Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saligheden kun halv; thi hans Følelse træder ud af
sin rette Kreds, og bliver en Gjenstattd for tustnd
Uvedkommende. Derimod de hemmelige Elskende
see ikke deres Forhold paa denne Maade prosa-
nerrt; de ere i Enebesiddelfe af den gjensidige Vi-
den otn deres Lykke; deres Kjærlighed er kun til
for dem selv, ikke for andre. Selv den Forsigtig-
hed, hvormed de maae gaae tilværks, forhoier de-
res Følelser, og gjør deres sjeldnere og vanskeligere
Sammenkomster faa tneget anskeligere for dem, faa
meget inderligere. Elsket har Dit sikkert, kjære Læ-
ser, thi hvo har ikke det? og hemmeligt har Du
vist ogsaa elsket; thi hemmelig er enhver Kjærlig-
hed, indtil den har erhvervet sig Gjenkjeerlighed.
Dit har da sikkert ogsaa forsøgt den forunderlige
Stemning, hvori man kommer, naar Mennesker,
fotn ikke dromme om vor Folelse, hændelsesviis om-
tale dens Gjenstand, naar de rose hende, som Du
elsker, rose hende enten for hendes Skjanhed eller
for hendes Elskoærdighed» Dit er da bleven forun-
derlig exalteret3 Længselen efter den Elskedes Be-
siddelse, det brændende Ønske at behage hende, Fryg-
ten for at mishage hende, for at see en Anden lyk-
keligere end Du, alle disse Følelser ere blevne vakte
med dobbelt Styrke, og Din Stemning har været
en forunderlig Blanding af Glæde og Ængstelse.
Men tænk Dig nu i den fulde Vished af at være
elsket, og Du vil kunne slutte Dig til den Lyksalig-
hed, som jeg under de samme Omstændigheder
maatte fvle. Hvis nogert i et Selskab omtalte Ma-
rianes smukke Haar, saa tænkte jeg: han veed ikke,
at jeg bærer en Lok deraf paa mit Bryst. Roste
nogen hendes smukke Hænder, saa tænkte jeg: han
veed ikke, at de ofte hemmelig have trykker mine.
Hvis Lyksaligheden i den hemmelige Kjærlighed
har nogen Feil, da er det den at være alt for stor,
thi den er ofte nær ved at sprænge den Barm som
indeslutter den.
Men for ei at paadrage mig Bebreidelse for
Partiskhed, saa bvr jeg tillige, kjære Læser, gjøre
Dig opmærksom paa de store, ja i Sandhed store
Lidelser, sotn ere forbundne med denne Lykke. De
hemmelige Elskendes Forhold er en reen Boldt for
Tilfældet; deres Bestræbelser efter at moderl, efter
at see hinanden uforstyrrede, for at kunne gjentage
deres kjærlige Forstkkringer, er ligesom en Judsats
i Lokkeriet. Lykken , som undertiden kan have væ-
ret Dig gnnstig til at sinde det rette Øieblik og
den rette Leilighed, kan til andre Tider blive Dig
saa ugunstig, at Du forfeilet begge ; og naar nu
et saadant Uheld bliver periodiskl naar det vare-
igjennetn et heelt Tidsrum af Dage og ligerl Og
tænk Dig nu een af disse smaa Kurrer paa Trag-
den, som ere saa almindelige i Kjærlighed; tænk
Dig en simpel Misforstaaelse, som gjor Din El-
skede utilfreds med Dig, vred eller bedrovet. Du
veed Dig uskyldig, og er vis paa hendes Tilgivelse,
naar Dit blot kan oplyse hende om Ssttnmenherns
gen; men umuligt! der tilbhder sig ingen Leilighed
til en Samtale; Du maa sidde ligeover for hende,
og see hendes misfornaiede Blik, uden med et ene-
ste Ord at kunne vinde hendes Tilgivelse; Du maa
endelig gaae bort, fulgt as hendes Vrede; en lang
Nat ligger imellem dette Uheld og Muligheden af
en bedre Lykke, og hvo veed om ikke denne Mit-
lighed næste Dag bliver Dig atter forskjcertsrt?
J en saadan piinlig Stemning , som allerede
ofte havde fundet Sted imellem os, var det, at
jeg en Aftett maatte forlade Mariane. Hendes
Forældre boede om Sommeren i een af Kjøben-
havns Forstæder« Saa ofte Anstændigheden tillod
det, gjorde jeg, især om Aftenen, en Spadseretottr
nd til dette Sted, og var altid flere Gange om
llgen saa heldig at sinde et Paaskud til at besøge
den desuden gjastfrie Familie. Men da Kjærlighed
er saa unaifom, at selv Alt endnu ikke er den nok,
saa var det mig ikke tilstrækkeligt at see min Ma-
riane og tale med hende i Familiens Nærværelse.
Ntt bebreider jeg mig selv min dengang urolige
Stræben, som ikke kunde sinde sig tilfreds l den
stille Nydelse af den Elskedes Nærværelse, i den
loksalige Vished, der ligesom et magisk Lys burde
kaste sine Straaler over alt hvad der var mig li-
gegyldigt, over alt hvad der paalagde mig Tvang
og Tilbageholdenhed. Dertil var jeg dengang ikke
istand; tvertimod, den eneste Tanke, som Herr og
Ferie B’s Selskab opfyldte mig med, var at finde Lei-
lighed til et Øiebliks Frihed, for under dette at
kunne vmfavne min Mariane, og hare af hendes
Mund den fornyede Forsikkring om hendes Kjær-
lighed. Saa naie havde jeg udstuderet Husets og
Familiens Indretning, at jeg vidste, at Sandsyn-
ligheden af at finde et saadant Øieblik ikke indtraf
meer end eengang hver Aften. Herr B. nemlig,
som var en lidenskabelig Elsker as Blomster, pleiede,
henimod Morkningen, at forlade Værelset for At
gjvre en ti Minuters Ronde i sitBlomsterqvarteer.
Undertiden inviterede han mig til at fvlge med- fck
at besee hans Vlomsterflor, for hvilken jeg havde
givet mig Mine af at interessere mig; og naar dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
