- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
301

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301

og om Mine glade hilsede mig ved Strandbredden, forundrede
over min Frelse — at desuagtet den Vise skal kunne staae hos
og sige ,,maaskee, maaskee havde det dog været bedre for Dig,
at Du var omkommen i Bolgerne," og at maaskee, maaskee
han just taler sandt! Jeg vil minde mig om, at den Viseste,
der nogensinde har levet, og den meest Jndskrcenkede, der nogen-
sinde har levet, naae lige langt, naar det gjælder om at indestaae
for det næste Øieblik, og naar det gjælder om at forklare den
mindste Begivenhed, naae lige langt, til et Maaskee, og at med
jo mere Lidenskab Nogen stormer mod dette Maaskee, desto
nærmere er han kun ved at tabe Forstanden· Thi ingen Todelig
brod eller trængte igjennem, ja ikke den Fange, der sidder inden-
for syv Alens tykke Mure, lænket om Haand og Fod, naglet til
Væggen, er saaledes tvungen som enhver Todelig i denne af
Intet dannede Tvinger, i dette Maaskee. Jeg vil minde mig
om, at hvis jeg end havde min Zjel i eet eneste Ønske, og havde
jeg den end saa fortvivlet deri, at jeg kunde ville bortkaste Him-
melens Salighed for dette Ønskes Opfyldelse — at dog Jngen
kan med Bestemthed sige mig forud, om Onsket, naar det op-
fyldtes, dog ikke skulde synes mig tomt og ubetydeligt Og hvad
er saa elendigst, enten at Ønsket ikke opfyldtes, og jeg beholdt
Sorgens og Smerten-3 Forestilling om den — savnede Lykke,
eller at det opfyldtes, og jeg beholdt det, forbittret ved Vis-
heden om, hvor tomt det var! — Saa vil jeg betænke, at Døden
er det eneste Visse, at den spottende, spottende mig og al Jord-
livets Uvished, der i ethvert Oieblik er lige uvis, er lige vis i
ethvert Oieblikz at ikke Oldingen er Toden vissere, end Barnet,
som fodtes igaar; at hvad enten jeg svulmer i Sundhed eller
jeg ligger paa Sygeleiet, er Døden mig hvert Lieblik lige vis,
hvad kun jordisk Dorskhed kan forblive uvidende om. Jeg vil
huske paa, at ingen Pagt indgaaes mellem Menneske og Men-
neske, ikke den ommeste, ikke den inderligste, uden at den tillige
indgaaes med Doden, der paa Embedsvegne er med i Alt.
— Og jeg vil erindre mig om, at ethvert Menneske dog er een-
som, eensom i den uendelige Verden. Ja, i gode Dage, ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:13 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free