- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Første Bind /
96

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

des Bestaaen, men han haster i en evig Forsvinden, netop
ligesom Musikken, om hvilken det gjelder, at den er forbi
saasnart den har ophørt at lyde, og kun bliver til igjen idet
den atter lyder. Naar jeg end derfor her vilde opkaste det
Spørgsmaal, hvorledes seer Don Juan ud, er han smuk,
ung eller ældre, hvor gammel vel omtrent, saa er det ikkun

en Accommodation fra min Side, og hvad der herom kan siges · ·«

kan kun vente at finde en Plads her i samme Betydning, som
en tolereret Sekt finder det i Statskirken. Skjøn er han,
ikke ganske ung; skulde jeg foreslaae en Alder, da vilde jeg
foreslaae 33 Aar, det er nemlig Generations-Alderen. Det
Betænkelige ved at indlade sig paa saadanne Undersøgelser
ligger i, at man let taber det Totale, idet man dvæler ved
det Enkelte, som om det var ved sin Skjønhed, eller hvad
man forresten kunde nævne, at Don Juan forførte; man
seer ham da, men man horer ham ikke længer, og derved er
han tabt. Hvis jeg derfor nu vilde, ligesom for om muligt
at gjore Mit til at forhjælpe Læseren til en Anskuelse as
Don Juan, sige: see der staaer han, see hvor hans Øie
skammer, hans Læbe løfter sig i et Smiil, saa sikker er han
paa sin Seier, betragt hans kongelige Blik, der fordrer hvad
Keiserens er, see hvor let han træder ind i Dandsen, hvor
stolt han rækker Haanden, hvo er den Lykkelige, den bydes; —-
eller jeg vilde sige: see, der staaer han i Skovens Skygge,
han læner sig op til et Træ, han ledsager sig paa en Guitar,
og see, hist forsvinder en ung Pige mellem Træerne, ængstet
som et opskræmmet Vildt, men han haster ikke, han veed, hun
søger ham; — eller jeg vilde sige: der hviler han ved Soens
Bred i den lyse Nat, saa skjøn, at Maanen standser og gjen-
lever sin Ungdoms Elskov, saa skjøn, at Byens unge Piger
gave Meget for at turde liste sig hen og benytte Øieblikkets
Mørke, medens Maanen stiger op igjen for at lyse paa Him-
len, til at kysse ham — hvis jeg gjorde det, vilde den op-
mærksomme Læser sige: see, der har han fordærvet sig Alt,
der har han selv glemt, at Don Juan ikke skal sees men
høres Derfor gjør jeg det heller ikke, men jeg siger: hør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:17:43 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free