- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
127

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

lede, hvor Kalken rækkes Ham; men det kan ogsaa være Troen,
der da altsaa ikke utaalmodigt vender sig bort, men troende
underskyder Seierens Billede under Lidelsens.

O, Du Lidende, hvo Du end er; som Du begynder hver
Dag med Gud, med at bede ham om at give Dig Taalmod
til at lide den Dag, saa bede Du ham ogsaa hver Dag, at minde
Dig, at man kun lider een Gang! En Christen beder i Fader
vor om det daglige Brod idag. Man tænker vel nærmest, at
denne Bøn er for den Fattige, hvis Opgave det er at komme
ud af det med Armodens daglige Brod. Men Du som i Hen-
seende til Lidelse, maaskee sra dit Livs Begyndelse og for hele
dit Liv, blev saa rigeligt udstyret med Lidelse i Overflod, for
Dig er ogsaa denne Bøn opfunden, for Dig er Opgaven den
omvendte og dog den samme: at komme ud af det med Lidel-
sens Daglige, at Du engang ved Dit Livs Ende, som den Fat-
tige siger ,,jeg slog mig dog igjennem og fik det Daglige«, Du
ogsaa saaledes maatte kunne sige ,,jeg slog mig dog igjennem
og fik det Daglige." Den Fattige slaaer sig igjennem, vaerger
sig mod Armod, finder det Daglige. Det er maaskee vanskeligere
gjennem Lidelsens Overflod at slaae sig igjennem med det Dag-
lige; men det er Opgaven. Leeg Dig saa ogsaa endnu Følgende
ret paa Hjerte. Betænk, at om et Menneske havde levet hen
sit hele Liv i uforstyrret Nydelse af alle jordiske Goder, betænk,
at han da i Dødens Øieblik slet Intet har at erindre, slet Jntet
til at gaae Erindringens uhyre Fremtid imode med. Thi Ny-
delse er i Øieblikket det Behagelige, men dette tager sig, just
som det tomt Øieblikkelige, ikke ud for Erindringen, og er slet
ikke til for en evig Erindren Derimod, der er ingen Erindren
saligere, og intet Saligere at erindre, end Lidelser overstandne
i Samfund med Gud; dette er Lidelsernes Hemmelighed Alt-
saa: enten halvfjerdsindstyve Aar i al mulig Nydelse, og Intet,
Intet for en Evighed (rædsomste af al Mangel, som jo og den
langvarigste!), eller halvfjerdsindstyve Aar i Lidelse, og saa
en Evighed til saligt at erindre. Saligt at erindre Lidelser over-
standne i Pagt med Gud! Saligst vistnok at erindre uforskyldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free