- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Elvte Bind /
117

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

oversnofle — for at man ad den Vei kan komme til det Resultat,
om det nu var en Aabenbaring eller ikke; og imidlertid maa
formodentligen Apostelen og Gud vente i Porten eller hos
Portneren, indtil Sagen bliver afgjort af de Bise paa 1ste Sahl·
Den Kaldede skulde efter Guds Bestemmelse bruge sin gud-
dommelige Myndighed til at jage alle Næsvise bort, der ikke
vil lystre men raisonnerez og istedetderfor faae Menneskene i
en Fart Apostelen forvandlet til eu Examinand, der saadan
kommer tiltoer med en ny Lære.

Hvad er da Myndighed? Er Myndighed Læreus Dybsind,
dens Fortrinlighed, dens Aandrighech Ingenlunde Dersom
Myndighed saaledes blot skulde betegne, i en anden Potens
eller reduplieeret, at Læren er dybsindig: saa er der netop ingen
Myndighed; thi hvis da en Lærende heelt og fuldt ved For-
staaelsen tilegnede sig denne Lære, saa blev der jo ingen For-
skjel tilbage mellem Lærereu og den Lærende· Myndighed er
derimod Noget, som bliver uforandret, som man ikke kan er-
hverve ved paa det fuldeste at have forstaaet Læren Myndig-
hed er en speeifik Qvalitet, der træder til andet-
stedsfra og netop qvalitativt gjor sig gjældende,
naar Udsagnets eller Gjerningens Indhold æsthe-
tisk er sat i Jiidiffereiits. Lad os tage et Exempel, saa sim-
pelt som muligt, hvor dog Forholdet viser sig. Naar Den, der
har Myndigheden til at sige det, siger til et Menneske: gaa!
og naar Den, der ikke har Myndigheden, siger: gaa! saa er jo
Udsagnet (gaa!) og dets Indhold identisk, æsthetisk vnrderet
er det om man saa vil lige godt sagt, men Myndigheden gjor
Forskjellen Dersom Myndigheden ikke er det Andet (-r0 »s()os-s),
dersom den paa nogen Maade blot skulde betegne en Poten-
seren indenfor Jdeutiteten, saa er der netop ingen Myndighed
Dersom saaledes en Lærer er fig begeistret bevidst, at han selv
existerende udtrykker og har udtrykt, med Opoffrelse af Alt,
den Lære han forkynder: saa kan denne Bevidsthed vel give
ham en vis og en fast Aand, men den giver ham ikke Myndig-
hed. Hans Liv som Beviis for Lærens Rigtighed er ikke det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/11/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free