- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
21

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

mærke med Noget, see hverken til Hoire eller til Venstre, de
hverken rose eller skjende, som en Lærer ellers gjor det, ligesom
Han, ,,Læreren", om hvem der siges, »han skjotter om Jngen«
(Mc.12, 14.), saaledes skjotte de om Ingen eller de fkjotte sig
selv. Og dog, dog er det næsten en Umulighed ikke at lære Noget
af dem, naar man agter paa dem. Ak, et Menneske kan gjore
Alt, hvad han formaaer, og dog kan det stundom være tvivlsomt,
om den Lærende lærer Noget af ham; men Fuglen og Lilieu
gjøre slet Intet, og dog er det næsten en Umulighed ikke at
lære Noget af dem. Kan ikke allerede et Menneske af dem lære,
hvad det er at undervise, hvad det er at undervise christeligt«
lære den Underviisningens store Konst: at lade som Ingenting,
at skjotte sig selv, og dog gjore det paa en saa opvækkende, saa
gribende, saa indyndende, derhos i Henseende til Bekostningen
saa billig og derved saa rorende Maade, at det er umuligt ikke
at lære Noget deraf! Thi vistnok, naar en menneskelig Lærer
har gjort Alt, og den Lærende dog ikke har lært Noget, da kan
han sige ,,det er ikke min Skyld-I o, men naar Tu har lært
saa saare meget af Lilien og Fuglen, er det da ikke som sagde
de ,,det er ikke vor Skyld«l Saa velvillige ere disse Lærere mod
den Lærende, saa velvillige, saa menneskelige, saa værdige
deres guddommelige Beskikkelse. Har Tn glemt Noget, ere de
strax villige til at gjentage det for Tig, og gjentage og gjentage,
saa Du dog tilsidst maa kunne det; lærer Du ikke Noget af dem,
gjøre de Dig ingen Bebreidelfer, men vedblive kun med sjelden
Nidkjærhed at fare fort i Underviisningen, ene beskjeftigede
med at lære fra sig; og lærer Du Noget af dem, tilskrive de Dig
Alt, lade som have de slet ingen Andeel deri, som var det ikke
dem, Du skyldte det: de opgive Ingen, hvor ulærvillig han end
er, og de fordre ingen Afhængighed, end ikke Dens, der lærte
meest af dem. O, J vidunderlige Læremestere, hvis man af
Eder ikke lærte Andet, hvis man lærte at undervise: hvor meget
lærte man ikke! Stort allerede om en menneskelig Lærer gjor
Noget af hvad han selv siger, som oftest gjor man vel mange Ord
og kun Lidet deraf — ak, men ogsaa denne Bemærkning om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free