Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - A. Fortvivelse er Synden - Tillæg til A. Men bliver saa ikke i en vis Forstand Synd en stor Sjeldenhed? (Moralen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Dag nd og Dag ind, saa lang Dagen var, og Natten med, at
tale om sin Forelskelse Men troer Du det kunde falde han
ind, troer Du det vilde være ham muligt, troer Du ikke, det vilde
være ham som en Afskyelighed at tale saaledes-, at han af tre
Grunde stræbte at bevise, at der dog var Noget i at være forel-
sket — omtrent som naar Præsten af tre Grunde beviser, at det
at bede er gavnligt, saa altsaa det at bede er sunket saa dybt
i Prisen, at der maa tre Grunde til for at hjælpe det en lille
Smule til Anseelse. Eller som naar Præsten, og dette er da det
Samme, kun endnu latterligere, af tre Grunde beviser, at det
at bede er en Salighed, som overgaaer al Forstand. O, uska-
teerlige Antielimax, at Noget overgaaer al Forstand, bevises
af tre — Grunde, der, hvis de ellers due Noget, dog vel ikke
overgaae al Forstand, og lige tværtimod maae gjore Forstanden
det indlysende, at denne Salighed ingenlunde overgaaer al
Forstand; thi »Grunde« ligge jo dog vel indenfor Forstandens-
Omfaug Nei, for hvad der overgaaer al Forstand — og for
Den, der troer paa det, betyde tre Grunde ikke mere end tre
Flasker, eller tre Hjorte! — Og nn videre, troer Du det vilde
falde en Forelsket ind at fore et Forsvar for sin Forelskelse,
det er, at indromme, at den ikke var ham det Absolute, ubetin-
get det Absolute, men at han tænkte den saadan sammen med
Indvendingerne mod den, og deraf fremgik Forsvaret, det
er, troer Du, han kunde eller vilde indromn1e, at han ikke var
forelsket, angive sig selv, at han ikke var forelsket? Og dersom
man vilde foreslaae eu Forelsket at tale saaledes, troer Du ikke,
han vilde ansee En for gal; og dersom han, foruden at være
forelsket, tillige var lidt af en Iagttager, troer Du ikke, han vilde
fatte en Mistanke om, at Den, der gjorde ham dette Forslag,
aldrig havde vidst, hvad Forelskelse er, eller vilde have ham til
at forraade og fornegte sin Forelskelse — ved at forsvare den.
— Er dette dog ikke indlysende, at Den, der virkelig er forel-
sket, ham kan det aldrig falde ind at ville bevise af tre Grunde,
eller forsvare; thi han er Det, som er mere end alle Grunde
og ethvert Forsvar: han er forelsket. Og Den, som gjør det,
S. Kierkegaard xl 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
