Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ypperstepræsten“ — „Tolderen“ — „Synderinden“ - III. Luc. VII, 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
807
iibeskrivelige Sandhedens- Magt i denne Qvinde, der imegtigt
udtrykker Afmagten, at lJnn formaaer bogstaveligen Intel:
hnn elskede meget.
Ja, hnn elskede meget. Hun sidder grædende ved Han-3
Fødder: hiin har ganske glemt sig selv, glemt enhver forsmrrende
Tanke i hendes eget Indre, er ganske stille, eller stillet, som det
syge Barn, der stilles ved Moderens Brvst, hvor det greeder nd
og glemmer sig selv; thi ikke lykkes det at glemme saadanne
Tanker og dog hnske paa sig selv, skal det lnkkesj» maa man
glemme sig selv — derfor greeder him, og alt som hnn grieder,
glemmer hiin sig selv. O, salige Graad, o, at der i at griede
ogsaa er denne Velsignelse: er Glemsel! Lmn har ganske glemt
sig selv, glemt Omgivelsen med alt den-I Forstnrrendez thi
nmnligt at glemme en saadan Omgivelse naar man ikke glem-
mer sig selv, det var jo en Omgivelse som lieregnet paa frygte-
ligt og qvalsiildt at erindre hende om sig selv: men hnn gra!der,
og alt som hnn græder, glemmer hiin sig selv. O, salige Selv-
sorglemmelsens Taarer, naar det at hnn græder-, naar ikke
engang det mere erindrer hende om, hvorover hiin greeder:
saaledes har hnn ganske glemt sig selv. Men det sande Udtryk
for det at elske meget er jo jnst ganske at glemme sig selv. Naar
man hnsker sig selv, kan man vel elske, men ikke elske meget; og
i samme Grad som man mere husker sig selv, i samme Grad
elsker man mindre. Dog hiin har ganske glemt sig selv. Men jo
storre Tilskyndelsen i samme Øieblik er til at erindre eller tassnke
paa sig selv — naar man dog glemmer sig selv og tænker paa den
Anden: desto mere elsker man. Saaledes er det io Tilfældet i
Forhold af Kjerlighed mellem Menneske og Menneske, om
end disse Forhold ikke ganske svare til livad her er Talen om,
medens de dog kmme belnse det. Den, der i det Lielilik da han
selv er meest beskjestiget, i det Øieblik der er ham selv det kost-
bareste, glemmer sig selv og tænker paa en Anden, han elsker
meget; Den, der, selv hungrig, glemmer sig selv og giver den
Anden det ringe Forraad, som knn er nok for Een, han elsker
meget; Den, der, i Livsfare, glemmer sig selv og overlader den
20Y·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
