Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·si«n«kzsici· ·cs ·I«."e. ’spiser-; « —
Hilhouctter.
11.
Femte Silhonette.
Den 2etsottiqe.
Ethvert Menneste har sin Priis, har en Verds-
ligviis sagt, der levede blandt Mennesker, der ikke
vare dyre at kjobe. Det er imidlertid vist, at de
allerfleste Mennesker have een svag Nerve, som man
ikke maa berore· Enhver endog den sagtesle Be-
tokelfe af den frembringer paa det hele Væsen en
saa voldsom Rystelse, som det bekjendte Enkemandsx
stod paa Albnett.
Hr. Kubak er en Mand, der seer sund og
frifk ud, har egentlig ingen tlntelige Sorger, er
godmodig og munter i Omgang, men naar han
vaagner om Morgenett, tor han ikke oeere ret til-
freds, for han har faaet at vide, at Vindett bla-
ser idag ikke fra Osten· Dette indbildte Fiendskab
mellem ham og Ostrnvinden har varet saa længe,
at det er blevet virkeligt, og det er omtrent alle
Firndskabers Historie.
Jeg var forleden hos Hr. Knbakz vi vare
begge meget muntre og havde foresat os, at til-
bringe Dagen i godt og lystigt Selskab. Jeg for-
Mandagen den 12« November.
tll-given af Ferdinand·Pkintzlau.
bage, var han forstemt, modfalden, og havde isinde
at tilbringe hele Dagen i Eensomhed. Jeg kunde
ikke forklare mig denne Forvandling, for jeg sik at
vide, at den snaksotnme Leege havde varet hos ham
og sagt: ham syntes at han saae ilde ud. Sligt
maa man aldrig sige til Knbak, naar man ikke
oll forstyrre hans Munterhed. Her var intet an-
det Middel til hans Helbredelse« end at gjøre Lee-
gen latterlig, og det faldt tit al Lykke ikke van-
skeligt.
Man maa ikke snakke med Kubak om Syg-
domme, thi man er istand til at paasnakke ham en-
hver af dem; til at fraliste ham Deelagtighed i en
lakker Ret, behøves der knn at een fortæller: der
er en Mattd, som nylig er dod kort efter at han
havde nydt den. Ordene Typhnt, Neroefeber,
Smitsot, o. dl. gjore altid en ubehagelig Virkning
paa ham, endog i den ligegyldigsie Samtale, og han
iler strax hen til Speilet, for at see paa sin Tunge.
Hatt kunde godt anseettes ved en QuarantainesAne
stalt, thi ingen vilde med mere Noiagtighed og
Strenghed paasee Forskrifterne ved den. Han har
altid en Mængde Preserrativer eedhaanden; tnett
til Lykke for ham selv har han ikke Mod til at an-
vende dem, for han faaer raadfort sig med en Lor-
ge, og derfor staae de som oftest nbrngte, indtil
de blive fordeerrcde. Han er en redelig og hjelp-
sotn Ven, men bliver Du syg, saa kommer hatt
lod ham blot i tyve Minutte, og da jeg kom til-! slet ikke til Dig af Frygt for, at Sygdommen knnde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
