- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
118

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

desI latt detttte give o«:» sit dlsod at rede? (52). Derfor sagde Je-
sus- til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I iltc
asde Illcetttteslens Een-:- stjod og drille hans Blod, have I itle
Livet i Eder (:’t:t). st—l· 55. stj. 57. Selv tnattge af han- Disciple,
der de det horte, sagde: denne er en haard Tale, hvo latt hore
ltam’.) (Ull), saa Jesus-3 der han vidste ved sig selv, at hatts Ti-
seivle lttttrrede over dette, sagde til dem: forarger dette Eder?
(til) t«s«3. La, ai V. Ul) seer-, al sra den Tid traadte mange af hans
Disciple tilltage og vandrede ille mere med ham.

Altsaa efter dett Maalestok sorargede disse Ord dengang.
at selv Disciple, mange Disciple faldt fra. Vitt, i Christenheden,
sorarge de ille mere. Ia, det forstaaer sig, dett sande Christen
forarge de ille, thi han troet-. Men for at vasre blevet troende,
maa ltan have passeret Forargelsen-I Sllittlighed forbi, og dett er

-det, der er asstafiet i Christenheden Man fastter tttt dicsse Ord

i Forbindelse med Nadveren, tttatt har ttdvillet en Liere ottt Christi
Legetttesz Uviqviletz og ved det tttatt i Christenheden ltar en
phantastisk Christus-Skikkelse, saa er alt Dette hvertett nbes
griveligt eller paa nogen Maade ittdeholdende Forargelsensks
Mttlighed.

Men Christenheden-« Phatttasterier maae vi tttt engang
slaae en Streg over. Vi gaae til Zatntidighedens Sitttatiotr

Altsaa et etttelt Sl.lt’ettttesce, at see til som alle andre, han
taler saaledes ottt sig selv! Hvad Under vel, at tttatt forargedes3,
at de svlilledes ad og gil hver til Zit, forargede, mange af Ti-
seivlene med. Og som hiint veemodige Ord »salig Dett. som ille
forarges paa tnig«, saa solger ogsaa her et lignende, idet Chri-
stng siger til de Tolv-— ntotine og I ville gaae vort? (t37). Al,
thi Christus forstod det selv, sont itttet Menneste latt forstaae
det, hvor vanskeligt det er at ltlive Troende. Lidettde er ltatt
otlfaa her; ltatt vil frelse Alle — tttett for al frelse-I tttaae de
gjennem Forargelsette ll)i’ttlighed, o, og det er sottt lont han,
fordi Alle forarges vaa ltant, natsten til at staae ene, ltatt, Frel-
seren, der vil frelse Alle! Lidelsens Oetttmelighed, som intet
Menneste lan satte dettt eller dett: selv at vasre Forargelsrns

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free