Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
for at ,,begribe« denne Lære; det gjor Philosophien. Dette er
Altsammen ganske rigtigt, dersom Christendommen var en Lære;
men da den ikke er det, er det ogsaa ganske galt. Tro i prægnant
Forstand forholder sig til Gud-Mennesket Men Gud-Mennesket,
Modsigelsens-Tegn, nægter den ligefremme Meddelelse — og
kræver Troen.
At det at nægte ligefrem Meddelelse er at fordre Tro,
kan man simpelt eftervise i blot menneskelige Forhold, naar
man dog erindrer, at Tro i eminenteste Forstand forholder sig
til Giid-S)Jieniiesket. Lad os gjennemgaae dette, og lad os dertil
tage Forholdet mellem to Elskende. Jeg antager da forst dette
Forhold: den Elskende forsikkrer i de meest brændende Udtryk
den Elskede om fin Kjerlighed, og hans hele Væsen er svarende
til denne Forsikkring, idel Tilbedelse næsten — han sporger nu
den Elskede: «troer Du, at jeg elsker Dig?« Den Elskede svarer
saa: ,,ja, jeg troer.« Saaledes tale vi rigtignok. Lad os nu
derimod antage, at den Elskende faaer den Idee, at ville prove
den Elskede, om hun troer ham. Hvad gjor han saa? han bort-
skjærer al ligefrem Meddelelse, forvandler sig selv til en Dob-
belthed; det seer i Muligheden skuffende ud, som kunde han mu-
ligt lige saa godt være en Bedrager som den trofast Elskende.
Dette er at gjore sig til en Gaade; men hvad er en Gaade? en
Gaade er et Sporgsmaalz og hvad sporger dette Spørgsmaal
om? det spørger, om hnn troer ham. — Jeg afgjor nu ikke, om
han har Lov dertil, jeg sorfolger blot Tankebestemmelsernez
og i ethvert Tilfælde maa jo erindres, at en Maientiker til et
vist Punkt gjor det Samme, stiller den dialektiske Dobbelthed,
men i lige modsat lHensigt, just for at vende det andet Men-
neske fra sig, for at gjore ham indadvendt, for at gjore ham fri,
ikke for at drage ham til sig. — Man vil let see Forskjellen i den
Elskendes Adfærd. J det forste Tilfælde sporger han ligefrem:
troer Du mig; i det andet Tilfælde gjor han sig til et Sporgs-
maal: om hun troer ham. Maaskee kommer han bittert til at
fortryde, at han tillod sig noget Saadant; Sligt har jeg her ikke
med at gjore, jeg sorfolger blot Tankebestemmelserne. Og dialek-
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
