- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
154

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15-1c

den kjerlige Gud, som i ubegribelig Kjerlighed gjorde Dig til
Noget for ham, han fordrer kjerligt Noget af Dig. J menneske-
lige Forhold er det den Mægtiges Magt, der fordrer Noget af
Dig, hans Kjerlighed, der eftergiver. Men ikke saaledes i Dit
Forhold til Gud. Der er ingen jordisk Mægtig, for hvem Du er
Intet, derfor er det hans Magt, der fordrer; men for Gud er
Du Intet, derfor er det hans Kjerlighed, der, som den gjorde
Dig til at være Noget, fordrer Noget af Dig. Man taler om, at
Guds Almagt knuser et Menneske. Men det er ikke saa; saa meget
er intet Menneske, at Gud skulde behove Almagten for at knuse
ham, thi for Almagten er han Intet. Det er Guds Kjerlighed,
der endnu i det sidste Øieblik viser sin Kjerlighed ved at lade
ham være Noget for den. Vee ham, om Almagten vendte sig
mod ham, -

Altsaa Kjerligheden, som gjorde Mennesket til Noget (thi
Almagten lod ham blive til, men Kjerligheden lod ham blive
til for Gud) fordrer kjerligt Noget as ham. Nu er Vexel-For-
holdet. Vil Mennesket beholde dette Noget, som Kjerligheden
gjorde ham til, selvisk for sig, selvisk være dette Noget, saa er han,
verdslig forstaaet, stærk — men Gud svag. Det er og næsten
som blev den stakkels kjerlige Gud narret: i ubegribelig Kjerlig-
hed er han gaaet hen og har gjort Mennesket til Noget — og
derpaa bedrager Mennesket ham, beholder dette som var det
hans Eget. Den Verdslige bestyrker saa sig selv i, at han er
stærk, bestyrkes maaskee ved Andres verdslige Dom i det Samme,
omskaber ved sin formeentlige Styrke maaskee Verdens Skik-
kelse — men Gud er svag. Opgiver derimod Mennesket selv dette
Noget, den Selvstændighed, den Frihed til at raade sig selv,
som Kjerligheden skjenkede ham; misbrnger han ikke denne
sin Fuldkommenhed at være til for Gud, ved at tage den for-
fængelig; hjælper Gud ham maaskee i denne Henseende ved
tunge Lidelser, ved at fratage ham det Kjereste, ved at saare
ham paa det ommeste Sted, ved at negte ham hans eneste
Ønske, ved at berøve ham hans sidste Haab: saa er han svag.
Ja, det vil Enhver sige ham, og sige om ham, saaledes vil han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free