- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
265

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

265

Christendom. Det er ogsaa vist, at et saadant Liv i Hoihed og
Magt oftere er fort i sand Opoffrelse af det egentligen at være
æret og anseet. Nei, det at være æret og anfeet er, christelig
forstaaet, det, glemmende det Evige, afgudisk kun at tjene og
ene at tilhøre og aldrig at tilhore Andet end hvad der har Magt
i Øieblikket, kun at leve for Øieblikket, at tragte forst efter Øie-
blikket og derved at hoste Øieblikkets Bifald, det er, for at bruge
et fremmed Ord, at være i Velten (og Verden ynder Christen-
dommen ikke), det er at være oven paa, det er, som der siges
om en vis Art Dannelse, at have Verden, kort, det er Verds-
lighed. Christendommen derimod fordrer Selvfornegtelse i
Henseende til Ære og Anseelse, endnu bestemtere end i Forhold
til Penge. Thi Penge er noget reent Udvortes-, men Ære er en
Forestilling. Desto mere er den Christne forpligtet til at vise
al denne Ære og Anseelse fra fig. At være en Christen er nemlig
en Æressag, og derfor enhver Christen ved sin og ved Christen-
dommens Ære forpligtet til at værne om det sande Begreb
af Ære, at han ikke ved at tage Verdslighedens Ære og Agtelse,
Øieblikkets Bifald, bliver medskyldig i det usande Begrebs Ud-
bredelse.

Dog til hvem henvender Talen sig, skuffer den ikke, istedet-
for at benytte Stedet og Øieblikket, enhver billig Forventning,
der maatte vente, at her skulde udvikles, hvilket stort Gode
Ære og Anseelse er, hvor herligt det er at være æret og anseet,
samt ved hvilke Midler man erhvervet dette saa vigtige Gode,
da jo, som Ordsproget siger, Den, der mister Æren, afhugger
sin hoire Haand, saa han Intet formaaer at udrette — hvilket
sees af Apostlernes og alle Sandheds-Vidnernes Exempel,
thi de have Intet formaaet at udrette. Vistnok skuffer Talen
denne Forventning, derimod dog vel ikke Dens, som forventede,
at den skulde forkynde Christendom-

»Men er det dog ikke et stort Gode at være æret og an-
seet ?" Derom veed Talen slet Intet, den veed blot, at det er
saligt at lide Forhaanelse for en god Sag, og at dette er Chri-
stendom. »Men gjaldt dette ikke blot i Christendommens forste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free