- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
220

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

hvor turde jeg sige, at det var usandt. Men see i hine Tider, da
det virkelig blev Alvor med at skulle forlade alle Ting, fandtes
der da den Gang saa Mange, der vare villige, og de Faa, der
fandtes, fandtes disse just ikke blandt de Fattige og Ringe?
Men nu, nu da det ikke saa let bliver virkelig Alvor med bog-
staveligen at skulle forlade alle Ting, nu ere vi alle villige — hvis
det forlangtes Lad os ikke bedrage os selv, og ikke bedrage
Gud. Det gaaer jo dog ikke an at tænke saa høit om sig selv:
at blive i Besiddelse af Alt og saa ovenikjøbet formeentligen at
være en saadan Mand. Fordrer Gud det ikke af os, at vi skulle
forlade alle Ting, faa fordrer han jo dog Oprigtighed af os.
Langtfra utaalmodigt og hidsigt at tilskynde Nogen til utaal-
modigt og hidsigt at forsøge sig i at forlade alle Ting, hvad Gud
maaskee ikke fordrer, ikke fordrer af ham, ville vi derimod an-
prise Oprigtighed, som Gud fordrer af Alle; men det er dog
for galt, at gjore Det til en Talemaade, eller i Form as en Tale-
maade at udsige Det om os Alle, Det, der, naar det bliver virkelig
Alvor, kun fuldkommes af Een blandt Tusinder og Tusinder.
—- Maaskee fordrer Gud det ikke af ham, dette vil sige, det er
fordret af Enhver, men det er ikke ubetinget fordret af Enhver,
o: det er overladt Friheden. Den, der troende og altsaa ydmygt
gjør det, handler christeligtz Den, der ydmygt forstaaer sig selvi
ikke at gjøre det, ydmygt tænker ringe om sig selv, handler ogsaa
christeligt· Maaskee fordrer Gud det ikke, det vil sige, maaskee
fordrer Gud det ikke saaledes af os, som leve i Christenheden.
Og det Frivillige, det frivilligt at forlade alle Ting, er i ethvert
Tilfælde kun da det Christelige, naar det, som viist blev, er for
at følge Christum efter, altsaa i Overeensstemmelse med Guds
Fordring; og dette Frivillige er i Christenheden kun da at an-
prise, naar det for Gud forstaaer sig selv i den væsentlige For-
skjel, at Apostlene og de første Christne, omgivne af Jøder og
Hedninger, det er af Ikke-Christne, gjorde hvad de gjorde. For
Den, der lever i Christenheden — Cet er der i ethvert Tilfælde
han ikke skal forlade, som Apostelen forlod: Fædrenes Tro;
og en egen Vanskelighed er og bliver det dog med at forfølges,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free