Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
NNM.
Kjøbenhavns
flydende
Fredagen den
Redigeeet as —I. L. Holberg.
Den farlige Taushed-.
llls
Men til min Forundring hsrte jeg to Personer
turde ind iStnem De gik begge med meget sagte
keite, ja den ene saa sagte, at jeg neppe vilde
have bemærket denne, dersom jeg lkke as en kun
halvsorstaaelig Hvilken havde kunnet slutte mig ikke
blot til Tallet, men ogsaa til at den sidste maatte
vore et Fruentimmer. En lang, stnnt Omsavnelse
as begge de Kommende viste mig at jeg ikke havde
taget feil. Jeg blev overmaade forlegen ved den
Tante, at min velmeente, men (som jeg nu ind-
saae) utilladelige List saaledes nedte mig til at blive
Pldtte til en Stene-, som burde varte uvitterlig for
Alle. Imidlertid var her ntt tkke andet sor end at
blive staaende i mit Skjul. En Resletion kunde
jeg dog ikte undlade at anstille: Carl, tænkte jeg-
er desværre et helst letsindigt Menneske, uden Dyb-
Dsk uden Kraft i sine Folelser. Nylig en saa bræn-
dende Kjærlighed, og nu ikke blot Kulde mod den
elskede Gjenstand, men allerede nye Forbindelser!
og hvad for et Slags Forbindelser! vist nok af
den allerlaveske Sort; et foragte-ligt Væsen, som et
tilfals for Enhver; thi kun et saadant kan nedlade
sig til et Rendcgvotts sotn dette.
Men ingen Ord kan beskrive min grandselase
23d« November.
Udglven af Ferdinand Printzlatt.
,...-——·-—————-
bred den lange Taushed, og ved den sakste Klang
as sin Stemme lod mig satte hele min Vildfarelse.
Det var min Cousine Charlotte—. Netr havde jeg
udstodt et Skrig, thi i den sarste Overraskelse kunde
jeg neppe befinde mig. Min fetste Tanke var at
styrte mig ud imellem de to For-elskede, beskjeetnme
den ubesindige Pige, og straffe hendes nele Forsa-
rer. Men ligesom forstenet bleo jeg staaende, og
min Haand savnede Kraft tll at udsere min Bil-
lie. Jeg vil vente lidt, tænkte jeg: Jeg vil ssrst
lytte til Samtalen; min Havn skal ikke udeblive;
jeg skal ganske drage Maske-l fra denne Hykler, som
har villet indbilde mig, at hans Lidenskab for Char-
lotte var udslnkt; som har givet mig sit Ord paa
at skaane hendes Rygte, og holder det paa denne
Maktde.
Mett at opfatte sin Beslntning, er i de fleste
Tilfælde det samme som at opgive den. Saaledes
gik det ogsaa her. Den Samtale, hvortil jeg nu
blev Vidtte« overtydede mig om, at det ikke var
første Gang, at Charlotte havde besøgt Carl. Al-
lerede lange havde dennes Værelse tjent til Skjul
for deres Sammenkomster, og disse vare begyndte
fra det Øieblik af, da jeg bemærkede Carls foran-
drede Opførsel med Hensyn paa Charlotte, hatts
mindre Optnarksotnhed og tilsidst hans tilsyneladende
snldkomne Ligegyldighed for hende. Den Duel, han
for hendes Skyld havde bestaaet, havde gjort et
Forbauselse, da det tilstedeverrende Fruentitntnet af« dybt Indtryk paa den unge, nerfatne Pige, M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
