hans Fata.
Ligesaa underholdende sont denne hele Frem-
stilling af hans personlige Forhold er, ligesaa mar-
felige ere de Oplysninger som han giver over Gjen-
stande af mere almindelig Interesse. Hertil horer
for det forste hans Fremstillmg af de hemmelige Sel-
skabet-. Han anseer sig for berettiget til at aabenbare
disse Selskabers Henuneligheder, da han ikke har gjort
detn nogen TaushedssEed, og han, selv om hatt
havde gjort en saadan, ikke vitr forpligtet imod
Selskaber-rc til at holde deir, eftersom deres forste
lprineip er, at Meeneed er tilladelig og nødvendig
Saa meget mere er det besynderligt, at Carbonm
tie-men, efter Forfatterens Angivclse, kan staaei
Forbindelse med en over hele Verden udbredt og
overalt hailig agtet Orden. Hootsledes dette er
muligt, lader Forf. os kun dunkelt ane ved at
gjor-e rtt Diliictction imellem Mas»·ontierio og hvad
han kalder "vdrt ægte Mureri·« — Ett anden in-
trreosant Gjenstatid er Skildritigen af den pietttonk
tesiske Neoolutivn. Efter Forfatteretts Mening, var
Stemningen i lpiemont mere imod end for en Re-
J Capneinerdragt maatte?
volution, og en saadan vilde ikke vare udbrndt,
dersom ikke to af de Courerer, som en sprinds der
stod i Spidsctt for en militair Eottspiration, afsendte
for at give ContrexOrdre til dens Udbrud, havde
havt det Uheld at komme for sildig, hvorved In-
snrreetionen tilfaldigviis udbrod paa to Steder, nem-
.lig i Fossano og Alessandria, og mt fulgte det
lOvrige efter. — Ett tredie Gjenstand, hvori Forf.
synes at vare dybt indoiist, er det franske Cabinet-;
Forhold til det oslerrigske paa hiin Tid. De for-
skjellige, sig gjensidig trydsende Bestræbelser af de
sorstjellige Partier i det franske Cabinet ere frem-
satte med megen Hlar hed og Starestndighed. Mar-
keligt er i denne Beretniug det Motiv som bragte
et Parti til at stræbe efter at saae Talleyrand i
Spidsen for ?lffairertie. Det var nemlig Overbe-
viisningen om at Talleyrattd vilde forskaffe Frank-
rig en uhyre politisk Indflydelse ved at lade det
stutte sig paa det usirsie til England, hvorved han
aldeles vilde forandre hvad man hidtil havde kaldet
Frankrigs naturlige Systesn. — Meerkelig er ogsaa
Forfatterens Beretning om en i det mailandste
Fangsel indsparrret Person, som udgav sig for at
være Ludvig dctt Syttende, samt den Forbindelse
Forf. soger mellem denne Otnstetndighed og den sam-
ltidige Begivenhed, at der i selve Frankrig opstod
en spsendosDanphim Men alt dette, saavel som
.Forfatterens Bemærkninger over de piemontesiske
Fangsters Organisatiou, over Stnnghandclen iOsierx
rig, og mange andre Gjenstande, bsr man læse hos
ham selv, og ikke i et ufuldkomment Uddrag.
thad man forresten vil dømme om Hr. von
Det-rinng Memoires, neppe vil nogen Læser eller
Læserindc fortryde at have anvendt sitt Tid paa de-
res Giennetnlasning.
Theatret
Rtpertoiret af 26370 October-.
Mandagden 29 October-. Hngo og Adelheid (fersie
G n
a g). «
Tirsdag den 30 Hngo og Adelhetd.
Tert-dog den 1 chbk. Amertkanereu, og: To Old.
Fredag den 2 Hngo og Aoclhetd.
Løverdag dett .- Asxmod chetmodrghed, og:
Skartm
Ferlendeh ifolgt Kongelig allernaadigst Tilladelse ,
W
nked Pesten vderatt i Danmark og Hertugdamtntrne.
Dette llgebiad udkommet hver- Mzudczs » 3kc»·«7«
a s.·.rtat.«.-rr. Tt nsrroindsrrnc cr mit-» l net-m. ! det. « a.
u ;.dte.«::e intet iautlllste Tosttontptolren Listacreodelie fra Smi-
Vldklis M Jlldkhllelse i Btadtt bedts niteverede leed lidus
som-«-
—
kutnyz
og »tit·l·ri»ae5 Eirlsst’i·.brnt.-rtie· tser i Staden frr st Modtr. t Mk. S- to T-
ss«ii—talitet·. Catthkrtpriou naoeraato lseo lldgioereu«,»og spiste-
txomut mtlszs ttdarotrtu ti Dage isr det un Qvarrata hegrntilka
.c:t, boer-de paa Hmrnet af Adiutralgaden og Hertil-antyder
No. Us- anden Sit-.
Trplt hos Diterteur I. Hostrnv Schnltz, magelig og univetsitetesBogtrhkkeh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
