Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Shakspeares Kjøbmanden
af Venedig.
Mddkagek af A. w. Schlegelv Dramaturgifche Borlefnngtn).
Kjøbmanden af Venedig er et af Shakspeares meest
fuldendte Værker: tilmed overordentlig popniar, be-
tegnet paa den stærkeste Virkning paa Skuepladseu,
og for den betragtende Kjender et Under af sind-
riig Kunst. Jøden Shplok hvret til de ubegribe-
lige Mesterværker i Charakteristik, hvorpaa man
kun hos Shakspeare trasser Exempel. — Shijlok
er intet mindre end en almindelig Jøde; han er
en meget bestemt dannet og original Personlighed,
og dog sporer nian i alle hans Yttringer et let An-
strog af Jvdisthed. Man troer i de blotte skrevne
Ord at fornemme Telien af jvdist ildtale, saaledes
som den ogsaa i de hviere Klasser, uagtet den sel-
skabelige Forsinelse, undertiden endnu lader sig
spare. J rolig Sindssternning ineerkes det Frem-
mede, det fra enropaist Blod og christelige Steder
Afvigende, mindre; med- Lidenskaben træder det
nationale Præg stærkere frem. Alle disse nefterx
lignelige Fiinheder fordre en stor Skuespiller-3 meest
ovede Kunst, for tilbvrligen at fremhæves. Shye
lok er en vel underrettet Mand, endog paa sin
Maade en Tænker; ikkun den Region, hvor men-
neskelige Fvlelser boe, har han ikke opdaget: han-
Moral er bygget paa den Troe, at Godhed og Ædel-
tnodighed ikke existere. NæstHavefpge bliver Hævn-
gjerrighed over den Undertrykkelse og Fornedrelse,
hans Folk lider, den fornemste Drivefjeder til hans
Handlinger. Naturligviis hader han fremfor alle
de i Sandhed christeligt sindede Christne: Exempler
paa uegentthttig Kjerlighed til Næste-i synes ham
det værste Jodehad. Lovens Bogstao rr hans Af-
gud; han vægrer sig ved at hore Naadelts eller
Bartnhjertighedens Stemme, der i Portias Mund
aabenbarer sig for ham med himmels! Veltalenhed:
han pnkker paa den strenge ubvielige Ret, der da
ogsaa falder tilbage paa hans eget Hoved. Heri
oorder han et Cvmbol paa hans eget ulykkelige
Folks almindelige Historie. Anthonlo«s tnngsim
dige, for sig selv ligegyldige Hvimodighed er hoi
og rarende. Ogsaa er ham, som en kongelig Kjøb-
mand ’), givet et heelt Følge af ædle Venner. Den
·) Denne Oenarouelse troxsi endeel-ant) forekommer nogle Steder l
Strikket, naar Tale-i er om den rige venetianske Kiobntand
Antdonio , og onr et Epithet, som l Peiiedlgs meest blomstrende
sande ti det Ude Aarhundrede, da denne Republik bede-sted-
Eontrast, dette danner med Aagerkarlen Shploks
egoistiske Grusomhed, var nodoendig for at redde
den menneskelige Nattirs Ære. Den Fare, hvori
Anthonio svæver, og hvilken Indbildningskraften
neppe vover at nærme sig, vilde ængste for smerte-
ligt, hvis Digteren ei havde sorget for Opmuntring
og Adspredelse. Dette frembringes især ved See-
nerne paa Portias Landgods, der hensætte Tilskue-
ren i en ganske anden Sphære. Og dog staae de,
formedelst Aarsagernes og Virkningernes Sammen-
kjedning, i nvie Forbindelse med Hovedaarsagen;
Baosenlo’s lldstprclse til Frieriet volder, at An-
thonio indgaaer deu farlige Contraet, og Portia
redder paa den andeir Side sin Elskers Ven ved
hendes Onkels, en berotnt Lovkhndige, Raad. Men
endnu paa en anden Maade ere den dramatisce
Compositions Forhold herved fortræffeligen iagt-
tagne. Proeessen mellem Shvlok og Anthonio be-
rettes vel som et virkeligen foregaaer Tilfælde, men
det bliver dog altid uhvrt og eneste i sit Slags.
Shakspeare har derfor forenet en ligesaa overordent-
lig KjerlighedsxTildragelse dermed: det ene vorder
igjen naturligt og sandsynligt ved det andet. En
riig, smuk og aandriig Arviug, der ikkun kan vin-
des ved en Gaades Opløsning ; de tillrikkede Skriin «);
de udenlandske sprindser, der komme for at prvve
deres Lykke; alt dette pirrer Indbildningskraften
med en eventyrlig Glands. De to Seener, hvor
den paa østerlandsk Viis svnlsiige Prinds af Ma-
roeeo, og den i egne Tanker kloge Prinds af Ar-
ragvnien, varige mellem Skrinene, spænde blot Nys-
gjerrighrden og sysselsætte Skarpsindigheden3 i den
tredie, hvor begge de Elskende nvle for det uund-
gaaelige Balg, der i et Øieblik entett heelt kan
forene dem med hinanden, eller for stedse adskille
dens, har Shakspeare anvendt alt hvad der kan be-
stikke Falclsen, al Poesiens Tryllekraft. Man de-
ler Portias og Bassanios Henrpkkelse efterat Val-
get har faaet et lykkeligt Udfald: man indseer vel,
hvorfor de elske hinanden, thi begge vise sig uende-
ligt elstveerdige. RettergangskSeenen, som optaget
den fjerde Act, er for sig betragtet et fuldstændigt
Drama, hvori det Heles Interesse sammentrænger
sig. Knuden er nei vist nok last, og efter almin-
delige Begreber om theatralsk Tilfredsstillelse kunde
Dakket falde. Men Digteren vilde ikke lade sine
Havet, ea beniaeakioede lia Ørene l Archivelagntl tiltagdes dets
værdige Iis-omvend. Overf. Anm.
k) Tids raster-, kaldes udentvivl rigtigere Skrllm uss Mikr-
0· A-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
