Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Exempel kunne vi anføre Hr. O. Det
er en Mattd med gode Kundskaber og et godt Hjerte.
Han avde skrevet en fortrejselig Bog, som det
blev xam naadigst tilladt, at dedieere til Om.
Den Dag, han stai overlevere Bogen, bliver han
ved sin Tjerters Hjelp meget ordentlig paaklædt;
men da han skal gaae ned, for at stige ind i Ka-
reten, træder han i Rendestenen og oversternker sig.
Han gaaer op igjen for at rette denne Feil, men
til al Fortred har han viist Tjeneren bort i et
2Erinde; hatt bander den Slhngel, som aldrig er
tilstede i rette Tid, maa selv begynde paa Pakken
og iforer sig to umage Sko; i den Skyndsomhed»
han troer nvdvendig, putter han istedetfor den ene
Handske en Nathtie i Lommen.
Saaledes udrustet kommer han lykkelig ind i
Vognett. Paa Veien til Palladset moder han en
Pen, sont hilser ham meget hastig; O. vil hilse
igjen og jagrr Panden igjennem Karetoinduet.
Kudsken sander, og O. lader holde midt paa Ga-
den, for at betale Vinden.
Hals er slappen ind i Forgemakket, men kom-
mer ber i Forlegenhed med hvem han skal tiltalt,
da han troer, at imellem en Snees Tjenere, Se-
eretairer og Klieuter, maa den ene vare hans Mee-
een. Paa et Lykketref begynder han altsaa den
smukke Tale, som er bestemt for Patronen; han
bliver standset heri af en Personl, som smilende
fortæller ham: at han nn snart kan faae Andients·
O. mærker sm Vildfarelse, faaer god Tid til
at samle sine Tanker, og vil imidlertid reetkke sine
Handsker paa. Rathnen kommer frem og han
tnaa skynde sig at putfte den i Lommen igjen, for
ikke at give Anledning til Spot. Seiskabet er alt
i fuld Latter over de umage Sko.
Nu aabner da dett hellige Det sig, og O. skal
træde frem for sin hoie Patron. Denne modtager
ham venlig med de Ord: De er den bervtnte Mand, c
sotn har skrevet den fortrejselige Bog? O. svaret-:l
»Ia jeg erl" Han mærker strax selv det upas-
sende i dette Svar3 han bliver forlegen derover
og hans smukke Tale kommer kun stammende og
afbrudt frem. Endelig over-takker han Bogen,
smukt indhyllet i et Art Velinpapiir, og gaaer sin
Vei. Glad over, at rette sinppen fra et saa be-
svarligt Ærinde, kdtnmer han hjem og sindcr skee-
vct paa sin Kammekdar: O. er ikke hjetnme for
Klokken to. Da man ikke bvr komme til en Mai-d,
fat han er hjemme, saa beslutter O. imidlertid at
besøge en god Ven; denne moder ham paa Gaden;
gjoe ham opmærksom paa Uordenen i hans Fodtai
og folger hattt hjem.
Jnden faa Min-net bliver Vennen vaer: at
den Bog, som skulde varet overrakt Patronen« lig-
ger paa Bordet; der maa altsaa vare skeet en For-
bntning. Vennen , det staaer i fortrolige Bekjendt:
skab med Patronens Bibliothekar, skynder sig hett
til denne og finder den overtakte Bog til al Lykke
endnu i sin Indhplling. Patronen har ikke varet
nysgjerrig efter den fortresselige Bog; den tages
frem-, med storste Forundring see de, al dette
Bruuns Frititner, og den ontbyttes med det rette
Exempler. Havde Patronen seet denne Feiltagelse,
saa havde det varet forbi med O-s. hele Velfærd.
Det er utroligt, hvor megen Tid den Ad-
spredte spilder paa at lede og sagt. Han husker alt
drig hvor han har henlagt en Ting, og han kan
ikke see den, om dett staaer og ligger lige for hans
Rase; han leder efter sin Stok og gaaer med den
i Haanden.
O. var i Selskab sorleden Aften; det blev
Regnveir, han lob ned ad Trappen, sprang ien
Vogn og raabte: kjor til. Hast kommer op paa et
Værelse, som han ansaae for sit eget og gjar sig
der magelig. Endelig kommer den rette Beboer af
Værelset hjem; det oar hans Vogn, O. havde ta-
get, og den arme Mattd er vranten, fordi han
hat maattet gaae hjem. O. bliver ganske forun-
dret over, at faae saa sildigt Besog, og seer for-
undret paa denne Mand, der endntt mere forun-
dret seer paa ham. Endelig kommer det til en
Opklaring, og O. maa kleede sig paa igjen, for at
gaae til sit eget Hjem-
Foe nogen Tid siden herte O., at hans Pen
Z. for fjorten Dage siden var dod og begraven.
Han fandt, at det var hans Pligt, at eondolere
Enten, lod op til hende og spurgte: hvorledetaper
sind’er Deres Mand sig? —- De huster nok ikke,
var Svaret, at min salig Mand . . . Om Forla-
delse, raabte O. jeg troede, at De var gift igjen.
Den Adspredte staaer Fare for, at ansees for
en ganske anden Person, end han virkelig er; Al-
muen anseer ham for en Dnmrian, ja en Art
Vanvittig, fordi han ofte svarer urigtigt, gjor Ge-
bærder, som han ikke selv veed af, og taler hoit
med sig selv. Man anseer ham for uhosiig, fordi
han ikke seer det, naar man hilser ham, og naar
han seer det, glemmer han at takke. For ondskabs-
fuld bliver han anseer, fordi han taler om Bankee
rotter hos en Familie, som har beriget sig ved
dem; taler om Borgerstandens haie Værd i hsiadee
lige Huse; priser den hin-slige Lyksalighed for en
Mand, der nylig har ladet sig skille ved sin Kone.
Der er ingen, der mindre end den Adspredte kan
udave deri Regel: man skal ei tale om Strikken i
hængt Mands Hun-.
Theatret.
Repertoieet
er saaledes forandret:
Torsdag den 27 Deel-r. Skriftentaalet, og: Mutte-
mesteren·
Forseades, ifslge Kongelig alleraaadigst Tilladelse,
med posten overalt l Danmark og Hertugdotnmerar.
Tepkt hos Dleeetenr I. Hostrnp Schttltz» Zengellg og UairersitetisOogttdkker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
