- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
257

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

257

ledes passet for Dig: nu, Herre Gud, det lader sig bære saaledes
at gaae Glip af sin Lykke. Men om et Menneske gik Glip af
sin Frelse! See, om Du i Din Ungdoms kraftfnldeste Øieblik
havde fattet Planen til et Kæmpeværk, som Du vilde udføre,
og som skulde være Dit Livs Gjerning; men Du blev forsinket
underveis, Du blev forhindret paa mange Maader, Du be-
fandtes heller ikke ganske at have Kræfterne dertil, kort Dn
var ved Dit Livs Ende ikke kommet Opgavens Løsning synder-
lig nærmere end da Du begyndte: nu, Herre Gud, ogsaa for
denne Sorg er der Trøst Men hvis Dn ved Dit Livs Ende
ikke var kommen Din Frelse nærmere! Er der noget Forfærde-
ligere end at være paa Afstand fra sin Frelse? Og at være paa
Afstand fra fin Frelse, at være i denne Tilstand, det er jo at
fjerne sig mere og mere. Frelse svarer til at være i Fare, Den,
som ikke er i Fare, kan heller ikke frelses. Er Du altsaa i Faren
— og Du kommer ikke Din Frelse nærmere, saa synker Du jo
mere og mere i Faren. O, som den Skibbrudne, der reddede
sig paa en Planke, og nu, omtumlet af Bølgerne, svævende
over Afgrunden, mellem Liv og Død stirrer efter Land: saaledes
burde vel et Menneske være bekymret for sin Frelse. Men kan
et Menneske være længere borte fra sin Frelse, end naar han
ikke engang med Bestemthed veed, om han har begyndt paa at
ville frelses.

Saa prøv da Dig selv ved Hjælp af dette Ord. Det er en
salig Trøst at turde vide, ,,at man nu er sin Frelse nærmere end
da man blev troende« ——— men ikke sandt, saa maa det være vist,
at man er blevet troende. Dette Ord kan derfor tjene til Trøst;
men det kan ogsaa ligesom komme bag paa En. Skeer dette,
at et Menneske saaledes bliver opmærksom, saa er det vistnok
forfærdende, o, men selv i denne Forfærdelse, i denne gavn-
lige Forfærdelse er der nogen Trøst Der er nogen Trøst; thi
naar et Menneske dog er blevet opmærksom paa, at han end ikke
er begyndt, er han altid sin Frelse noget nærmere, end han
var, saa længe han tryg levede hen i et Sandsebedrag og en
Indbildning

S. Kierkegaard x 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/10/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free