- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tiende Bind /
313

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

313

Indbyderen! Thi dette var jo dog en forfærdelig forvirrende
Tale, om der hørtes i Verden den Indbydelse: kommer hid,
men der angaves ikke hvor man skulde gaae hen. Dersom der
derfor ingen Indbyder var, eller dersom Glemsel og Tvivl
havde taget Indbyderen bort: hvad gavnede det da, at Ind-
bydelsens Ord bleve ved at lyde, saa var det jo en Umulighed
at følge Indbydelsen, da det var en Umulighed at finde Stedet.
Men Du veed jo, m.T., hvo Indbyderen er, og Du har fulgt
Indbydelsen for at slutte Dig fastere til ham. See, Han udbre-
der sine Arme og siger: kommer hid, kommer hid til mig alle
J, som arbeide og ere besværede; see, Han aabner sin Favn,
ved hvilken vi dog Alle kunne hvile lige trygt og lige saligt, thi
det var kun i vor Frelsers jordiske Liv, at Johannes laae hans
Bryst nærmest. Hvorledes Du nu kommer hid, hvorledes Du
nu kan siges at arbeide besværet, om Du forbrod Meget eller
Lidet, om Skylden er gammel og — dog nei, glemt er den
ikke, o nei, men gammel og ofte angret, eller den er frisk, og ingen
formildende Erindring har lindret den: o, hos Ham skal du
dog finde Hvile for Sjelen. Ikke veed jeg, hvad der besværer
Dig i Særdeleshed, m.T·, maaskee skulde jeg heller ikke for-
staae Din Sorg eller vide at tale med Indsigt om den. O, men
Du gaaer jo ikke til noget Menneske; fra at have skriftet for Gud
i Løndom gaaer Du til Ham den forbarmende Indbyder, han,
som kjender al menneskelig Sorg, han, som selv var forsøgt i
Alt, dog uden Synd. Ogsaa Han kjendte jordisk Nød, han, som
hungrede i Ørkenen, han, som torstede paa Korsetz ogsaa Han
kjendte Armod, han, som ikke havde Det, hvortil han kunde
hælde sit Hoved; ogsaa Hans Sjel har været bedrøvet indtil
Døden; ja Han har kjendt al menneskelig Sorg tungere end
noget Menneske, han, som paa det Yderste var forladt af Gud
— der han bar al Verdens Synd. Og Han er jo ikke blot Din
Sjelesorger, han er jo ogsaa Din Frelser; han forstaaer ikke blot
al Din Sorg, bedre end Du selv forstaaer den, o, men han vil
jo netop tage Byrden fra Dig og give Dig Hvile for Sjelen.
Tungt — ja, det er sandt — tungt ikke at blive forstaaet; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 02:42:14 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/10/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free