- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / I. Enten—Eller. 1. Deel (1843) /
348

(1920-1926) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog - d. 12. Mai - d. 15. Mai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

er et af de gladeste Pigeborn, jeg i lang Tid har seet, hen-
des Blik er saa barnligt og dog saa kjækt, hendes Væsen saa
yndigt, saa sædeligt, og dog er hun nysgjerrig. — Gaae Du
med Fred, mit Barn, dersom der ikke var en grøn Kaabe til,
saa kunde jeg vel have ønsket at stifte et nærmere Bekjendt-
skab. — Hun gaaer ned ad store Kjøbmagergade. Hvor var
hun skyldfri og tillidsfnld, ikke Spor af Snerperi. See hvor
let hun gaaer, hvor rask hun kaster med Nakken — den grønne
Kaabe fordrer Selvfornegtelse.

d. 15.

Tak gode Tilfælde, tag min Tak! Rank var hun og
stolt, hemmelighedsfuld og tankeriig var hun som en Gran,
eet Skud, een Tanke, der dybt fra Jordens Indre skyder op
mod Himlen, nforklaret, sig selv uforklarlig, et Hele, som ikke
har Dele. « Bogen sætter Krone, dens Blade fortælle om hvad
der er foregaaer under den, Granen har ingen Krone, ingen
Historie, sig selv gaadefuld — saaledes var hun. Hun var
sig selv skjult i sig selv, selv steg hun op af sig selv, en hvi-
lende Stolthed var der i hende som Granens dristige Flngt,
skjøndt den er naglet til Jorden. Et Veemod var der ud-
gydt over hende som Skovduens Kurren, en dyb Længsel,
som Jntet savnede. En Gaade var hun som gaadefuldt eiede
sin egen Opløsning en Hemmelighed, og hvad er alle Diplo-
maters Hemmeligheder mod denne, en Gaade, og hvad i al
Verden er faa skjønt, som det Ord, der løser den? Hvor er
dog Sproget saa betegnende, saa prægnant: at løse, hvilken
Tvetydighed ligger ikke heri, hvor skjøn og hvor stærk gaaer ·
den ikke gjennem alle de Combinationer, hvori dette Ord
forekommer! Som Sjælens Rigdom er en Gaade, saa længe
Tungens Baand ikke er løst, og derved Gaaden løst, saaledes
er en ung Pige ogsaa en Gaade. — — —— Tak gode Til-
fælde, tag min Tak! Dersom jeg i Vinterens Tid havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 21 23:07:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/1/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free