Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Ingen kan tjene to Herrer, han maa enten elske den ene
og hade den anden, eller holde sig til den ene og foragte den
anden, J kunne ikke tjene Gud og Mammou, ikke Gud og Ver-
den, ikke Godt og Ondt. Der er altsaa to Magter: Gud og Ver-
den, Godt og Ondt; og Grunden hvorfor Mennesket kun kan
tjene een Herre er vel den, at disse to Magter, om end den ene
Magt er deu uendelig stærkeste, er i Strid med hinanden paa
Liv og Dod Denne uhyre Fare, hvori altsaa Mennesket ved
at være Menneske er — hvilken Fare Lilien og Fuglen i den
deres ubetingede Lydighed, som er lykkelig Uskyldighed, slippe
forbi; thi om dem strider ikke Gud og Verden, ei heller Godt
og Ondt — denne uhyre Fare, at »Mennesket« er stillet mellem
disse to uhyre Magter, og Valget ham overladt, denne uhyre
Fare er det, der gjor, at man enten maa elske eller hade, at det
ikke at elske er at hade; thi saa fjendtlige ere disse to Magter,
at den mindste Boien til den ene Side bliver det ubetinget
Modsatte fra den audeu Side seet. Naar Mennesket glemmer
denne uhyre Fare, hvori han er, og en Fare, vel at mærke,
af den Beskaffenhed, at det sandeligen ikke er det tjenlige Mid-
del imod den, at see at glemme den; naar Mennesket glemmer,
at han er i denne uhyre Fare, naar han mener, at han ikke er
i Fare, naar han endog siger Fred og ingen Farer saa maa Evan-
geliets Tale synes ham en taabelig Overdrivelse. Ak, men det
er just, fordi han saa er sjnnket i Faren, fortabt, saa han hverken
har Forestilling om den Kjerlighed, med hvilken Gud elsker
ham, samt at det just er af Kjerlighed, at Gud fordrer ubetinget
Lydighed, ei heller Forestilling om det Ondes Magt og List,
samt sin egen Svaghed Og Mennesket er fra Forst af for barn-
agtig til at kunne og ville forstaae Evangelietz dets Tale om
enten — eller synes ham en usand Overdrivelse: at Faren skulde
være saa stor, at ubetinget Lydighed skulde være fornodenz
at Fordringen om ubetinget Lydighed skulde være grundet i
Kjerlighed — det kan Mennesket ikke faae i sit Hoved.
Hvad gjor saa Evangeliet? Evangeliet, der er Opdragel-
sens Viisdom, indlader sig ikke i en Tanke- eller Ordstrid med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
