Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act af Scribe, oversat af J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
hun vil komme i Kast med Øvrigheden. Hun ægter Rinville
af tvende Grunde, deels for at hævne sig paa Charles, deels
for at lyde sin Fader. Disse Grunde synes ikke at tyde paa
en Forandring til det Bedre. Gjør hun det for at hævne sig
paa Charles, saa viser det jo, at hun vedbliver at elske Char-
les, Motivet er ganske efter Romanens Logik, og man kan
ingenlunde ansee hende for helbredet. Gjør hun det for at
lyde Faderen, saa maa der enten være kommet et Alvor i
hendes Sjæl, en Anger og Fortrydelse over, at hun har til-
ladt sig at have en Fader til Bedste, der dog kun havde een
Svaghed, den at være for god imod hende; men dette vilde være
i Modsigelse med hele Stykket — eller hendes Lydighed har
sin Grund i, at hans Villie er i Harmoni med hendes Lune,
og hun er da atter her uforandret.
Der skjønnes da ikke i Stykket at være det Mindste, der
antyder, at hendes Valg as Rinville skal være fornuftigere
end alt Andet, hvad hun gjor. Emmelines Væsen er det
uendelige Pjat, hun er ligesaa pjattet ved Slutningen som i
Begyndelsen, og derfor kan man ndeelt forlyste sig ved hele
Stykkets comiske Virkning, der fremkommer derved, at Situ-
ationen bestandig er hende imod. Hun er da ikke forbedret
ved Slutningen af Stykket, ligesaalidet som Erasmus Mon-
tanus er det hos Holberg. Hun er for stor Theoretiker,
for god Dialektiker (og ethvert Menneske, der har en fix
Idee, er en Virtuos paa een Stræng) til at lade sig empirisk
overbevise. Charles har været hende utro, hun ægter Rin-
ville; men hendes romantiske Samvittighed gjør hende ingen
Bebreidelser. Rolig turde hun træde frem for Tante Ju-
dithe, hvis denne levede, hun turde sige til hende: »Jeg
elsker ikke Rinville, jeg har aldrig elsket ham, jeg elsker kun
Charles, og siger endnu: man elsker kun eengang, og den
første Kjærlighed er den sande Kjærlighed; men jeg har Agtelse
for Rinville, derfor har jeg ægtet ham og adlydt min Fader«
det mærkeligt, at den hele europaeiske Literatur mangler et qvindeligt
Sidestykke til Don Qnixote. Skulde Tiden dertil endnu ikke være
kommen, skulde Sentimentalitetens Eontinent endnu ikke være opdaget?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
