- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
301

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

Saa horer hun ham tale med de ved Gjestebiidet Tilstede-
værende Hun forstaaer heel vel, at han taler om hende, da
han taler om, at der er Forskjel paa Skyldnere, at Een er de
femhnndrede Penninge skyldig, en Anden de halvtredsindstyve,
men at det saa ogsaa er billigt, naar begge finde Tilgivelse,
at den Første elsker mere end den Sidste. Det forstaaer hun nok,
hvorledes, ak, det Ene, og hvorledes, Gud være lovet, ogsaa det
Andet, passer paa hende. Men hun forstaaer tillige ganske,
at hun selv Jntet formaaer at gjore· Hun blander sig derfor
ikke i Samtalen, hun tier, holder ogsaa Øinene hos sig selv eller
ved sin Gjerning, som hun passer, hun salver hans Fødder,
aftorrer dem med sit Hovedhaar, græder O, mægtige og sande
Udtryk sor: Intet at gjore, saaledes at være som Fraværende,
skjondt Nærværende, ja skjondt den Nærværende, om hvem
Talen er.

Saa horer hun ham sige: ,,hende ere hendes mange Syn-
der sorladne« det horer hun; han siger endnu mere, han
tilfoier: ,,fordi hun elskede meget." Jeg antager, at Dette har
hun ikke engang ljort, det vilde maaskee have forstyrret hende,
at der var et »fordi", og som hensortes til hende, maaskee vilde
det ogsaa have cengstct Kjerligheden, at den saaledes prisedes.
Derfor antager jeg, at hun ikke har hort det, eller maaskee har
hun hort det, men hort feil, saa hun har troet, han sagde: fordi
han elskede meget, saa altsaa Talen var om hans Uendelige
Kjerlighed, at fordi den var saa uendelig, derfor bleve hende
hendes mange Synder sorladne, hvilket hun faa ypperligt kunde
forstaae, det var jo, som kunde hun selv sagt det.

Saa gaaer hun hjem igjen — en stum Person i dette hele
Optrin. Hvo skulde gjette, hvad denne Gang har betydet hende,
denne Gang, da hnn gik derhen med Synden og Sorgen, og
da hnn gik derfra med Tilgivelsen og Glæden

Altsaa hvad gjor da denne Qvinde, as hvem vi sknlle lære?
Svar: Intet, hun gjor slet Jntetz hun over den hoie, sjeldne,
yderst vanskelige, cegte qvindelige Kunst: at gjore slet Intet,
eller at forstaae, at man i Henseende til at finde Tilgivelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free