Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - Improviseret Tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
antydet derved, at det ene Ansigt ligesom ligger inden i det
andet, hvilket giver at forstaae, at man maa stræbe at trænge
ind efter, hvis man vil opdage Noget. Ansigtet, der ellers
er Sjælens Speil, antager her en Tvetydighed, som ikke
lader sig kunstnerisk fremstille, og som i Almindelighed ogsaa
kun bevarer sig et flygtigt Moment. Der horer et eget Øie
til for at see det, et eget Blik for at forsolge dette
nsvigelige Judicium paa hemmelig Sorg. Dette Blik er at-
traaende og dog saa omhyggeligt, ængstende og tvingende og
dog saa deeltagende, ndholdende og underfundigt og dog saa
oprigtigt og velvilligt, det dysser Jndividet i en vis behage-
lig Mathed, i hvilken det finder en Vellyst i at ndgyde sin
Sorg, ligesom den Vellyst, der nydes ved at forblode. Det
Nærværende er glemt, det Udvortes gjennembrudt, det For-
bigangne opstanden, Sorgens Aandedrag lettet. Den Sor-
gende finder Lindring og Sorgens sympathetiske Ridder
glæder sig ved at have fundet hvad han søgte, thi vi søge
jo ikke det Nærværende men det Forbigangne, ikke Glæden,
thi den er altid nærværende, men Sorgen, thi dens Væsen
er at gaae forbi, og. i den nærværende Tids Øieblik seer
man den kun ligesom man seer et Menneske, naar man kun
faaer Øie paa ham i det Nu, da han boier om ad en anden
Vei og forsvinder.
Dog stundom skjuler Sorgen sig endnu bedre, og det
Udvortes lader os Jntet ahne, ikke det Mindste. Længe kan
den da undgaae vor Opmærksomhed men naar da tilfældig-
viis en sMine, et Ord, et Suk, en Klang i Stemmen, et
Vink i Øiet, en Zittren i Læben, et Feilgreb i Haandtrykket
trolost forraader, hvad omhyggeligst blev gjemt, da vaagner
Lidenskaben, da begynder Striden. Da gjelder det, at man
har Aarvaagenhed og Udholdenhed og Klogskab; thi hvo er
dog saa opfindsom som lonlig Sorg, men en eensom Liv-3-
sange har ogsaa god Tid til at udtænke Meget; og hvo er
saa hurtig til at skjule-sig som lønlig Sorg, thi ingen ung
Pige kan i storre Angst og Hast bedække en Barm, hun
havde blottet, end den forborgne Sorg, naar den bliver over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
