Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827.
NS 97.
Kjøbenhavns
fl)dcllch
x
Mandagen den
Redigeret af I—L «Helberg.·
Ben farlige Taushed.
vr-
’«Fredrikl" sagde jeg endeligt "Din Fortælling
har i haieste Grad overrasket og bevæget mig. Hvor-
ledes ntidig Snaktec og Sladdrelhst tan volde os
selv og Andre Forned, derpaa frembyder næsten
hver Dag Exempler; men at Tausheden kan vare
saa farlig, det havde jeg hidtil ikke troet. Hvor-om
alting er, saa kor Dre, min Ven, vel overlade
Dig til den Sorg sem Dit er den Ulykkeliges
Minde skyldig; men Bebreidelscr hat- Dit ikke at
gjvre Dig. Jeg vilde i Dit Sted have handlet
paa samme Maade, og maaskee neppe engang sat-
December.
3die
tet den Beslntning, hvortil Dit tilsidst, skjøndt
for sildigt, endelig overvandt Dig felo. Det har.
stedse noget tldelicat at paanode en Anden sin For-:
trolighed, og det er ister ikke noget ringe Vove-,
stolte-, naar man paa en saa egen Maade, semj
Du, er kommen i Besiddelse af hans Hemmelng
hed. Men her fandt endntt et langt rigtigere Herr-?
fhn Sted, end Delicatessen· Der var al Rimexx
lighed for at antage, at Carl lidt efter lidt havde!
lært at bare saavel Erindringen af sin Lytte, som!
Falelsen af dens Tal-, og ihvorvel det var at for-
ndsee at hans levende Aand ofte trængte til Med-
delelse, saa var det dog sandsynligt, at han langt
fra at ville ksobc denne med Opoffrelsen af fin Hem-
udgioen af Ferdinand Printzlau.
melighed, først da vilde sole sig ret ulykkelig, naar
han erfarede at han allerede lange havde havt en
Medvider deri. Efter alt hvad jeg har hert, fore-
,kommer det mig, som om Udforelsen af Din Be-
slntning snarere vilde have tilskyndet hans Selv-
mord, end forhindret det; ja hvad som mere er:
han vilde da have bukket under for Fortvivlelsen,
istedenfor at han nn er dod med den trostende Tanke
at det var hans Lokke, under hvis Byrde han gik
tilgrnnde. Var derfor knn bedrovet, min Ven,
men var rolig og fattet, og lad ikke Sorgen faae
en ntilladelig Magt over Din brodefri Sjæl."
Ved disse Ord reiste jeg mig op, gik til Vin-
duet, og trak Gardinerne tilside. Solen var al-
lerede staaet op, og skinnede klart hen paa Vin-
derne. Ved Synet af den lyse Morgen var det li-
gesotn der foregik en Forandrittg imit Inderste-
Dett stærke Vint, hvoraf jeg hele Natten af og
til havde drukket, havde ogsaa bidraget sit til at
eraltere mig. Den tilendebragte Nat, dens Even-
tyr, Fredrits Fortællan alt forekom mig sont en
Drem, hvoraf jeg nn var pludselig vaagnet. Jeg
vendte mig om, ligesom for endnn engang at gjen-
kalde det Forbigangne i min Erindring. Fredrik
sad rndnn paa Divanen, i den samme nedboicde
Stilling; Lampen stod og kastede et underligt Skjær
i Dagslyset; Lnftxn sorekoltt mig qvalctt og trak-
kende· ".s;sor, Fredritl« sagde jeg: "Det er vel
»neepe nogett af os To sont har Lyst til at gaae til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
