Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Skyggerids. Psychologisk Tidsfordriv - 3. Margrete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
fra den faldt? Saa maatte den jo opløses-! Kan jeg blive ,
en Anden, kan jeg fødes igjen af en Moder, der ikke er min
Moder? Kan jeg glemme ham? Da maatte jeg jo ophøre at
være!«
»Kan jeg mindes ham? Kan min Erindring kalde ham
frem, nu da han er forsvunden, jeg, der selv kun er min
Erindring om ham? Dette blege, taagede Billede er det den .
Fanst, jeg tilbad? Jeg erindrer hans Ord, men jeg eier ikke
Harpen i hans Stemme! Jeg husker hans Taler, men mit
Bryst er for svagt til at fylde dem! Betydningslost lyde de
for døve Øren!«
»Fanst, o Faustl vend tilbage, mæt den Hungrige, klæd
den Nøgne, vederqvæg den Vansmægtende, besøg den Een-
somme! Vel veed jeg, at min Kjærlighed ingen Betydning
havde for Dig, men det forlangte jeg jo ikke heller. Min
Kjærlighed lagde sig ydmygt ved dine Fødder, mit Suk var
en Bøn, mit Kys et Takoffer, min Omfavnelse en Tilbedelse.
Vil Du derfor forlade mig? Vidfte Du det da ikke ifor-
vejen? Eller er det da ikke en Grund til at elske mig, at
jeg trænger til Dig, at min Sjæl hendøer, naar Du ikke e
hos mig?« ·
»Gud iHimlen, Du tilgive mig, at jeg har elsket et
Menneske høiere end Dig, og dog gjør jeg det endnu; jeg
veed det, det er en ny Synd, at jeg taler saaledes til Dig.
Evige Kjærlighed, o lad Din Barmhjertighed holde mig, stod
mig ikke fra Dig, giv mig ham tilbage, høi hans Hjerte atter
til mig, forbarm Dig over mig, Forbarmelse, at jeg beder
. atter saaledes!«
»Kan jeg da forbande ham? Hvad er jeg, at jeg vil
fordriste mig? Kan da Leerkarret formaste sig mod Potte-
mageren? Hvad var jeg? Intet! et Leer i hans Haand, et
Sidebeen, hvoraf han dannede mig! Hvad var jeg? Enringe
Urt, og han bøiede sig ned til mig, han opelfkede mig, han
var mig Alt, min Gud, min Tankes Ophav, min Sjæls Føde.«
»Kan jeg sørge? Nei, nei! Sorgen ruger som en Natte-
taage over min Sjæl. O vend tilbage, jeg vil opgive Dig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
