Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg havde Leilighed til at hvre adskillige af
disse Psalmer og nogle gamle Venner. Da hans
Been ikke havde lsrt de samme, faa havde han kun
ved sig selv kunnet gjentage de fordum leerte For-
mularer; og ved denne Art as Tradition vare der
fremkomne nogle Variastter, som gjorde Meningett
høist uendelig; men det anfagtede ham ikke. Hatt
stolede paa, at vor Herre nok forstod, hvad han
tænkte, og dertil herte rigtignok Aloidenhed; thi
jeg har aldrig kunnet opdage Spoer af Tænkning
eller religios Følelse hos ham; maaskee laae de saa
dvbt skjulte, at det udvortes Øie ikke kunde opdage
dem. Hals holdt sig til den eneste Sætning: Gud
er naadng og tned den besvarede han alle de Yt-
tringer, hvormed man sagte at fettte hans aande-
lige Kraft i Virksomhed.
»Det kunde dog let gaaet galt for Jer, den-
gang,9 . . . sagde man til ham, idet man erin-
drede ham om en Handlittg, der baade juridisk og
moralsc havde varet meget urigtig. "Ja, svarede
han, det har jeg tit selv tænkt paa, men til al
Lvtke var vor Birkedomtner dengang en skikkelig
Mand, som man kunde tale sig tilrette tned." Han
meente, at hvad Oveigheden ikke straffet i denne
Verden, det tilgiver nok Gttd i den anden.
Han var i sig selv virkelig et ntege’t godmo-
digt Menneske, mett levede i den faste Tro: at
Skovthveri, Toldsvig og en ngn for en Krigseomt
missair slet ikke henhørte til de Snttder, som Gud
vilde eller burde sirasie. Han kunde med megen
Fornvielse fortælle: hvorlunde han flere Gange havde
hsulpet sig felo og gode Venner, ved meget vovelig
at uarre Sognefogder, Porthetjente, Øvrighed-per-
soner, som sagte efter Brændeviin-tvi, og Krige-
eommissarier, som vilde gjvre hans Sanner til
Soldater-
Denne meget lykkelige Mand havde lo San-
ner og tre Dettre, hvilke han i sin tidlige Alder-
dom faae forsargede i god og fandshnlig sikker Vel-
stand; han elskede dem alle, drog omkring og saae
rned inderligt Velbehag paa de kjere Bernehorn,
itnens han advarede de Ældre mod Letger, som
han aldrig havde brugt, mod Procuratorer, som
han ansaae for Beelzebtths Barm og mod Hexe,
sont han taadede til, at vare hvslige og gavntilde
imod.
Jeg ulykkelige, for hvem ethvert Conversa-
tionssCmne altid er opbrngt ifjorten Minuter, har
ofte misundt denne Lykkelige, der kunde have nok
af det mindste Emne til Snak i siorten Dage.
Reed der en Fremmed igjennem Byen, kilasie eller
regnede det engang meer end sædvanligt, og iseer
dersom der blev fodt et Fvl af en af hans Livhopx
pkkk saa havde han deraf et rigeligt Forraad til
Samtale med os alle.
Halt talede ei sjelden med Præsten om sin Lig-
praken omtrent i samme Tone, hvori han aeeorder
rede om Qvargtiende og Stnaaredfel. Omsider dvde
han stille og rolig i den Tro, at der var Brænde-
viin og Flesk nok til hans Begravelse.
Ottende Silhouerte.
Mderen.
Gastrowito hat kun to Forretninger i sit hele
Liv: at spise til Middag og spise til Aften. Hans
stskste Sorg er den, at han har maattet afskasfe
Frokosietu den kunde hans Helt-red ikke holde Ud;
han har maattet indslrtenke den til lidt Chocolade,
et Par Stpkker riskee Brod, lidt Saltet og i det
haieste en halv Flaske Viis-.
Gastrorvlto er fadt til at fordaie. At hane
Tale, eller i det mindste hans Tanke-, gaaer ud
paa Mad. Han kan opregne alle Retterne ved
det sidste Traetetnent: han veed, hvad der feilede
Snpvett; hvorfor Saueen til siddet smagte saa
godt; hvorfor den ene Ret Tilntad ikke vilde be-
hage. Om de tre Arter Vine, som bleve givne,
kan han give en lang Historie, og paa enhver af
dem kunde han smage, fra hvis Oplag de vare,
hvor mange Æg der vare brugte ved deres Kla-
ring, hvor mange Aar de havde ligget, o. s. v.
Han taler Kjolkensproget med en saadan Feer-
dighed, til en saadan Fuldkommetthed, at han give
mangen en Huusmoder tilskannne. Adsiillige Da-
mer spyrge ham tilraade, for at brillere med deres
Madlavning. Hatt kan forlade sig paa sitt Gaae;
den har endnu aldrig taget feil, og en Persott, der
vilde modsige hans Smag, vilde prostituere sig.
Naar man harer ham tale, faaer man Lyst til et
godt Bord, hvorved han ikke er tilstede.
Gastrovoits kjender alle mulige Kryderier paa
paa Mad undtagen Hungerem Dog, hvad siger
jeg? han er aldrig meer; han er idelig hungrig.
Tanken lober foran for Øinene, Øinene foran for
Rasen. naar han iler til et Maaltid; og som M
tro Toldbetjent modtager Nersen sin Asgift af Ma-
den, for den bliver fort ind i Munden. Er han
meste Dag indvuden til et Ædegilde« faa nyde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
