Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
standser han hos Fiskerkjerlingett, for at spørge:
hvad hendes Fisk koster idag? Hatt skal hore ind i
Slagterboden, hvad et Purtd Kjød koster? og det
kan gjerne være, at Du bliver anmodet om: at btere
en Bagfjerdistg hjetn til hans Korte, da han selv
alt er belaesset med andre indkjvbte Vare.
Tolverett paastaaet for Alvor, at man ikke
kan vare artig, uden at vare forstilt, ikke veere hos-
lig, uden at vare falsk. Der er ingen Udsigt til,
at han kan helbredes for sin Tolperagtighed, und-
tagen red at blive fattig eller paa nogen anden
Maade modlos.
- ———4—— - ———
Nogle Yttringer angaaende Mozart.
I No. 85 as dette Blad beinaerkedes, hvor lidet
det i det Hele er til Kritikens Tarv, at uddrage
eller oversatte de i offentlige Blade indeholdte Dom-
me over nye Knustvarker, isar naar det skeer sor
at beraabe sig paa disse Domme, sotn paa Autori-
teter. Det er sjeldent at et nyt Kunstværk strax
bliver rigtig bedomt. Enhver Dom som i Begyn-
delsen kaldes over det, kan i det hoieste ansees som
et Moment sor den vordende Kritik, og forsaavidt
har enhver eiendommelig og selvstændig Bedømmelse,
trods alle sine Ufuldkommenheder, dog altid en vis
Fortjeneste as Anororimacion til Sandheden. Men
den som, istedensor selo at bidrage til en saadan
Approrimation, ikke gjor andet end gjentage hvad
en Anden har sagt, har i det høieste en Overseet-
ters eller Compilators Fortjeneste; og denne kunde
jo allerede vare ret priselig, naar Gjentageren kun
ikke forfalde til at udgive sin Tert for en Antoritet,
thi dette er iSandhed at vende op og ned paa alle
Begreber, og viser knn liden Critik hos Critikeren.
Til Exempel paa, hvorlidet Kunstdommernes forste
Yttringer ere at ansee for virkelig Critik, anfør-
tes, at eet af de tydske mnsikalske Blade havde i
Begyndelsen omtalt Mozarts Don Jttan paa en
hoist ufordeelagtig Maade, og der lovedes tillige,
at Tingen skulde blive undersøgt, og noiere oplyst.
Ved i denne Hensigt at gjennemløbe nogle musikal-
ske Tidsskrifter fra hiin Tid, har jeg vel endnu ikke
truffet paa det Sted, som jeg havde isinde at ei-
tere, (for hvis Tilværelse forresten en sikker Mand
er mig Borgen), men jeg har derimod stodt paa
andre Yttringer angaaende Mozart, og især hans
Don Juan, som bare Præg af den samme An-
skuelse, og saaledes indtil videre kunne erstatte den
omtalte skarpe Bedømmelse.
J Berlinische musikalische Zeitnng (udg.
af Spatzier) S. 148 hedder det: «Mozart skylder
man Agtelse; ganske vist! Han var et stort Genie,
og har skrevet enkelte sortrasselige Ting; see hans
Tryllesloice, nogle af hans Ouverturer og Qvar-
tetter.«
Sammesteds S. ist. J Anledning af en
fransk Bedømmelse af Steibelts Romeo og Julie,
hvori det hedder-, at Melodien er undertiden noget
svgt og ængstelig, og at Componisten mere har seet
paa Orchestrccs Virkning end paa Udtrykket as Ter-
ten og skjonne Sangfortner, tilsoier den tydske Re-
dacteur: «hvor meget gjælder dette dog ogsaa om
mange af vore nyere Operaer, s. Er. om Don
Juani" —-
J Musicallsche Manathsschrifr, (udg. af
Keichardt) S. 139. "Hr. W. gjvr mangen rig-
tig og siin Bemærkning, og flere af hans Domme
ere grundede. Men ofte forfalder han til den fa-
tale PanegyristkTonr. Hans Dont over Mozarts
Don Juan er haist overdreven og eensidig. Ingen
vil i Mozart miskjende Manden af store Talenter-
eller den erfarne, opsindelsesrige og behagelige Com-
vonisi. Men endnu har jeg aldrig hort nogen grun-
dig Knnstkjender holde ham sor en correct, og me-·
get mindre for en fuldendt Kunstner-; og endnu
mindre vil den smagfulde Critiker ansee ham for
en med Hensyn paa Poesien rigtig og siin Com-
ponist."
Den sidste Citation er mærkelig nok, eftersoin
den findes i eet as Keichardt ndgivet Blad, og
sandsynligviis hidrører fra ham selv. Men naar
en R·eichardt, selv en ypperlig Componist og en
Mand as sjelden Kundskab og Dannelse-, kunde domx
me saaledes, hvad for Tiltro kan man da have tit
de nuveerende musikalske Blade-, hvis Medarbeidere
nok ikke talte mange Reichardter2 Jeg er lange fra
at nægte disse Blades Fortjenesier. Musikalske Jonre
naler kunne, som Journaler i Almindelighed, vare
meget nyttige sor alle som forstaae at lase dem;
men de burde forbydes for enhver der selv er uden
Dømmekraft.
Næsten alle Critikerc fra hiin Tid ere enige
om at ansee Tryllesiaiten for Mozarts Mestecstykte,
hans andre Operaer derimod for mindre fuldkom-
ne, og Don Juan for den allerusuldkomneste. Hvor-
ledes Critiken i vor Tid næsten er gaaet over tit
den modsatte Dom, er bekjendt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
