Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredagen den
—-
Redigexet as I. L. Heiberg.
Ben farlige Taushed
V-
Det var iBeghndelsen as forrige Vinter at denne
Begivenhed tildrog sig, og nu besinde vi os iSlut-
ningeu as Angnst Maaned. Det er saaledes i hen-
oed et Aar at Carl har baaret sin Skjæbne, inden
han bukkede under for dens Magt. Jeg troer ikke
at Nogen kan have været i et besynderligere og
mere tvivlsotnt Forhold end det, hvori jeg stod til?
han-. Skulde jeg paanode ham min Fortrolighed,s
Tilstaaelseit af min Medviden i hausHetntneliglted·2·
Dersoin jeg hat-de gjort det, hvo veed om jeg ikke
havde reddet ham fra deri Fortvivlelse-, som tilsidst
sonderknuste ham? Men paa den anden Side var
det jo hoist sandsynligt, at min Tilstaaelse kun vilde
tjene til at gjøre ham endntt mere ulykkelig. Den
eneste Trøst, han har tilbage, tænkte jeg, er at
blive Charlotte tro, selv i Dodenz dersom hatt vid-
ste, at det Haab, hvori hun er hensovet, var grund-
lost, saa vilde han sinde, at det eneste Baand, der
endnu bandt ham til den Elskede, til Livet og til
Lykken, var losnet, og hvo vilde vare saa gru-
som at række Haattd hertil? Disse to modsatte Syns-
punkter afvexlede bestandig hos mig-, i forskjellige
Øieblikke beherskede de mig med lige stor Kraft, og
frembragte intet andet Resultat end Mangel paa
Beslutning. Tausheden var mig netstett lige saa
Sws Novemben
udgioen af Ferdinand printzlan.
—-f
piinlig, som Carl; men turde jeg bryde den? Snart
vilde jeg det, snart vilde jeg det ikke. Hvad alle-
rede tilfortt var hændt, gjentog sig flere Gange i
dette lange Tidsrtim, nemlig at jeg gik til Carl
med den, som jeg troede, faste Beslutning at over-
hugge drn gordisle Knude, som Tausheden havde
sluttget, ntru saae mit Overlæg strande paa hans
rolige Fattiing. Vel havde Erfaringen lart mig,
at denne ikke var til at troe, meti der ligger en
saa uhyre Kraft i den umiddelbare Anskuelse, at
vor bedt·e Vidett neppe katt staae sig imod den. Lad
os haoe nok saa starke Grunde til at ansee et Moti-
nesce foe ulykkeligt og sonderrevet i sit Inderste;
viser hact sig fattet, opkomt og munter, saa ere alle
vore Grunde jagede paa Fingren, og vi troe hel-
ler det vi see, end det vi vide. Saaledes gik det
ogsaa mig. Naar jeg talte med Carl, saa tænkte
jeg: Halte forste voldsomme Sorg er overstaaet;
har han end ikke glemt Charlotte, saa begrader
han hende dog ikke længer. Saa vare da Fred
med de Dodel Jeg vil ikke rore ved det nylig til-
lnkte Saar. — Men neppe var jeg blevett allene,
og kunde overlade inig til mine rolige Tanker, for
jeg maatte sige mig selv: Men det er ikke andet
end Maske; har jeg ikke allerede tilforn ladet mig
narre as han-Z- utrolige Forstillelse«3 hat han ikke
indbildt mig, og har jeg ikke troet, at haste Kjer-
lighed var forbi; og det just da den var paa det
hoieste Punkt? har han ikke lovet og tilsvoret sitt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
