Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor bliver han ogsaa indbnden til alle Fa-
miliefester og faaer et lekkert Stykke af Sagen-
Hvad er det, som gjvr ham saa yndet2 Hvorfor
nndskolder man alle hans Feil? Er han da rig og
laaner paa Pant, saa at man er bange for at sige
noget Ondt om ham? Nei, jeg har ikke opdaget
det Ringeste derom. Jeg kan derfor ikke forklare
mig den hele Skaansomhed undtagen deraf , at han
er et Farhoved, der egentlig ikke duer til nogen
Ting, og er foielig nok til at lade fem vaere lige.
Slig en Mand kunne alle oversee, og stige Folk
kan man lide. Vil Dit vare hndet og undstoldt«
saa vaer ubetydelig-
Anden Silhoueere.
Den Miilkresse.
Den vrantne litilfredohed foraarsager, at man
aldrig er tilfreds med nogen Anden, og uden Gruttd
besvarer sig over Enhver. Naar den Utilfredses
Nabo fra sit Gjestebud sender hatn en Forarring,
saa argrer han sig over, at han ikke blev indbu-
den med; han stjander, fordi Foreningen er ikke
god nok; han bander over de Drikkevenge, som
han maa give Budet, sont bringer ham Forre-
ringen.
Alting er ham misttenkeligt; endog hans Cl-
sterindes Kjertegne jeg tvivler meget paa, siger han,
at de komme fra Hjertet. Jeg er, letgger han til,
ei rig eller smuk nok, til at troe de ere oprigtige.
Altid er han misfornoiet med Himlen. Naar
det regner, saa langes han efter Toroeirz og
naar Solen skinner-, saa treenger hans Kaat cllek
hans Venner til Regn. Naar Vinden blaser fra
Sande-n, saa husker han paa en Skipper, som
trænger til Nordenvind. Dersom han sinder en
Skat, saa beklager han, at han slet ikke hidtil har
vidst hvorledes et Menneske kan vare tilmode ved
slig en Lokke.
Slutter han et Kjøb og har Aarsag til at
vare tilfreds med Prisen, faa gjar han betænksom
den Anmeerkning: at den Vare ikke kan due meget,
sotn man overlader for saa godt Kjob. Der stikker-,
siger han, vist en Hemmelighed under, og jeg maa
vare bedraget; og det siger han, uagtet han har
vruttet til yderste Skilling og overhoengt Salgeren
saa lange, at denne af Kjedsomhed har overladt
ham det forlangte.
Ønsker Du ham til Lykke med hans Sons
Fadsel« saa fortæller hatt Dig: at han slet ikke katt
begribe hvorledes han skal faae den Dreng opdra-
get; hvor han skal faae ham ansatz o. s. v. Han
riterer en heel Stene af de Mundheld, som for-
talte om Sorger, Barn kunne paafare Foraldrene:
der kommer tit en sort Unge efter et hvidt LEgs
Traet er aldrig laa godt, at JEblet jo kan blive
ormstntket: smaa Vor-t, smaa Sorger: store
Børn, store Sorger, o. s. v. Derneest faaer man
en Fortælling om alle de Barn i Nabostabet og
Slagtstabet« som ere mislykkede eller komne til
Ulykke.
Enhver Haandvaerksmand, der arbeider for
ham, kan vare vis paa, at han faaer at hore en
Liste over alle de Feil, han har, og dem, han
kunde have, eller som i Almindelighed bebreides
Folk af hans Haandtering. Præsterne ere ham for
hellige og Juristerne for profanez Leegerne for lang-
somme og Toldbetjentene for hurtige.
Ligesaa lidet som Skradderen kan sye ham
en Kjole, der passer ham rigtig, eller Skotnage-
ren et Par Støvler, der ikke trokle ham, saa
lidet kan Regjeringen regjere ham rigtig. Den ene
Minister er ham for streng , den anden for mild-
og Dumheder begaae de alle.
Man faaer Hovedpine af, at hsre paa al dele
Utilfredshed; og Omavaedet paa al hans Snak er:
det er sorbandede Tider, hvori vi leve.
Tredie Silhouerre.
Ilden rige Pebersvend.
Hr. Tberam var rig og havde falgelig For-
tjenester. Han sik en stor Arvevart, blev meget
rig, hedder Hr. von Theram- og har meget store
Fortjenester. Enhver fornuftig Kone vilde gjerne
have ham til Elsker, enhver Mand til Svigersøn,
enhver Pige til Brudgom. Han gaaer ntt omkring
og bilder alle Modre ind, at han vil gifte sig;
Dottrene maae udkratnme alle deres Talenter for
ham, klerde sig smagfuldt, arbart, og agere huus-
lige. Man er i Forlegenhed med, at man ikke ret
veed, hvad der behager ham meest. Saasnart det
efter Anstændighedeit gaaer an, lister Moderen sig
tid, for at give Datteren Leilighed til at vise sig
elstvardig, og ham Leilighed til at gjsre et Tilbud.
Hvo skulde troe det, at han med dette kolde,
dttmme Fjas er farlig for enhver Medbeiler? Knap
kan en Kammtrherre eller Baron komme paa Valg
med ham; en Kammerjunker vipper han som in-
genring, og en stikkelig Mattd med virkelige For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
